3D-printning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search

3D-printning er en kategori af hurtig-prototype-teknologi. Enhederne, der udfører 3D-printning, kaldes 3D-printere eller digitale fabrikatorer. Et tredimensionelt objekt bliver skabt lag for lag[1] og ved at forbinde successive tværsnit af materialelag. 3D-printere er sædvanligvis hurtigere og prismæssigt tilgængelige og lettere at anvende end andre additive fabrikationsteknologier. [2]

3D-beton-printer under bygning, set fra oven.
3D-beton-printer under bygning, set fra neden.
En 3D-printer i funktion

Opløsning[redigér | redigér wikikode]

3D-printeres opløsning angives i lagtykkelse og X-Y opløsning i dpi. Typiske lagtykkelser er omkring 100 mikrometre (0,1 mm), hvorimod X-Y opløsningen er sammenlignelig med laserprinteres. Partiklerne (3D-punkterne) er omkring 50 til 100 mikrometre (0,05-0,1 mm) i diameter. Det er dog ikke alle 3D-printere som angiver X-Y opløsning i dpi, idet dette kun gælder for de 3D-Printere der anvender en teknologi sammenlignelig med alm. printere. Andre typer 3D-printere som eks. Stratasys's Dimension, arbejder efter andre principper, hvor dpi angivelsen ikke er relevant.

3D-printere[redigér | redigér wikikode]

Man skulle tro, at de bedst vurderede 3D-printere var kendte mærker såsom Ultimaker og MakerBot, men ifølge en engelsk Computerworld artikel (december 2014) og 3dhubs.com er de fleste relativt ukendte mærker og så er de fleste modeller endda relativt billige.[3][4].Hvis man selv vil bygge kan man se på RepRap.org.[5]

Historie[redigér | redigér wikikode]

1981 Mange tror at 3D-print er en relativ ny teknologi, men 3D-printeren blev faktisk opfundet allerede i starten af 1980'erne. Det var således Hideo Kodama fra Nagoyas industrielle forskningsinstitut i Japan der i 1981 var den første til at udvikle en additiv produktionsenhed til at lave tredimensionelle plastikmodeller [6].

1988 Den første kommercialisering af 3D-printere stod virksomheden Stratasys for, da de i 1988 gjorde brug af rettighederne til deres ejer S. Scott Crumps FDM 3D-printer-teknologi. Stratasys's 3D-printer kom først på markedet i 1992 og havde en begrænset succes grundet dens høje pris og teknologiske begrænsning[7].

2003 Nye versioner af Stratasys's FDM 3D-printere havde større markedssucces og i 2003 var de således den mest solgte rapid-prototyping-teknologi.

Anvendelser[redigér | redigér wikikode]

Standard anvendelser omfatter design visualisation, prototypning/CAD, metalstøbning, arkitektur, uddannelse, geospatial, sundhed, underholdning/salg osv.

Fornylig er brugen af 3D-printning teknologi forslået til kunstneriske udtryk. [8] Kunstneren Bathsheba Grossman anvender forskellige hurtig prototype processer i mange af sine værker.[9]

Der bliver i øjeblikket forsket i 3D-printning teknologi af bioteknologifirmaer og akademia til mulig anvendelse af udprintning af organer og kropsdele. Lag af levende celler afsættes på en gelémedium og bygges langsomt op til af forme 3D-strukturer. [10][11]

Selv-replikation[redigér | redigér wikikode]

3D-printere som kan kopiere sig selv er et teoretisk mål som i øjeblikket forsøges nået. En sådan printer under udvikling kaldes RepRap. Den er frigivet under GNU-licensen og kan printe printplader og plastdele.[12][13]

Mulige materialer[redigér | redigér wikikode]

En 3D-printer kan f.eks. fremstille genstande af [14][15]:

Kun fantasien sætter grænser for hvad man kan lave af spiselige ting, brugsting, pynt, kopier af eksisterende genstande eller prototyper[16][17]:

Skalamodeller af:

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: