Langeland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Langeland
Kong Humbles grav
Kong Humbles grav
Geografi
DK - Langeland.PNG
Sted Storebælt, Østersøen, Sydfynske Øhav
Koordinater 54°55′N, 10°45′E
Areal 284 km²
Højeste punkt Skøvlebjerg (46 m)
Administration
Land Danmark
Region Region Syddanmark
Største by Rudkøbing (4.658 indb.)
Demografi
Folketal 12.861 (2013)
Befolkningstæthed 48,9/km²

Langeland er en ø beliggende mellem Fyn, Tåsinge og Ærø mod vest og Lolland mod øst i Langelandsbæltet, eller den sydlige del af Storebælt. Øen er 52 km lang og op til 11 km bred, og har et samlet areal på 284 km² og en samlet befolkning på 13.881 i 2006. Rudkøbing er Langelands største by. Andre større byer er Humble, Bagenkop, Lohals, Spodsbjerg, Tranekær og Tullebølle.

Langeland er landfast med Fyn via en bro fra Rudkøbing til Siø og en lavbro fra Siø til Tåsinge, som er forbundet med en højbro til Svendborg.

Langeland er specielt kendt for sine "hattebakker". Langeland er det sted i verden hvor der er flest stendysser pr. km2.

Der udgår fire færgeruter fra øen:

  • Fra Rudkøbing til Marstal på Ærø.
  • Fra Spodsbjerg til Tårs på Lolland (der er en del af primærrute 9).
  • Fra Rudkøbing til Strynø
  • Fra Lohals til Korsør (cykelfærge)

Den for turisterhvervet vigtige færgerute mellem Bagenkop på Sydlangeland og Kiel i den tyske delstat Slesvig-Holsten, blev endeligt indstillet den 4. november 2003 efter flere redningsforsøg. Færgerutens økonomiske grundlag forsvandt med ophøret af den toldfrie handel i EU.

Historie[redigér | redigér wikikode]

1. verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

30 marts 1914, anløb det svenske skib SS Fanny, Langeland, for at blive lastet med en "mistænkelig" last. Denne last viste sig at være en samling våben, bestående af bl.a. 11.000 Mannlicher rifler, produceret hos Styer i Østrig; 9.000 tyske Mausers; 4.600 ialienske Vetterlig-Vitali rifler og ca 5 mio. stk ammunition. Lasten var bestilt af Major Frederick Hugh Crawford til Ulster Unionister til at udstyre Ulster befrielseshær i Irland. Danske toldere havde mistanke om, at lasten kunne indeholde våben til at bevæbne islandske lokale ledere til kampen for løsrivelse fra Danmark. Men SS-Fanny flygtede i en storm og sejlede ud af dansk territorialfarvand. Våbensamlingen blev senere losset i Larne på nord-øskysten af Irland, og er senere bedre kendt som Larne våbensmuglingen.[1]

Turisme[redigér | redigér wikikode]

Seværdigheder på Langeland[redigér | redigér wikikode]

Langelandsfortet er en af de største turistattraktioner på øen, og det er beliggende ved Søndenbro på Sydlangeland. Langelandsfortet var en del af Danmarks forsvar af den vestlige del af Østersøområdet og aktivt med skydeklar kanoner skjult i stillinger under jorden indtil 1989.

Skovsgård er en herregård fra midten af 1400-tallet, der ligger lidt syd for Lindelse. I kælderen har Langelands Museum indrettet et museum, der viser, hvordan fortidens tjenestefolk levede og boede på herregården. Endvidere er der på herregården et naturværksted.

På Langeland findes endvidere et hav af kunstnere både inden for smykke-, glas-, keramik- og billedkunst.

Vilde heste[redigér | redigér wikikode]

På Sydlangeland blev der indført vilde heste i 2003[2]. Det er af racen Exmoor-ponyer, der klarer sig selv i naturen hele året rundt. Hensigten med at bringe dem til Langeland var, at de skulle være en turistattraktion, men også at de ville løse den praktiske opgave at afgræsse store, grønne arealer ved Klise Nor og bl.a. fremme fuglelivet. Resultatet blev en success [Kilde mangler] og man har derfor indviet et nyt areal på ca. 100 ha ved Dovns Klint, hvor endnu et hold heste er sat ud.

Oehlenschlägers Bøg[redigér | redigér wikikode]

I Stengade Skov på Østlangeland, står et 200 år gammelt bøgetræ, kaldet ”Oehlenschlägers Bøg” opkaldt efter Adam Oehlenschläger som man mener at have skrevet den danske nationalsang Der er et yndigt land på dette sted. Her indgår bl.a. linjerne:

Citat Det står med brede bøge

Nær salten Østerstrand

Citat

Slotte og herregårde[redigér | redigér wikikode]

Steensgård[redigér | redigér wikikode]

Snøde sogn, Langelands Nørre herred.Stensgård er en lille adelsgård Krogagergaard, der bliver nævnt første gang i år 1442, hvor en Peder Jacobsen af slægten Steensen i Krogager. Den bliver i tidens løb til den anselige hovedgård Steensgaard. I forbindelse med ejerskab af Krogager nævnes også en Hans Jensen af den langelandske slægt Mylting, som udover relation til ejerskabet af Krogager også har relation til herregården Egeløkke. Omkring år 1500 nævnes Krogagergaard som krongods. I år 1585 afsluttes opførelsen af en større bygning 600 meter fra den oprindelige Krogagergaard. Bygningen er i et plan med et otte-kantet trappetårn midt på facaden og er omgivet af voldgrave. I 1836-37 forhøjes tårnet på hovedbygningen med et stokværk og to tilbygninger nedrives ved G. Fr. Hetsch. Derudover Opfyldes gravene og sidelængerne nedrives. I 1950 gennemgård Steensgaard en omfattende renovering.[3]

Nedergaard[redigér | redigér wikikode]

Bøstrup sogn, Langeland Nørre herred. Nedergaard nævnes allerede i år 1409, under ejerskab af Bo Jepsen af den gamle lavadelige slægt Algudsen. I ca 1720 opføres en enetages hovedbygning i egebindingsværk. 1867 opføres en Toetagers hovedbygning af J. Tholle. I 1937 istandsættes hovedbygning og avlsgården moderniseres.[3]

Egeløkke[redigér | redigér wikikode]

Bøstrup sogn, Langelans Nørre herred. Egeløkke er en lille adelsgård, der kan spores tilbage til slutningen af middelalderen. I 1420erne ejedes den af Jens Andersen af den langelandske slægt Mylting. Den sidste kendte Mylting der ejer gården, Jørgen Mylting dør i Svendborg ca. 1585. Næste slægt der med sikkerhed kan knyttes til Egeløkke, er den jyske slægt Hardebo eller Hardbou, som første gang nævnes i 1630. I 1687 sælges Egeløkke til Henrik Steensen fra Steensgaard, hvor Egeløkke har fælles ejer med Steensgaard indtil 1827. I marts 1805 ansættes den unge kandidat N.F.S. Grundtvig som privat huslærer og hans ophold strækker sig over 3 år. I år 1800 opføres hovedbygningen i ét stokværk af bindingsværk. 1845-1846 fornyes hovedbygningen i ét Stokværk. 1890 forhøjes Hovedbygningen med et stokværk, og avlsbygningerne flyttes. I 1943 gennemgår hovedbygningen en restaurering og avlsgården moderniseres.[3]

Tranekær Slot[redigér | redigér wikikode]

Tranekær sogn, Langelands Nørre herred. Tranekær Slot ligger på en af de klassiske langelandske naturskabte banker eller hattebakker. Dele af den nordlige fløj kan spores tilbage til 1200-tallet i form af en befæstet borg. Borgen er under ejerskab af den fungerende danske Konge, indtil Valdemar Sejr, i forbindelse med udstykning af Danmark til sine sønner, tildeler Valdemar Sejr Langeland og dermed Tranekær til sin søn Abel. Tranekær Slot og by erobres i 1358 af Valdemar Atterdag. I 1722 indtræder den første Ahlefelt, Frederik Ahlefelt, som ejer af Tranekær Slot, og det har været knyttet til familien siden. i 1400-1500 tallet udbygges borggården til et firfløjet anlæg med højt tårn.. 1649 er tårnet nedrevet og hovedbygningen istandsat. ca 1725 er Syd-og østfløjen nedrevet samt nord- og vestfløjen restaureret. Ca 1800 er Teaterfløjen opført. 1859 er en grundig restaurering gennemført, vestfløjen forlænget og det nuværende tårn opført. 1949 har hovedbygningen gennemgået en grundig restaurering.[4]

Faarevejle[redigér | redigér wikikode]

Skrøbelev sogn, Langelands Nørre herred.[3]

Skovsbo[redigér | redigér wikikode]

Fuglebølle sogn, Langelands Sønder herred.[5]

Skovsgaard[redigér | redigér wikikode]

Humble sogn, Langelands Sønder herred.[5]

Hjortholm[redigér | redigér wikikode]

Fodslette sogn, Langelands Sønder herred.[3]

Broløkke[redigér | redigér wikikode]

Magleby sogn, Langelands Sønder herred.[3]

Femten Bøller[redigér | redigér wikikode]

Stendysse på rundhøj ved Havbølle (Hagbølle)

Klassisk for stednavne på Langeland, har mange stednavne endelsen bølle, som kommer af ordet Bol – lille sted. På Langeland findes femten bøller: Emmerbølle, Ennebølle, Fuglsbølle, Havbølle, Illebølle, Kassebølle, Klausebølle, Korsebølle, Lejbølle, Næstebølle, Simmerbølle, Skattebølle, Svalebølle, Tressebølle samt Tullebølle.

Langelands Møller[redigér | redigér wikikode]

Langeland har gennem tiderne haft 31 kendte vindmøller, opført med henblik på forarbejdning af korn.[6]

Langelands Nørre Herred[redigér | redigér wikikode]

Hou Mølle, Stensgård Mølle, Snøde Mølle, Emmerbølle Mølle, Svalebølle Mølle, Helletofte Mølle, Lejebølle Mølle, Tranekær Slotsmølle, Bagenbjerg Mølle, Bjerreby Mølle, Simmerbølle Mølle, Bymøllen Rudkøbing, Østre Hine Mølle, Vestre Hine Mølle, Hørmøllen, Henninge Mølle, Henninge Østre Mølle.

Langelands Sønder Herred[redigér | redigér wikikode]

Møllegård Mølle, Nørre Longelse Mølle, Søndre Longelse Mølle, Illebølle Mølle, Lindelse Mølle, Havbølle Mølle, Skovsgård Mølle, Hesselbjerg Mølle, Hjortholm Mølle, Tryggelev Mølle, Kinderballe Mølle, Nordenbro Mølle, Sønderbro Mølle, Bagenkop Mølle

Langelands Kirkesogne[redigér | redigér wikikode]

Langelands Nørre Herred[redigér | redigér wikikode]

Bøstrup Sogn, Hov Sogn, Rudkøbing Sogn, Simmerbølle Sogn, Skrøbelev Sogn, Snøde Sogn, Stoense Sogn, Tranekær Sogn, Tullebølle Sogn.

Langelands Sønder Herred[redigér | redigér wikikode]

Fodslette Sogn, Fuglsbølle Sogn, Humble Sogn, Lindelse Sogn, Longelse Sogn, Magleby Sogn, Tryggelev Sogn

Hatbakker[redigér | redigér wikikode]

Langeland er dannet af Storebæltsgletscheren under sidste istid. En del af gletsjerens israndslinier forløber på langs gennem Langeland. Herfra kan de følges videre mod nord og nordøst over Sprogø til det Sydsjællandske bakkeland. På Langeland er der i isens randzone afsat lange, parallelle rækker af 10-20 meter høje bakker. Disse hatformede bakker Hatbakker, der er omkring 700 af, findes spredt over hele øen, men oprindelsen er videnskabeligt ikke bevist[7].

På Langeland findes fjorten navngivne hatbakker: Bruns Banke, Dolebjerg, Lemsbjerg, Egebjerg, Skovgårds møllebakke, Kaagaard, Tvebjerg, Præstebjerg, Oldenbjerg, Smedebakker, Storkebjerg, Andemose Bakke samt Hønsebjerg.[8]

Kollektiv transport[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Langelandsbanen

Langelandsbanen blev åbnet 4. oktober 1911 og nedlagt 29. september 1962.[9]

Der findes tre buslinjer på øen, som er drevet af det det fælleskommunalt ejede FynBus som driver buslinjer mellem Rudkøbing, Lohals, Spodsbjerg og Bagenkop.

Stubbehaver[redigér | redigér wikikode]

På Langeland fandtes der tidligere en målrettet form for skovbrug, kaldet Stubbehaver. Det primære formål var at drive en form for skovbrug bestående af piletræer, der i en cyklus blev beskåret, hvor grenene blev brugt til vedligeholdelse af hegn i markskæl. Her kan blandt andet nævnes Snøde Hesselbjerg Stubbehave – kaldet "Stubbi". Denne stubbehave findes stadig og bærer i sin vækst præg af denne specielle form for skovbrug.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Vilh. Lütken, Bidrag til Langelands Historie, 1909, fotografisk optrykt, Rosenkilde & Bagger, 1977.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Jonathan Bardon, A History of Ulster, udgivet af The Black Staff Press, ISBN 0-85640-764-X
  2. sydlangeland
  3. 3,0 3,1 3,2 3,3 3,4 3,5 Lektor, cand. mag. Aage Fasmer Blomberg, Danske Slotte og Herregårde, Bind 8, udgivet af Hassings forlag
  4. Kammerherre, hofjægermester, lensgreve F. Ahlefeldt-Laurvig, Danske Slotte og Herregårde, Bind 8, udgivet af Hassings forlag
  5. 5,0 5,1 Landsarkivar, cand. mag. Harald Hatt, Danske Slotte og Herregårde, Bind 8, udgivet af Hassings forlag
  6. Ole Mortensøn og Hans Larsen, Møller og Møllefolk – på Langeland, udgivet af Langelands Museum, ISBN 87-980444-4-3
  7. De hatformigv bakkers underlag
  8. Langeland – Naturstyrelsen hatbakker
  9. Lars Viinholt-Nielsen, John Poulsen og Ole-Chr. Munk Plum, Privatbanerne igennem 150 år, udgivet af bane bøger, ISBN 87-88632-66-0
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 54° 55′ N, 10° 45′ Ø