ẞ

ß er et specielt bogstav i tysk retskrivning, hvor det bærer navnet Eszett (= "s-z"). Det bruges til at gengive en ustemt s-lyd. Ved alfabetisering skal ß behandles som et ss. Tegnet bør ikke forveksles med β (beta) i det græske alfabet eller et stort B (som især amerikanere somme tider gør).

Brugen af bogstavet er i tysk nødvendiggjort af, at /s/-fonemet (ustemt s), der opstår som følge af den højtyske lydforskydning, kan stå i fonologisk modsætning til /z/-fonemet (stemt s), der skrives med s; eksempelvis reißen /'rajsən/ "rive" (vb.) versus reisen /'rajzən/ "rejse" (vb.).

Forskellen mellem ß og ss, der også står for /s/, gør det muligt at at aflæse længden af den foregående vokal. ß bruges nemlig efter en lang vokal (eller en diftong), hvor ss bruges efter korte vokaler. Det gør det muligt på tysk at skelne mellem Maße ("mål") og Masse ("masse") eller mellem Buße ("bøde") og Busse ("busser").

Ovenstående nugældende regel kom med retskrivningsreformen af 1996. Før den tid hed reglen: »For dobbelt s anvendes tegnet ß undtagen mellem to vokaler, hvoraf den første er kort«. Men vokallængde kan godt være et problem for dialekttalende, for det kan være en variabel størrelse. Før 1996 blev ordet for »at« skrevet »daß« og efter 1996 »dass«. – Laß das! (lad være) blev i 1996 til: Lass das! fordi vokalen er kort; men »Straße« hedder fortsat »Straße«, fordi vokalen er lang.

Historie

Bogstavet er opstået i middelalderen som en ligatur (sammenskrivning) af et gotisk ſ (såkaldt langt s, der ligner et f uden tværstreg), og et z eller et s.

Bogstavet har også været brugt i andre sprog, før officiel retskrivning blev fastlagt, bl.a. dansk, engelsk og italiensk. I ældre dansk blev tegnet ß brugt som møntsymbol for skilling.

Indtil 2008 fandtes ingen varianter af ß som stort bogstav, da bogstavet ikke kan stå først i et ord. Når der kun skrives med majuskler, ændres ß til SS, f.eks. Straße/STRASSE. I Schweiz bruges ß slet ikke; her skriver man altid ss. Tidligere kunne ß erstattes med SZ, især hvor der var forvekslingsmulighed med SS og i telex- og telegrafsprog. Det forekommer endnu sporadisk i militær sprogbrug.

Stort ß

Siden begyndelsen af det 20. århundrede fremkom dog gentagne gange idéer om at tilføje en stor udgave af bogstavet ß til det tyske alfabet. Den 4. april 2008 blev på initiativ af det tyske institut for normering Unicode-tegnsættet officielt suppleret med sådan et – og så er det teknisk muligt at bruge bogstavet i ord med gennemgående versaler. Med offentliggørelsen af tilføjelsen 4:2008 til normen ISO/IEC 10646 den 23. juni 2008 er det store ß nu international standard. Men det har indtil nu ikke ført til en ændring af de tyske retskrivningsregler. Forlaget Bibliographisches Institut & F. A. Brockhaus, som udgiver den tyske standardordbog Duden, forklarede vedrørende dette i ordbogens E-Mail-Newsletter, at kravet om et stort ß er forståeligt.

Datalogi

Tegn	Unicode Position	Unicode UTF-8	Unicode betegnelse	Betegnelse	HTML hexadecimal	HTML decimal	HTML navne-givet
ß	U+00DF	%C3 %9F	LATIN SMALL LETTER SHARP S	Latinsk småbogstav Eszett	ß	ß	ß
ẞ	U+1E9E	%E1 %BA %9E	LATIN CAPITAL LETTER SHARP S	Latinsk storbogstav Eszett	ẞ	ẞ	-

Henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til ẞ