Achæmenidiske dynasti

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Achaemenidiske dynasti)
Gå til: navigation, søg
امپراتوری هخامنشی
Emperâturi-ye Hakhâmaneshi
Achæmenidiske rige
Imperium
Median Empire.svg
 
Neo-Babylonian Empire.png
 
Lydian-empire-600BCE.png
 
Ancient Egypt map-en.svg
550 f.Kr.–330 f.Kr. Vergina sun.svg

Persiens flag

Flag

Geografisk placering af Achæmenidiske rige
Det Achaemenidiske rige i 480 f.Kr.
Hovedstad Pasargadae, Ecbatana, Persepolis, Susa, Babylon
Sprog Oldpersisk, Aramaeisk, Elamitisk, Akkadisk
Religion Zarathustrianisme
Styreform Feudale Monarki
Kejser
 - 559-530 f.kr. Kyros 2. (første)
Dareios 3. (sidste)
Historie
 - Persisk oprør 550 f.Kr.
 - Slaget ved Pelusium 525 f.Kr.
 - Perserkrigene 498–448 f.Kr.
 - Fald til Makedonien 330 f.Kr.
Areal ca 8 mio km²

Achæmenide-dynastiet var et persisk imperium der blev grundlagt i det 6. århundrede f.Kr. af Kyros den Store, der væltede Mederne. Dynastiet trækker sit navn fra kong Achaimenes, der regerede Persien mellem 705 f.Kr. og 675 f.Kr.. På højden beherskede achæmeniderne et territorium som bestod af dele af dagens Iran, Irak, Egypten, Syrien, Pakistan, Jordan, Israel, Libanon, Armenien, Centralasien, Kaukasus og Tyrkiet.

Ved 600'erne f.Kr. havde et folk, der kaldte sig persere (Parsa) bosat sig i et område med navnet Parsua (Persis på græsk), afgrænset mod vest af floden Tigris og mod syd af den Persiske Bugt. Det blev persernes kerneland, mens det ​​achæmenidiske imperium eksisterede. Det var fra denne region, som i sidste ende Kyros den Store ville udgå fra i sine sejre over Mederne samt det lydiske og ​​babyloniske imperium. Disse sejrer banede vejen for den efterfølgende erobring af Egypten.

I 480 f.Kr. anslås det, at 50 millioner mennesker boede i det achæmenidiske imperium eller omkring 44% af verdens befolkning på det tidspunkt, hvilket gør det til det største imperium, når man tager befolkningens relative størrelse i betragtning.