Tranekær Slot
Tranekær Slot er beliggende i den nordlige ende af Tranekær på Langeland.
Indholdsfortegnelse |
Slottets historie [redigér]
Tranekær Slot er kendt fra kilder tilbage fra 1200-tallet. Det var da en stærkt befæstet borg, beliggende på en stejl bakke, med voldgrav og vindebro.
Ved Valdemar 2. Sejrs død 1241 overgik Tranekær Slot til kongefamiliens Abel-linje, som besad det med enkelte afbrydelser indtil Valdemar Atterdag i 1358 indtog borgen efter 14 dages belejring og indsatte en kongelig høvedsmand og gjorde det til hovedsæde for Tranekær Len.
I 1645 fik den velstående rigsråd Christian Rantzau lenet i pant. Hans 15-årige datter, Margrethe Dorothea, var i 1656 Danmarks rigeste arving. Den 31-årige Frederik Ahlefeldt, som blev ophøjet til tysk rigsgreve i 1665 og herre af Rixingen i bispedømmet Metz og Mörsberg i Elsass siden 1669 og som også ejede Søgård i Sønderjylland, forelskede sig i hende, men faderen billigede ikke forbindelsen. Ahlefeldt bortførte derfor resolut den unge pige, og 2. juledag 1656 lod de sig vie i en holstensk landsbykirke. Chr. Rantzau var efter sigende rasende, men måtte affinde sig med den fuldbyrdede kendsgerning, og afstod i 1659 lenet til sin svigersøn som en del af datterens medgift. Siden har slægten Ahlefeldt siddet på Tranekær.
Frederik Ahlefeldt steg hurtigt i Frederik 3.s gunst og endte efter Griffenfelds fald 1676 som Christian 5.s storkansler. I 1672 ophøjedes han i den danske grevestand ved af Tranekær og sine andre besiddelser at danne Grevskabet Langeland.
Bygningshistorien [redigér]
Det nuværende slot består af to sammenbyggede pudsede og rødmalede fløje i nord og vest, liggende i vinkel til hinanden, placeret på fundamentet af den oprindelige borg. Bygningerne er opført i 2 1/2 – 3 etager med et ottekantet trappetårn med højt spir i hjørnet mod gården og åbner sig mod slotssøen og parken.
Nordfløjen har bygningsdele fra 1200-årene og er dermed det ældste beboede hus i Danmark. I i kælderen er der fundet bygningsrester fra middelalderens begyndelse, så borgen er endnu ældre. Den var omgivet af en voldgrav som endnu findes. Vest for slottet løber landevejen på en dæmning der stemmer vandet op i voldgraven og lader det afløbe mod vest ved den såkaldte Skvatmølle.
I 1500-årene bestod slottet af et mægtigt kernetårn, de nuværende to fløje i to etager, samt i øst og syd lavere bygninger, som man nedrev ved en gennemgribende istandsættelse o. 1722. Tårnet blev sløjfet i 1600-årene efter at slottet i 1558 var ophørt med at være fæstning. Begge de nuværende fløje har op til tre meter tykke mure og i vestfløjen findes en vægtergang i selve murlivet.
Slottets nuværende skikkelse skyldes Fr. lensgreve Ahlefeldt-Laurvig som i 1859-1865 lod arkitekt, professor N.S. Nebelong forestå en omfattede ombygning. Vestfløjen blev forlænget, trappetårnet opførtes, lofterne ændredes til kvistetager og fløjene blev malet lyserøde og fik høje, blændingsprydede kamgavle. I 1948-1949 blev hovedbygningerne atter restaurerede og facaderne malet okseblodsfarvede.
Slotsparken [redigér]
Ved ombygningen i 1860 omlagdes det meste af en tidligere barokhave til den nuværende store park, der dog atter omlagdes i 1890-1892 af den engelske havearkitekt Milner. Slotsparken er i engelsk stil, og er med sine 150 tønder land en af landets største. Den har form som et åbent, stiliseret landskab i modsætning til den oprindelige franske, stramt opbyggede barokhave, som der stadig ses rester af umiddelbart vest for landevejen.
Ud over søen, det lille kinesiske lysthus og de mange gamle træer udmærker parken sig ved sine landart-skulpturer, udført siden 1993 af danske og udenlandske kunstnere.
Der er etableret restaurant i Herskabsstalden neden for slotsbanken.
Tranekær Gods er på 1733 hektar med Sletø, Pæregård, Grønslettegård og Korsebølle
Ejere og ansvarshavende på Tranekær [redigér]
- (1200-1645) Kronen henholdsvis de slesvigske hertuger 1241-1375
- efter 1524 Otte Krumpen
- (1618–1621) Lensherre Enevold Kruse
- (1645-1663) Rigsgreve Christian Rantzau
- (1663) Margrethe Dorothea Christiansdatter von Rantzau, gift med Frederik Ahlefeldt
- (1663-1686) Frederik lensgreve Ahlefeldt
- (1686-1708) Frederik lensgreve Ahlefeldt
- (1708-1722) Carl lensgreve Ahlefeldt
- (1722-1773) Frederik lensgreve Ahlefeldt
- (1773-1791) Christian lensgreve Ahlefeldt-Laurvig
- (1791-1832) Frederik lensgreve Ahlefeldt-Laurvig
- (1832-1856) Christian Johan Frederik lensgreve Ahlefeldt-Laurvig
- (1856-1889) Frederik Ludvig Vilhelm lensgreve Ahlefeldt-Laurvig
- (1889-1917) Christian Johan Frederik lensgreve Ahlefeldt-Laurvig
- (1917-1947) Frederik Ludvig Vilhelm lensgreve Ahlefeldt-Laurvig
- (1947-1970) Kai Benedict lensgreve Ahlefeldt-Laurvig
- (1970-1995) Preben Vilhelm Gustav lensgreve Ahlefeldt-Laurvig
- (1995-) Christian Benedicht greve Ahlefeldt-Laurvig
