Aarhus-Randers-banen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Aarhus-Randers
Overblik
Type Jernbane
System Danske jernbaner
Lokalitet Østjylland
Endestationer Aarhus
Randers
Antal stationer 4
Drift
Åbnet 2. september 1862
Operatør(er) DSB (Mellem Aarhus og Langå betjenes strækningen delvist af Arriva)
Karakter InterCityLyn InterCity Regional Lokalbane (Aarhus-Langå)
Teknisk
Strækningslængde 59,2 km
Antal spor 2
Sporvidde 1.435 mm
Strækningshastighed 160 km/t
Linjekort
Grenaabanen
Aarhus H
DSB værksteder
DSB værksteder
mod Fredericia og Odder
Brabrand
Østjyske Motorvej
Østjyske Motorvej
Mundelstrup
Østjyske Motorvej
Søften
Hinnerup
Hadsten
Lerbjerg
Laurbjerg
mod Struer
Langå
DSB værksteder
Stevnstrup
Nordjyske Motorvej
Østjyske Jernbane
Randers Havnebane
Randers
mod Aalborg
Kassebroen over Gudenåen fra 1866
Betonbroen over Gudenåen fra 1948

Aarhus-Randers banen blev indviet 2. september 1862 som den første jyske jernbanestrækning.

Historie[redigér | redigér wikikode]

I februar 1859 fik konsortiet Peto, Brassey and Betts koncession på anlæg af banen Aarhus-Langå-Randers samt strækningen fra Langå til Struer. Anlægsarbejdet begyndte i efteråret 1859. Grundlaget blev ændret 18. december 1860, hvor staten indgik en ny aftale med konsortiet: Staten overtog de strækninger, som konsortiet havde koncession på, imod at konsortiet byggede flere strækninger i Jylland og på Fyn. Dette blev stadfæstet i lov af 10. marts 1861.

Langåbroerne[redigér | redigér wikikode]

Den største ingeniørbedrift under anlægget var utvivlsomt broen over Gudenåen ved Langå. Den blev bygget som en kassebro og viste første gang sin styrke, da preusserne sprængte den under krigen i 1864. Det kostede dem 4 dages arbejde og 3 sprængninger, inden broen lagde sig ned på siden i Gudenåen, så togpassagererne i 1½ år måtte færges over.[1] Da broen var engelsk ejendom, måtte tyskerne betale en ny bro, der blev indviet 13. marts 1866.

I 1908 indviedes strækningen Laurbjerg-Silkeborg, den første etape af Diagonalbanen. I den forbindelse blev der lagt dobbeltspor mellem Langå og Laurbjerg, og det blev ført over Gudenåen på to nye gitterbroer lidt længere mod vest, mens sporet over den gamle bro blev nedgraderet til rangerspor.

Efter Langåbrosprængningerne i 1943 tog det flere måneder at reparere gitterbroerne, mens den gamle bro igen viste sin styrke – efter kun 12 dage kunne den bruges igen. Gitterbroerne havde fået et varigt knæk og måtte understøttes af en pillekonstruktion midt i åen. Og man havde stadig det problem, at det gamle tracé øst for Lilleåen gav en meget skarp kurve på banen lige vest for Langå Station, så allerede i 1944 begyndte man at anlægge en ny banedæmning på 2,5 km vest for Lilleåen.

I 1948 var man færdig med at bygge den nuværende betonbro [2], som sammen med den ny banedæmning gav en langt større kurveradius. Så efter en ombygning af Langå Station kunne de gennemkørende togs fart gennem stationen forøges fra 50 til 120 km/t i 1952. Samme år blev gitterbroerne revet ned.[3] – også med billeder af de nedrevne gitterbroer

Den gamle kassebro blev fredet i 1998 og bærer i dag cykel- og gangstien mellem Laurbjerg og Langå. Reparationen efter sprængningen i 1943 kan stadig ses.

Direkte baneprojekter Aarhus-Randers[redigér | redigér wikikode]

Banelinjen fra 1862 følger tre ådale – Aarhus Ådal, Lilleådalen og Gudenådalen, hvilket giver en omvej på ca. 15 km i forhold til den direkte linje mellem de to byer – faktisk starter togene til Randers med at køre ud af Aarhus mod sydvest. Derfor har der flere gange været planer om at anlægge en mere direkte banelinje.

I 1885 skitserede ingeniør Holger Hammerich en plan om at gøre Aarhus Hovedbanegård til gennemkørselsstation ved at føre længdebanen på en højbane forbi havnen til Aarhus Østbanegård og derfra videre til Randers.

I 1890 foreslog konsul Steenberg, der havde været med til at anlægge Vendsysselbanen, at anlægge en smalsporet bane fra Randers forbi Clausholm til Mørke eller HornsletGrenaabanen, men statens sagkyndige havde ingen tiltro til smalsporede baner. I 1899 blev der på møder i Todbjerg og Lime udviklet et forslag om en normalsporet bane mellem HjortshøjGrenaabanen og Strømmen station i Randers, men det forslag strandede på uenighed om linjeføringen.

I 1904 begyndte en komite at arbejde for Aarhus-Randers elektriske Jernbane, som kom med i den store jernbanelov fra 1908 sammen med 8 andre elektriske jernbaner. Ingen af dem blev realiseret som elbaner, men Aarhus-Randers var tættest på at blive det, selvom DSB fra starten bekæmpede projektet. DSB frygtede konkurrencen fra elbanen, stillede mange spørgsmål om projektet under koncessionsforhandlingerne og forsøgte forgæves at få indføjet den betingelse, at elbanen kun måtte køre gods til og fra sine mellemstationer, men ikke mellem endestationerne i Aarhus og Randers.

Til sidst spillede DSB det trumfkort, der stoppede elbaneprojektet: DSB ville selv anlægge en statsbane, stort set med samme linjeføring som elbanen direkte mellem Aarhus og Randers og kun 44,5 km lang. Samtidig skulle Aarhus H og Randers ikke længere være rebroussementsstationer, hvor togene kørte ind og ud i samme ende og altså skulle skifte retning. Fra Aarhus H skulle Den østjyske længdebane føres videre på en højbane til Aarhus Østbanegård - som foreslået af Holger Hammerich i 1885 - og fortsætte langs Grenaabanen forbi Risskov holdeplads. Herfra til Randers skulle statsbanen have 5 stationer: Vejlby, Hårup, Halling, Voldum og Ølst. I Randers skulle banen føres på en ny bro over Gudenåen og ind til Randers station fra sydøst.

Den ny statsbane skulle være dobbeltsporet, så man kunne spare det hårdt tiltrængte anlæg af andetspor på den gamle strækning over Langå. Langå-Struer-banen skulle tilsluttes længdebanen i Randers. Det gjorde turen til Aarhus 10 km længere, men til gengæld skulle der ikke skiftes retning i Langå - og heller ikke i Randers, da banen fra Langå dengang kom ind i Randers fra vest.

Den ny Aarhus-Randers-bane blev vedtaget ved lov 20. marts 1918. Linjen var udstukket i august 1921, men i 1922 nægtede Folketinget at bevilge flere penge til projektet. DSB havde et meget stort anlægsbudget, og nu var man blevet bange for konkurrencen fra bilerne.

Randers bliver gennemkørselsstation[redigér | redigér wikikode]

Da den ny bane ikke blev til noget, måtte man anlægge andetspor på den gamle bane via Langå. Det var færdigt sidst i 1930'erne, og i den forbindelse blev Randers alligevel gennemkørselsstation i 1936, da man erstattede det gamle tracé Stevnstrup-Neder Hornbæk med det nuværende, der slår et stort sving mod øst og krydser Gudenåen to gange – nordøst for Stevnstrup og syd for Randers – så togene fra/til Langå kører ind/ud i den sydøstlige ende af Randers station. Derved blev strækningen Stevnstrup-Randers forlænget med 0,8 km fra 5,9 til 6,7.[4]

Standsningssteder[redigér | redigér wikikode]

Trafikken[redigér | redigér wikikode]

Strækningen har været en hovedbane gennem den østlige del af Jylland. Togene fra Esbjerg og Struer benyttede tidligere strækningen, hhv. fra Laurbjerg og Langå og havde endestation i Randers, hvor der var et betydeligt driftdepot. Senere, specielt efter lukning af Diagonalbanen, blev trafikken fra/til Struer omlagt til Aarhus. I forbindelse med modernisering af sikringsanlæg på strækningen 1978-79 blev en del stationer nedlagt. Strækningen var en af de første strækninger med Intercitytog, og i 1979 kom Regionaltog mellem Aarhus og Struer i tilpasset timedrift.

Fra januar 2003 kører både Arriva og DSB på strækningen Aarhus-Langå. Derimod betjenes strækningen Langå-Randers udelukkende af DSB.

Strækninger hvor nedlagt banetracé er bevaret[redigér | redigér wikikode]

Laurbjerg-Langå[redigér | redigér wikikode]


Stevnstrup-Neder Hornbæk[redigér | redigér wikikode]


Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Maleren Otto Bache har illustreret, hvordan passagererne blev færget over Gudenåen på en kåg
  2. ^ Randers Amtsavis 30. juli 1948
  3. ^ Langå Lokalarkiv: Broerne
  4. ^ Signalposten 1972/3, s. 97 f.

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]


Koordinater: 56°27′20″N 10°02′04″Ø / 56.45557°N 10.03453°Ø / 56.45557; 10.03453