Xerxes 1. af Persien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Xerxes 1. af Persien
Khashayathiya Khashayathiyanam, Konge af Kongerne af Persien
Regerede 486 f.Kr. - 465 f.Kr
Forgænger Dareios 1.
Efterfølger Artaxerxes 1. af Persien
Ægtefælle Esther
Hus Achaemenid
Far Dareios 1.
Mor Atossa
Født 518 f.Kr.
Iran
Død 465 f.Kr. (54 år)
Iran
Hvilested Naqsh-e Rustam, Iran
Beskæftigelse Konge
Religion Zoroastrianisme

Xerxes 1. (خشایارشا) persisk konge (485 f.Kr.-465 f.Kr.) af Achæmenide-dynastiet og søn af Dareios I. Xérxēs (Ξέρξης) er den græske form for det oldpersiske Xšayāršā, der betyder "heltenes hersker".

Xerxes 1. foretog i 480-479 f.Kr. et mislykket togt mod Grækenland. I 480 f.Kr. lykkedes det at erobre store dele af Grækenland, herunder Athen, men Xerxes 1. blev besejret i søslaget ved Salamis. I 479 f.Kr. led Xerxes 1. det endelige nederlag ved Platæa. Hans grav er udhugget i klippen ved Naqsh-i-Rustam tæt ved Persepolis.


Invasionen af det græske hovedland

Dareios I efterlod til sin søn det hverv at straffe athenerne, naxianerne og eretrianerne for deres indgreb i den joniske opstand og det persiske nederlag ved Marathon. Fra 483 fvt. forberedte kong Xerxes sin ekspedition med omhu: En kanal blev gravet gennem en landtange på halvøen Athos, to broer blev bygget over Hellesponten, forsyninger blev opbevaret i en station på vejen gennem Thrakien. Ifølge Herodot endte Xerxes' første forsøg på bygge bro over Hellesponten ikke godt, da en storm ødelagde hør- og papyrusbroen. Xerxes beordrede, at Hellesponten (selve strædet) blev pisket 300 gange, samt at slavelænker blev smidt i vandet, hvorefter følgende "bespottelige" ord blev sagt af en tjener: "Du bitre vand! Min herre pålægger dig denne straf, fordi du har fornærmet ham, skønt han ikke har gjort dig noget ondt. Men kong Xerxes vil overskride dig, hvad enten du vil eller ej. Det er med god grund, at intet menneske ofrer til dig, du der både er snavset og salt!"

Xerxes' andet forsøg på at bygge bro var en succes. Xerxes sluttede en alliance med Karthago og fratog Hellas støtte fra de mægtige monarker af Syrakus og Agrigento. Desuden valgte mange mindre, hellenske stater persisk side, især Thessalia, Theben og Argos. Xerxes drog med en stor flåde og hær (Herodot, den græske historiker, hævdede, at der var over to millioner soldater) fra Sardes i foråret 480 f.Kr. Xerxes sejrede i de indledende kampe. I slaget ved Thermopylæ kæmpede en lille styrke af krigere anført af kong Leonidas imod den meget større persiske styrke, men blev nedkæmpet. Efter Thermopylæ blev Athen erobret, og athenerne og spartanerne blev drevet tilbage mod deres sidste forsvarslinje ved Korinths landtange og ud i den Saroniske Bugt. Ved Artemis var udfaldet af kampen tvivlsomt, da store storme havde ødelagt græske skibe. Kampen blev også standset tidligere, da hellenerne hørte om nederlaget ved Thermopylæ og trak sig tilbage. Xerxes var forledt til at angribe den græske flåde under ugunstige forhold.

Xerxer er nævnt i Bibel i Esters bog hvor han kaldes Ahasverus.

Wikimedia Commons har medier relateret til: