Spring til indhold

Amerikansk litteratur: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
mNo edit summary
Linje 25: Linje 25:


Emersons mest begavede sidestykke var måske [[Henry David Thoreau]] ([[1817]]&ndash;[[1862]]), en resolut separatist (dvs. udmeldt av kirkesamfund). Efter at have levet alene i næsten i to år i en hytte i skoven, skrev Thoreau boken ''Walden; or, Life in the Woods'' (1854), en længere selvbiografi i romanform om livet i skoven og som insisterede krævede modstand mod idéer, som dikterer det organiserede samfund. Hans radikale skrifter udtrykte en dyp tendens til [[individualisme]] i den amerikanske karakter. Andre som var påvirket af transcendentalismen var Bronson Alcott, Margaret Fuller, George Ripley, Orestes Brownson, og Jones Very.<ref>Gura, Philip F. (2007): ''American Transcendentalism: A History''. New York: Hill and Wang: 7–8. ISBN 0-8090-3477-8</ref>
Emersons mest begavede sidestykke var måske [[Henry David Thoreau]] ([[1817]]&ndash;[[1862]]), en resolut separatist (dvs. udmeldt av kirkesamfund). Efter at have levet alene i næsten i to år i en hytte i skoven, skrev Thoreau boken ''Walden; or, Life in the Woods'' (1854), en længere selvbiografi i romanform om livet i skoven og som insisterede krævede modstand mod idéer, som dikterer det organiserede samfund. Hans radikale skrifter udtrykte en dyp tendens til [[individualisme]] i den amerikanske karakter. Andre som var påvirket af transcendentalismen var Bronson Alcott, Margaret Fuller, George Ripley, Orestes Brownson, og Jones Very.<ref>Gura, Philip F. (2007): ''American Transcendentalism: A History''. New York: Hill and Wang: 7–8. ISBN 0-8090-3477-8</ref>

== Realismen, Mark Twain og poesien ==
[[Fil:Mark Twain.jpg|thumb|[[Mark Twain]].]]

Mark Twain ([[1835]]&ndash;[[1910]]) var den første betydelige amerikanske forfatter, som blev født et godt stykke fra østkysten; han blev født i grænsestaten [[Missouri]]. Hans regionale mesterstykke var den biografiske ''[[Livet på Mississippi]]'' og romanen ''[[Huckleberry Finn]]''. Twains litterære stil, som var påvirket af [[Journalistik|journalistikken]], parret med frisk brug av [[dialekt]]ord og folkelige vendinger, var direkte og upyntet, men også meget stemningsfuld og uærbødigt humoristisk. Hans stil ændret den måden som amerikanerne skrev deres sprog på. Hans karakterer talte som ægte mennesker og lød uvægerligt amerikansk, med sine lokale dialekter, nye ord og regionale dialekter. "Al amerikansk litteratur stammer fra en bog af Mark Twain som hedder Huckleberry Finn», har [[Ernest Hemingway]] sagt, og tilføjede: «Al amerikansk litteratur kommer fra den. Det var ingenting før. Det har ikke været noget godt siden».<ref>Lombardi, Esther: [http://classiclit.about.com/od/adventuresofhuckleberry/a/huckfinn_writer.htm ''What Have Writers Said About Huckleberry Finn?''], About.com</ref>

[[William Dean Howells]] repræsenterede også den realistiske tradition i sine romaner, ''The Rise of Silas Lapham'', og hans arbejde som redaktør av ''Atlantic Monthly''. Han var også konsul i [[Venezia]] i årene [[1861]]&ndash;[[1865]], og erfaringene derfra førte til, at han introducerede europæisk samtidslitteratur i USA, og som litteraturkritiker havde han betydning ved at fremme både kvindelige forfattere og den realistiske litteratur.


== Eksterne links ==
== Eksterne links ==

Versionen fra 14. maj 2016, 20:45

Amerikansk litteratur refererer til den litteratur som er skrevet på det engelske sprog, men som er produceret i USA eller kolonitidens Amerika af amerikanske forfattere (i modsætning til engelsk litteratur der er skrevet af forfattere fra England). I løbet af sin tidligste historie var Amerika en række britiske kolonier på østkysten af det, der i dag udgør USA. Derfor er begyndelsen på landets litterære tradition knyttet til den bredere engelske litteraturhistorie. Grundet de unikke amerikanske karakteristikker og bredden i dens produktion bliver amerikansk litteratur betragtet som egen tradition.

Begyndelsen

Samuel de Champlain og hans ledsager[1] i Isle La Motte i Vermont på det stedet hvor Champlain etter sigende skal ha for første gang ha satt foten i Vermont i 1609. Skulptur ved E. L. Weber, 1967

På grund af den (1) store indvandring til Boston i 1630-erne, (2) den omfattende artikulering af puritanske kulturelle tanker i området, (3) og den tidlige etablering af et trykkeri i Cambridge i Massachusetts, har koloniene i New England ofte blevet anset for at være centrum for den tidlige amerikanske litteratur. Dog var de første europæiske bosættelser i Nordamerika blevet grundlagt andre steder mange år tidligere. Byer som var ældre end Boston var de spanske bosættelser ved St. Augustine i Florida og Santa Fe i New Mexico, de nederlandske bosættelser ved Albany og Ny Amsterdam (dagens New York), foruden også den engelske koloni Jamestown i Virginia..

Det engelske sprogs dominans var dog ikke uundgåelig.[2] Den første tryksag som ble trykket i Pennsylvania var på tysk og var den største bog, som blev udgivet i nogen af koloniene før den amerikanske revolution.[2] Spansk og fransk havde de to stærkeste litterære kolonitraditioner i områder som i dag er en del av USA, og diskussioner af tidlig amerikansk litteratur inkluderer i dag tekster av Álvar Núñez Cabeza de Vaca og Samuel de Champlain ved siden av engelsksproglige tekster av Thomas Harriot og John Smith. Dessuden er man i dag blevet opmærksom på rigdommen i den mundtlige litterære tradition som allerede eksisterede i Nord-Amerika blandt de talrige indfødte indianerstammer. Politiske udviklinger og begivenheder gjorde dog, at engelsk endte med at blive det enerådende sprog i koloniene som helhed, ligesom det også blev det foretrukne litterære sprog. For eksempel da englænderne erobrede Ny Amsterdam i 1664 fra Nederlandene og omdøbte byen til New York og ændrede administrationssproget fra nederlandsk til engelsk.

Efter uafhængighedskrigen

I sitt brev 28. mai 1818 til Mordecai Manuel Noah uttrykte Thomas Jefferson sin tro på menneskeheten og hans syn på demokratiets natur.

I tiden efter krigen med Storbritannien ble The Federalist Papers, en rekke essays av Alexander Hamilton, James Madison, og John Jay, udgivet. Disse repræsenterede en betydningsfuld historisk diskussion om organiseringen af den amerikanske regering og de republikanske værdier. Thomas Jeffersons bidrag til USA's uavhengighetserklæring, hans påvirkning på den amerikanske forfatning, hans selvbiografi, og Notater om staten Virginia, og mange breve sikrede ham en plads som som en af de meste talentfulde af de tidlige amerikanske skribenter.

Meget af den tidlige litteratur til den nye nation stræbte efter at finde en unik og særegen amerikansk stemme i de eksisterende litterære genrer og denne tendens blev også reflekteret i romanerne. Europæiske stilformer blev ofte overført til nye steder, men dette gjorde også at visse litteraturkritikere anså disse værker for at være mindreværdige i forhold til sine europæiske forbilder.

Mod et særegent amerikansk udtryk

I tiden omkring den britisk-amerikanske krig (18121815) opstod der et øget behov for at markere en særegen amerikansk litteratur og kultur. En antal nye litterære navne markrede sig. Måske mest fremtrædende var Washington Irving, William Cullen Bryant, James Fenimore Cooper, og Edgar Allan Poe.

Edgar Allan Poe (1848)

Irving skrev humoristiske værker som Salmagundi (1807) og en velkendt satire i A History of New York, by Diedrich Knickerbocker (1809). Bryant skrev tidlig romantisk og naturinspireret poesi som bevægede sig væk fra sin europæiske oprindelse. I 1832 begyndte Poe at skrive noveller, blandt andet «The Masque of the Red Death» (1842), «The Pit and the Pendulum» (1842), og «The Fall of the House of Usher» (1839) som udforsket tidligere skjulte niveauer af menneskelig psykologi og pressede fiktionens grænser mot mysterier og det fantastiske. Cooper skrev i en langt lettere genre end Poes mærkværdige eksperimenter. I 1823 udgav han Pionerene, den første af hans «Læderstrømpe»-bøger, noveller om sin helt Natty Bumppo, en opfindsom skovarbejder, som levede i vildmarken sammen med indianere. Hans mest kendte roman, Den sidste mohikaner (1826), blev en av de mest læste amerikanske romaner i1800-tallet.

Måske den mest særegne af næsten alle amerikanske forfattere er Edgar Allan Poe (18091849), som fortsat bliver læst med stor interesse. Hans private liv var nærmest én sammenhængende katastrofe; han ble bortvist fra United States Military Academy i West Point, var opiumslave, alkoholiker og en fattig outsider med en række personlige nedture. Han døde fattig og forladt i en alder af knap 40 år. Som forfatter er han blevet værdsat af sin eftertid for sine gotiske skrækfortællinger (blandt andet Huset Ushers fall), stemningsfulde digte (blandt andet «Ravnen») og for Mordene i Rue Morgue, en af verdens første krimifortællinger. Poe har været vigtig for udviklingen av moderne horror, detektivfortellingen og science fiction.

Henry Wadsworth Longfellow fra et fotografi fra en diktsamling som ble utgitt etter hans død.

I 1836 udgav Ralph Waldo Emerson (18031882), en tidligere statsråd, en fagprosabok med titlen Naturen, hvor han hævdede, at det var muligt at give slip på organiseret religion og opnå et højt åndeligt niveau ved at studere og besvare den naturlige verden. Hans værk påvirkede ikke kun de forfattere, som samlede sig rundt om ham og som m dannede en bevægelse kendt som transcendentalisme, men også offentligheden som hørte hans forelæsninger.

Emersons mest begavede sidestykke var måske Henry David Thoreau (18171862), en resolut separatist (dvs. udmeldt av kirkesamfund). Efter at have levet alene i næsten i to år i en hytte i skoven, skrev Thoreau boken Walden; or, Life in the Woods (1854), en længere selvbiografi i romanform om livet i skoven og som insisterede krævede modstand mod idéer, som dikterer det organiserede samfund. Hans radikale skrifter udtrykte en dyp tendens til individualisme i den amerikanske karakter. Andre som var påvirket af transcendentalismen var Bronson Alcott, Margaret Fuller, George Ripley, Orestes Brownson, og Jones Very.[3]

Realismen, Mark Twain og poesien

Mark Twain.

Mark Twain (18351910) var den første betydelige amerikanske forfatter, som blev født et godt stykke fra østkysten; han blev født i grænsestaten Missouri. Hans regionale mesterstykke var den biografiske Livet på Mississippi og romanen Huckleberry Finn. Twains litterære stil, som var påvirket af journalistikken, parret med frisk brug av dialektord og folkelige vendinger, var direkte og upyntet, men også meget stemningsfuld og uærbødigt humoristisk. Hans stil ændret den måden som amerikanerne skrev deres sprog på. Hans karakterer talte som ægte mennesker og lød uvægerligt amerikansk, med sine lokale dialekter, nye ord og regionale dialekter. "Al amerikansk litteratur stammer fra en bog af Mark Twain som hedder Huckleberry Finn», har Ernest Hemingway sagt, og tilføjede: «Al amerikansk litteratur kommer fra den. Det var ingenting før. Det har ikke været noget godt siden».[4]

William Dean Howells repræsenterede også den realistiske tradition i sine romaner, The Rise of Silas Lapham, og hans arbejde som redaktør av Atlantic Monthly. Han var også konsul i Venezia i årene 18611865, og erfaringene derfra førte til, at han introducerede europæisk samtidslitteratur i USA, og som litteraturkritiker havde han betydning ved at fremme både kvindelige forfattere og den realistiske litteratur.

Eksterne links

  1. ^ Samuel de Champlain, (skulptur)
  2. ^ a b Baym, Nina, red. (2007): The Norton Anthology of American Literature. New York: W.W. Norton & Company.
  3. ^ Gura, Philip F. (2007): American Transcendentalism: A History. New York: Hill and Wang: 7–8. ISBN 0-8090-3477-8
  4. ^ Lombardi, Esther: What Have Writers Said About Huckleberry Finn?, About.com