Se kilde til Aarhus-Randers-banen

{{Infoboks jernbanestrækning
|navn          = Aarhus-Randers
|type          = [[Jernbane]]  
|system        = [[Danske jernbaner]]
|lokalitet     = [[Østjylland]]
|start         = [[Århus Hovedbanegård|Aarhus]]
|slut          = [[Randers Station|Randers]]
|stationer     = 4
|åben          = [[2. september]] [[1862]]
|operatør      = [[DSB]] (''Mellem Aarhus og Langå betjenes strækningen delvist af [[Arriva]]'')
|karakter      = {{InterCityLyntog}} {{InterCitytog}} {{Regionaltog}} {{Lokalbanetog}} (Aarhus-Langå)
|linjelængde   = 59,2 km
|antalspor     = 2
|sporvidde     = 1.435 mm
|makshastighed = 160 km/t
|kort          = {{Kort for Aarhus-Randers}}
}}
[[Fil:GudenåenLangåKassebroen.jpg|thumb|Kassebroen over Gudenåen fra 1866]]
[[Fil:GudenåenLangåBetonbroen.jpg|thumb|Betonbroen over Gudenåen fra 1948]]

'''Aarhus-Randers banen''' blev indviet [[2. september]] [[1862]] som den første jyske jernbanestrækning.

== Historie ==
I februar [[1859]] fik konsortiet [[Peto, Brassey and Betts]] [[koncession]] på anlæg af banen [[Aarhus]]-[[Langå]]-[[Randers]] samt strækningen fra Langå til [[Langå-Struer-banen|Struer]]. Anlægsarbejdet begyndte i efteråret 1859. Grundlaget blev ændret 18. december [[1860]], hvor staten indgik en ny aftale med konsortiet: Staten overtog de strækninger, som konsortiet havde koncession på, imod at konsortiet byggede flere strækninger i Jylland og på Fyn. Dette blev stadfæstet i lov af 10. marts [[1861]].

=== Langåbroerne ===
Den største ingeniørbedrift under anlægget var utvivlsomt broen over [[Gudenåen]] ved Langå. Den blev bygget som en kassebro og viste første gang sin styrke, da preusserne sprængte den under [[krigen i 1864]]. Det kostede dem 4 dages arbejde og 3 sprængninger, inden broen lagde sig ned på siden i Gudenåen, så togpassagererne i 1½ år måtte færges over.<ref>Maleren Otto Bache har illustreret, hvordan passagererne blev færget over Gudenåen på en [[kåg]]</ref> Da broen var engelsk ejendom, måtte tyskerne betale en ny bro, der blev indviet 13. marts [[1866]].

I [[1908]] indviedes strækningen Laurbjerg-Silkeborg, den første etape af [[Diagonalbanen]]. I den forbindelse blev der lagt dobbeltspor mellem Langå og Laurbjerg, og det blev ført over Gudenåen på to nye gitterbroer lidt længere mod vest, mens sporet over den gamle bro blev nedgraderet til rangerspor.

Efter [[Langåbrosprængningerne]] i [[1943]] tog det flere måneder at reparere gitterbroerne, mens den gamle bro igen viste sin styrke – efter kun 12 dage kunne den bruges igen. Gitterbroerne havde fået et varigt knæk og måtte understøttes af en pillekonstruktion midt i åen. Og man havde stadig det problem, at det gamle tracé øst for [[Lilleå (Hadsten)|Lilleåen]] gav en meget skarp kurve på banen lige vest for Langå Station, så allerede i [[1944]] begyndte man at anlægge en ny banedæmning på 2,5 km vest for [[Lilleå (Hadsten)|Lilleåen]].

I [[1948]] var man færdig med at bygge den nuværende betonbro <ref>Randers Amtsavis 30. juli 1948</ref>, som sammen med den ny banedæmning gav en langt større kurveradius. Så efter en ombygning af Langå Station kunne de gennemkørende togs fart gennem stationen forøges fra 50 til 120 km/t i [[1952]]. Samme år blev gitterbroerne revet ned.<ref>{{Cite web |url=http://www.lokalarkivlangaa.dk/banen/f/f.htm |title=Langå Lokalarkiv: Broerne |access-date= 4. juni 2016 |archive-date= 4. juni 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160604061827/http://www.lokalarkivlangaa.dk/banen/f/f.htm |url-status=dead }}</ref> – også med billeder af de nedrevne gitterbroer

Den gamle kassebro blev fredet i [[1998]] og bærer i dag cykel- og gangstien mellem Laurbjerg og Langå. Reparationen efter sprængningen i 1943 kan stadig ses.

=== Dobbeltspor Aarhus-Laurbjerg ===
Banen blev udvidet med dobbeltspor i slutningen af 1930'erne som et beskæftigelsesprojekt.<ref>https://www.borum-lyngby.dk/?page_id=1342</ref><ref>{{Kilde|titel=Udklip fra matrikulære sag MCJ1943-00095 vedrørende erhvervelse af arealer til anlæg af 2. spor mellem Hadsten og Hinnerup i anledning af projektet "anlæg af dobbeltspor mellem Laurbjerg og Aarhus". Der henvises til, at opmålingen er udført i 1939.|år=1943|udgiver=Direktoratet for Matrikulsvæsenet, Landbrugsministeriet}}</ref>

=== Direkte baneprojekter Aarhus-Randers ===
Banelinjen fra 1862 følger tre ådale – [[Aarhus Å]]dal, [[Lilleå (Hadsten)|Lilleådalen]] og [[Gudenå]]dalen, hvilket giver en omvej på ca. 15 km i forhold til den direkte linje mellem de to byer – faktisk starter togene til Randers med at køre ud af Aarhus mod sydvest. Derfor har der flere gange været planer om at anlægge en mere direkte banelinje.

I [[1885]] skitserede ingeniør [[Holger Hammerich]] en plan om at gøre [[Aarhus Hovedbanegård]] til gennemkørselsstation ved at føre længdebanen på en [[højbane]] forbi havnen til [[Aarhus Østbanegård|Aarhus Ø som Østbanetorvet hed dengang,]] og derfra videre til Randers.

I [[1890]] foreslog konsul Steenberg, der havde været med til at anlægge [[Vendsysselbanen]], at anlægge en smalsporet bane fra Randers forbi [[Clausholm]] til [[Mørke Station|Mørke]] eller [[Hornslet Station|Hornslet]] på [[Grenaabanen]], men statens sagkyndige havde ingen tiltro til [[smalspor]]ede baner. I [[1899]] blev der på møder i [[Todbjerg]] og [[Lime (by)|Lime]] udviklet et forslag om en [[normalspor]]et bane mellem [[Hjortshøj Station|Hjortshøj]] på [[Grenaabanen]] og [[Strømmen Station (Danmark)|Strømmen station]] i Randers, men det forslag strandede på uenighed om linjeføringen.

I [[1904]] begyndte en komite at arbejde for [[Aarhus-Randers elektriske Jernbane]], som kom med i den store [[Jernbaneloven af 27. maj 1908|jernbanelov fra 1908]] sammen med 8 andre elektriske jernbaner. Ingen af dem blev realiseret som elbaner, men Aarhus-Randers var tættest på at blive det, selvom DSB fra starten bekæmpede projektet. DSB frygtede konkurrencen fra elbanen, stillede mange spørgsmål om projektet under koncessionsforhandlingerne og forsøgte forgæves at få indføjet den betingelse, at elbanen kun måtte køre gods til og fra sine mellemstationer, men ikke mellem endestationerne i Aarhus og Randers.

Til sidst spillede DSB det trumfkort, der stoppede elbaneprojektet: DSB ville selv anlægge en statsbane, stort set med samme linjeføring som elbanen direkte mellem Aarhus og Randers og kun 44,5 km lang. Samtidig skulle Aarhus H og Randers ikke længere være [[rebroussementsstation]]er, hvor togene kørte ind og ud i samme ende og altså skulle skifte retning. Fra Aarhus H skulle [[Den østjyske længdebane]] føres videre på en højbane til Aarhus Ø (pt. Østbanetorvet) - som foreslået af Holger Hammerich i 1885 - og fortsætte langs [[Grenaabanen]] forbi [[Risskov]] holdeplads. Herfra til Randers skulle statsbanen have 5 stationer: [[Vejlby]], [[Hårup (Aarhus Kommune)|Hårup]], Halling, [[Voldum]] og Ølst. I Randers skulle banen føres på en ny bro over Gudenåen og ind til Randers station fra sydøst.

Den ny statsbane skulle være dobbeltsporet, så man kunne spare det hårdt tiltrængte anlæg af andetspor på den gamle strækning over Langå. [[Langå-Struer-banen]] skulle tilsluttes længdebanen i Randers. Det gjorde turen til Aarhus 10 km længere, men til gengæld skulle der ikke skiftes retning i Langå - og heller ikke i Randers, da banen fra Langå dengang kom ind i Randers fra vest.

Den ny Aarhus-Randers-bane blev vedtaget ved lov 20. marts [[1918]]. Linjen var udstukket i august [[1921]], men i [[1922]] nægtede [[Folketinget]] at bevilge flere penge til projektet. DSB havde et meget stort anlægsbudget, og nu var man blevet bange for konkurrencen fra bilerne.

=== Randers bliver gennemkørselsstation ===
Da den ny bane ikke blev til noget, måtte man anlægge andetspor på den gamle bane via Langå. Det var færdigt sidst i [[1930'erne]], og i den forbindelse blev Randers alligevel gennemkørselsstation i [[1936]], da man erstattede det gamle tracé [[Stevnstrup]]-[[Neder Hornbæk]] med det nuværende, der slår et stort sving mod øst og krydser Gudenåen to gange – nordøst for Stevnstrup og syd for Randers – så togene fra/til Langå kører ind/ud i den sydøstlige ende af Randers station. Derved blev strækningen Stevnstrup-Randers forlænget med 0,8 km fra 5,9 til 6,7.<ref>[http://www.signalposten.dk/download/SP_1972_3.pdf Signalposten 1972/3, s. 97 f.]</ref>

===Elektrificering===
Elektrificering af strækningen er planlagt til ultimo 2026.<ref>{{cite web|url=https://www.bane.dk/Borger/Baneprojekter/Elektrificeringsprogrammet/Kort-_-faa-et-overblik-over-elektrificeringen|title=Få overblikket over elektrificeringen|archive-date=2023-11-05|archive-url=https://archive.today/6oMnO/73178ae8601258d3424ba2ab9a790e843fac6d9f.jpg}}</ref>

== Standsningssteder ==
* [[Aarhus Hovedbanegård|Aarhus H]] – forbindelse med [[Fredericia-Skanderborg-Aarhus Jernbane]] og [[Aarhus Nærbane]].
* [[Brabrand]] station (Br), nedlagt som station, men har overhalingsspor.
* [[Mundelstrup]] station (Mu), nedlagt i [[1978]], men stadig teknisk station.
* [[Søften]] trinbræt (Søt), nedlagt i [[1963]].
* [[Hinnerup Station|Hinnerup station]] (Hn), nedlagt i [[1979]], men genåbnet i [[1994]].
* [[Hadsten Station|Hadsten station]] (Ha).
* Lerbjerg station (Lr), nedlagt som standsningsted i [[1972]] og helt nedlagt i [[1977]].
* [[Laurbjerg]] station (Lb) – forbindelse med [[Diagonalbanen]]. Trinbræt i [[1972]], nedlagt i [[1982]].
* [[Langå Station|Langå station]] (Lg) – forbindelse med [[Langå-Struer-banen]].
* [[Stevnstrup]] station (Sé), nedlagt i [[1972]], men stadig teknisk station med sidespor.
* [[Randers Station|Randers station]] (Rd), strækningen fortsætter ad [[Randers-Aalborg Jernbane]] – forbindelse med [[Randers-Ryomgård-banen]] og [[Randers-Hadsund Jernbane]].

== Trafikken ==
Strækningen har været en hovedbane gennem den østlige del af [[Jylland]]. Togene fra [[Esbjerg Station|Esbjerg]] og [[Struer Station|Struer]] benyttede tidligere strækningen, hhv. fra Laurbjerg og Langå og havde endestation i Randers, hvor der var et betydeligt driftdepot. Senere, specielt efter lukning af [[Diagonalbanen]], blev trafikken fra/til [[Struer]] omlagt til [[Aarhus H|Aarhus]]. I forbindelse med modernisering af [[sikringsanlæg]] på strækningen [[1978]]-[[1979|79]] blev en del stationer nedlagt. Strækningen var en af de første strækninger med [[Intercitytog]], og i [[1979]] kom [[Regionaltog]] mellem Aarhus og Struer i tilpasset timedrift.

Fra januar 2003 kører både [[Arriva]] og [[DSB]] på strækningen [[Aarhus Hovedbanegård|Aarhus]]-[[Langå Station|Langå]]. Derimod betjenes strækningen Langå-[[Randers Station|Randers]] udelukkende af DSB.

== Strækninger hvor nedlagt banetracé er bevaret ==
=== Laurbjerg-Langå ===
<gallery>
Fil:LaurbjergLangå11Brogesvej.jpg|Stien til Langå ad det gamle dobbeltsporede banetracé starter fra Brogesvej i Laurbjerg – tv. den nuværende bane
Fil:LaurbjergLangå13Tracédeling.jpg|Det gamle banetracé deler sig i to: dobbeltsporet mod de tidligere gitterbroer tv., enkeltsporet mod den gamle kassebro th.
Fil:GudenåenLangåKassebroenIndvendig.jpg|Banestien Laurbjerg-Langå passerer kassebroen og fortsætter ad banetracéet lidt endnu
Fil:LaurbjergLangå22Skovkrogen.jpg|Stien fra Laurbjerg forlader banetracéet ved Skovkrogen i Langå
</gallery>
{{Commonscat|LaurbjergLangå|Laurbjerg-Langå|nokat=ja}}

=== Stevnstrup-Neder Hornbæk ===
<gallery>
Fil:StevnstrupNederHornbæk41FladbrovejS.jpg|Et par steder langs Fladbrovej ses den tidligere banedæmning (bag indhegninger)
Fil:StevnstrupNederHornbæk51HornbækEngvejØ.jpg|Øst for Hornbæk Engvej i Randers kan man kun med god vilje ane rundingen efter et tidligere banetracé hen mod de høje træer –
Fil:StevnstrupNederHornbæk52SvejstrupBæk.jpg|– men henne ved Svejstrup Bæk ligger stadig nogle granitkvadre fra den tidligere jernbanebro
Fil:StevnstrupNederHornbæk61Hvidemøllevej.jpg|Dette depotspor ved Hvidemøllevej i Randers er en del af det oprindelige banetracé
</gallery>
{{Commonscat|StevnstrupNederHornbæk|Stevnstrup-Neder Hornbæk|nokat=ja}}

== Noter ==
{{Reflist|2}}

== Eksterne kilder/henvisninger ==
{{commonscat}}
* Asger Christiansen: ''Aarhus-Randers elektriske Jernbane'', bane bøger 1984.
* Niels Jensen: ''Danske jernbaner 1847-1972''. J.Fr. Clausens Forlag 1972 {{ISBN|8711017651}}, s. 17-19

== Se også ==
* [[Elektriske jernbaneprojekter i Østjylland]] - om bl.a. "Aarhus-Randers elektriske Jernbane"
* [[Vandring og cykling på nedlagte jernbaner i Danmark#Aarhus-Randers: Laurbjerg-Langå]] – Laurbjerg-Langå
* [[Vandring og cykling på nedlagte jernbaner i Danmark#Aarhus-Randers: Stevnstrup-Neder Hornbæk]] – Stevnstrup-Neder Hornbæk
* [[Danske jernbaner]]

{{DEFAULTSORT:Århus-Randers-banen}}
{{coord wd|region=DK|type=landmark}}
[[Kategori:Jernbanestrækninger i Danmark]]