Dareios 1.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Billede af Dareios 1. på en græsk vase

Dareios 1. (549 f.Kr.486 f.Kr.) også kaldet Dareios den Store var en persisk storkonge. Dareios er den græske form af hans persiske navn داریوش (Dariyus). Han og Kyros 2. er de mest betydelige af det achæmenidiske dynastis konger.

Dareios var søn af Hystaspes, som var statholder i Parthien. I 521 f.Kr. tog han med nogle persiske adelsmænds hjælp magten fra tronraneren Bardiya. I 490 f.Kr. indledte Dareios perserkrigene ved at sende en stor persisk hær mod Grækenland. Hæren blev slået i slaget ved Marathon. Dareios døde i 486 f.Kr. efter at have styret riget i 35 år.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Imperium

Dareios var søn af Hystapes og konge af Persien fra 522 f.Kr. til 486 f.Kr. Han kom til magten efter mange års borgerkrig, som fik Persiens førende til at kåre ham som konge. Han gjorde 30 år gammel krav på giftermål med datteren af Kyus, Atossa, som var søster af Kampyses.

I dette ægteskab fødtes sønnen Xerxes (486-465), som inden faderens død blev udpeget som hans efterfølger.

Dareios var kendt for at inddele det persiske rige i 20 provinser, som hver fik en guvernør (en satrap). Hver provins skulle betale en sum penge til storkongen. Mange provinser som Babylon led hårdt økonomisk under denne ordning.

Stillingen som satrap gik normalt i arv og dette gav plads til hver provins' egne love, traditioner og klasseopdelinger. Hver provins havde også et sin økonomiske satrap, som styrede militæret og en satrap, som styrede loven. Alle tre rapporterede direkte til kongen.

Mange nationers soldater gjorde tjeneste under Dareios: egyptere, jøder, arabere, indere og mange minoriteter fra hele Mellemøsten.

[redigér] Bygningsprojekter

Mange projekter blev igangsat under Dareios' styre.

  • Det største var bygningen af den nye hovedstad Persepolis i midten af Iran. Byen havde over 18 m høje og 10 m brede mure.
  • Dareios' grav, som han selv lod hugge i en enorm klippe ikke langt fra byen.
  • En kanal fra Nilen til Suez - en mindre havneby i det nordlige Ægypten. Gamle egyptiske indskrifter vidner om, at hans skibe sejlede fra Nilen til Suez og langs den nordligste del af den arabiske halvø til Persien.
  • Et udbredt vejnet gennem det meste af det persiske rige. Der blev til og med oprettet specielle ”kongeveje”, som gik fra Persepolis til Susa i den vestlige del af Iran. Disse veje var forsynet med hvilestationer, bevogtede opholdssteder for soldater og var fri for røvere.
  • Indskrifterne i klipperne nær byen Behistun i den nordvestlige del af Iran. De viser Dareios’ vej til tronen og åbnede vejen for tydning af kileskriften..

[redigér] Økonomi, diplomatik og handle

Dareios er kendt som en stor økonom. Han indførte mønter som ”den gyldne Daric”. Han udviklede handlen i imperiet og udenfor. Han udsendte ekspeditioner til Kabul og Pakistan ledet af Scylax af Caryanda, som også udforskede det indiske ocean. Under Dareios voksede industrien og indbyggerantallet i imponerede grad. Under hans herredømme opstod der forbindelser til Tunesien, og Italien. Han tillod jøderne at bygge templet i Jerusalem. Det stod færdigt i 516 f.Kr.

Hans navn står på templerne, som han byggede i Memphis og Edfu i Egypten.

[redigér] Død

Det sidste brev fra Babylon, der er dateret i Dareios’ regeringstid, er fra den 17. november 486. Det første brev fra hans søn og efterfølger Xerxes' tid er skrevet den 1. december samme år. I løbet af de to uger døde Dareios efter tredive dages sygdom. Han blev omkring 64 år gammel og var anerkendt som en stor konge. 13 år efter hans død blev hans regeringstid kaldt Persiens guldalder. Dareios havde seks døtre og 12 sønner, men det var kun den ældste søn, Xerxes, søn af hans første kone Atossa, som skulle arve den persiske trone og opfylde hans mål.

Dareios' lig blev ført til Naqš-i Rustam, hvor hans grav allerede ventede. Ifølge Ctesias af Cnidus blev graven bevogtet i syv år inden kongens død; det tyder på, at det var færdig i 493. Indskriften nævner erobring af Makedonien, så det kan have været et år senere. Stilen tyder på et langt tidligere tidspunkt.

Indskrifter på klippevæggen viser, at han var sig bevidst, at han var en store persisk konge.

Hans søn Xerxes gengiver faderens ord. De er efter al sandsynlighed senere oversat til engelsk:

[redigér] Citat fra Darius grav

I am a friend of the right. Of wrong I am not a friend. It is not my wish that the weak should have harm done him by the strong, nor is it my wish that the strong should have harm done him by the weak.

The right, that is my desire. To the man who is a follower of the lie I am no friend. I am not hot-tempered. What things develop in my anger, I hold firmly under control by my thinking power. I am firmly ruling over my own impulses.

What a man says against a man, that does not convince me, until I hear the sworn statements of both.

My body is strong. As a fighter of battles I am a good fighter of battles. I am skilled both in hands and in feet. A horseman, I am a good horseman. A bowman, I am a good bowman, both on foot and on horseback. A spearman, I am a good spearman, both on foot and on horseback. These skills that Ahuramazda set down upon me.

[redigér] Kort biografi

558: Født i den kongelige persiske familie, som søn af Hystaspes, satrap af Partherriget. 


522: september Dareios overvinder og dræber Smerdis. Ifølge nogle kilder var det Gaumata, der foregav at være Smerdis, og at Smerdis blev myrdet af sin bror, Cambyses 2. året før. Smerdis bestemte i marts, at Darius kunne blive konge. Han gifter sig Smerdis' enke, Atossa, datter af kong Kyrus 2. den store. 
Mange provinser gør oprør mod den nye konge. Darius undertrykker oprør flere steder i Persien og Babylon. Andre oprørske provinser var Susa, Media, Sagartia, Margiana og Egypten. 


521: Darius gør Susa til hovedstad. Et stor kongelige palads blev bygget i Persepolis i hans hjemegn.

519: Oprør i Susa er endeligt knust.

518: Darius tager igen kontrol over Egypten og henretter satrap .

516: Gør det muligt for jøderne at genopbygge tempelet i Jerusalem. 
Krig mod folkene omkring Donau.

513: forsøger at erobre Skytien, men skyterne hærger det land, de opgivet, og efterlader perserene uden forsyninger.

499: oprør blandt de joniske grækere i Lilleasien bryder ud og varer et par år. 


494: De joniske oprør i Lilleasien undertrykt, men kampagner planlagt mod det græske fastland de følgende år.

490: Dareios' hær slås af grækerne ved Marathon. 


486: Et oprør bryder ud i Egypten

[redigér] Kilder

- Darius’ regeringstid er langt bedre dokumenteret end de fleste af hans efterfølgere.

Den vigtigste kilde fra hans regeringstid er Behistun indskrift, som er Darius' selvbiografi. Den er indhugget på en klippe cirka 100 meter over vejen mellem Ecbatana og Babylon.

Skildringen viser to persere, Intaphrenes og Gobryas, og kongen i et sejrrigt opgør foran en række besejrede fjender. Fra himlen ses den øverste gud Ahuramazda ned på Dareios.

Indskriften fortæller, hvordan han ved Ahuramazdas nåde dræbte Gaumâta, erobrede tronen og blev konge.

Herodot fortæller om den persiske ekspansion. Det er hovedsagelig en historie om persisk imperialisme, der afbrydes, for at beskrive folk erobret af Cyrus, Cambyses, Darius og Xerxes.

I den første bog fortæller Herodot om krigene i Cyrus mod den lydiske konge Krøsus, mod Nabonidus, Babylon og mod nomader i Centralasien.

Den anden bog handler om Egypten, og om Cambyses' erobring af Egypten og det dobbelte statskup af Smerdis / Bardiya / Gaumâta og Dareios.

I fjerde bog fortæller Herodot om Dareio' kamp mod skyterne og om opstanden af de ioniske grækere. Den udløser persiske straffeforanstaltninger mod Grækenland, der kulminerede i slaget ved Marathon.

I de sidste tre bøger beskrives Xerxes' kampagne mod Grækenland. Herodot bekræfter, hvordan Dareios opdelte imperiet.

[redigér] Kilder på internettet

[redigér] Bøger

  • Leksikon bind 4, 7, 12
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:


Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog