Spring til indhold

Azorerne: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
TobeBot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: vls:Azôorn
Linje 76: Linje 76:
{{Commonscat|Azores}}
{{Commonscat|Azores}}
*[http://www.portugalnyt.dk/content/azorerne.aspx Azorerne - de blå vulkanøer ud for Portugals vestkyst]
*[http://www.portugalnyt.dk/content/azorerne.aspx Azorerne - de blå vulkanøer ud for Portugals vestkyst]
* [http://www.destinazores.com/en/index.php Azorerne Tourist Guide]
* [http://www.sao-miguel-acores.com/en/azores/ Turistinformation Transport i São Miguel (Azorerne)]





Versionen fra 9. dec. 2009, 21:06

NASA-satellitbillede af 2 af Açorernes 9 øer: Flores (venstre,nord) og Corvo (højre,syd) (2003).
NASA-satellitbillede af Açorerne maj 2003. I vest mangler øerne Flores og Corvo. Fra venstre til højre: Faial, Pico, Sao Jorge, Graciosa (nord), Terceira, Sao Miguel og Santa Maria.

Azorerne eller Acorerne (portugisisk: Açores) er en portugisisk øgruppe i Atlanterhavet, ca. 1.500 km fra Lissabon og ca. 3.900 km fra Nordamerikas østkyst. Området er en autonom region under Portugal.

De ni øer, som udgør Azorerne, er spredt ud over et område på mere end 600 km i diameter. Alle øerne er af vulkansk oprindelse. Øernes højeste punkt, vulkanen Pico som er 2.351 m. høj, er samtidig Portugals højeste bjerg.

De ni øer er São Miguel, Terceira, Santa Maria, Faial, Pico, Graciosa, São Jorge, Flores og Corvo. Den største by er Ponta Delgada på São Miguel med ca. 28.000 indbyggere. Der findes fire andre byer, Ribeira Grande på São Miguel, Angro do Heroismo og Praia de Vitoria på Terceira og Horta på Faial. De ni øer har i alt ca. 245.000 indbyggere.

De vigtigste erhverv er landbrug, kvæghold, fiskeri og turisme. Indtil 1976, hvor hvalfangst blev forbudt, var dette erhverv også vigtigt for Azorerne. USA har en militærbase på Terceira. Azorerne har eget parlament og lokalregering.

Historie

Øerne var kendt på forskellige kort i det 14. århundrede. I 1427 blev Azorerne genopdaget af en af Henrik Søfareren's kaptajner. Det menes, at det var Gonçalo Velho, men det kan ikke dokumenteres.

Koloniseringen af de hidtil ubeboede øer begyndte i 1439 med immigranter fra Algarve og Alentejo. De første immigranter gik i land i PovoacaoSão Miguel, som også blev øernes første hovedstad. Hovedstaden flyttede sidenhen til Ponta Delgada.

Gammelt kort over Açorernes 9 øer.

Azorerne fik strategisk vigtig betydning for portugiserne i forbindelse med koloniseringen af de amerikanske kontinent og handelen mellem Europa og Amerika i 1600 og 1700-tallet. Azorerne viste sig, at være det naturlige sted at stoppe op, når Atlanterhavet skulle krydses. Dengang var havene omkring Azorerne hærget af pirater.

Fra 1836 til 1976 var øgruppen delt i tre distrikter. Opdelingen var ikke geografisk betinget, men tog udgangspunkt i de tre største byer.

I 1943, under 2. verdenskrig, gav den portugisiske diktator António de Oliveira Salazar briterne adgang til baser på Azorerne. Det var en ændring af den hidtige politik, hvor kun tyske ubåde og skibe havde fået lov til at tanke. Denne ændring var en stor hjælp for de allierede, som nu havde lettere ved at jage tyske ubåde og beskytte konvojer.

I 1944 etablerede USA en mindre lufthavn på Santa Maria. Den fungerede kun i kort tid. I 1945 blev der i stedet på Terceira etableret en ny base, som stadig er i drift. Basen blev under den kolde krig brugt til at patruljere Atlanterhavet, og under den første Golfkrig blev den brugt til mellemlanding og optakning af fly på vej til Mellemøsten. Lufthavnen fungerede i mange år også for den kommercielle lufttrafik mellem Europa og USA

I 1957 medfører et stort vulkanudbrud på Faial en stor udvandring fra Azorerne til Europa, Brasilien og Nordamerika.

I 1970'erne blev hvalfangst, som havde været et vigtigt erhverv igennem de forrige 150 år, forbudt.

I 1976 fik Azorerne status som autonom region (Região Autónoma dos Açores), og inddelingen i distrikter, som er nævnt ovenfor, ophævedes.

Etniske grupper

Størstedelen af indbyggerne er portugisiske efterkommere af indvandrere fra Algarve (sydlige Portugal), Minho (nordlige Portugal). En mindre del kom fra Flandern i Nederlandene.

Turisme

Indtil år 2000 fandtes ingen egentlig masseturisme. Siden er turismen vokset frem, blandt andet fordi flere skandinaviske rejsebureauer har optaget Azorerne som rejsemål i deres program. Næsten alle turister holder til på São Miguel i området omkring Ponta Delgada. De største grupper af turister er portugisere og skandinaver. Desuden anløber mange krydstogtskibe Azorerne.

Populære attraktioner på São Miguel er bl.a.:

Der afholdes også omkring 250 tyreløb på Azorerne fra maj til oktober.

Trafik

Azorernes flyselskab hedder SATA. Det flyver mellem de fleste øer, samt direkte fra São Miguel til Lissabon og til enkelte destinationer i Nordamerika. Det er muligt at sejle mellem flere af øerne.

Sprog

Der tales Portugisisk med en udtalt dialekt. En del taler engelsk eller fransk.

Helligdage

1. januar, 2. april, 4. april, 25. april, 1. maj, 24. maj, 10 juni, 15. august, 5. oktober, 1. november, 1. december, 8. december, 25. december

Derudover fejres en del lokale helligdage.

Mad og drikke

Fiskeretter, kødretter og søde desserter er populære. Retterne er efter danske forhold ikke særlig krydrede. Der produceres flere slags likør. Desuden dyrkes der mange grøntsager, ligesom der findes teplantager, vinproduktion og bryggerier.

Cuzido er en traditionel gryderet, som består af oksekød, svinekød, kylling, krydderpølser, kål, kartofler og grøntsager. Retten færdiglaves ved at man sætter gryden ned i et hul i jorden, og lader den vulkanske varme sørge for tilberedningen, som tager flere timer.

Flora og Fauna

Alle de azoriske øer har en rig og varieret flora og fauna. En del fugle-, blomster- og plantearter findes kun på Azorerne. I havet findes bl.a. kaskelothvaler og flere forskellige delfinarter.

Azalea, Hortensia, Kamelia, Cedertræer og Akacier er fremherskende plantearter, men der findes over 50 arter, som er sjældne og kun vokser på Azorerne.

Kuriositeter

Mange sejlere, der krydser Atlanterhavet, har tradition for at besøge den samme lille café i HortaFaial.

Mange har hørt om Azorerne fra vejudsigterne på tv, da højtryk over Azorerne ofte medfører godt vejr i Danmark.

Ekstern henvisning


portugisisk geografiSpire
Denne artikel om portugisisk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi