Abraham Gotthelf Kästner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Abraham Gotthelf Kästner

Abraham Gotthelf Kästner.jpg

Personlig information
Født 27. september 1719Rediger på Wikidata
LeipzigRediger på Wikidata
Død 20. juni 1800 (80 år)Rediger på Wikidata
GöttingenRediger på Wikidata
Gravsted GöttingenRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Leipzig UniversitetRediger på Wikidata
Medlem af Royal Society,
Kungliga Vetenskapsakademien,
Det Preussiske Videnskabsakademi,
Ruslands VidenskabsakademiRediger på Wikidata
Beskæftigelse Astronom, juridisk digter, universitetslærer, fysiker, matematiker, matematikhistoriker, skribentRediger på Wikidata
Fagområde MatematikRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Georg-August-Universität Göttingen, Leipzig UniversitetRediger på Wikidata
Arbejdssted Leipzig, GöttingenRediger på Wikidata
Elever Georg Christoph LichtenbergRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Fellow of the Royal SocietyRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Abraham Gotthelf Kästner (født 27. september 1719 i Leipzig, død 20. juni 1800 i Göttingen) var en tysk matematiker og digter.

Kästner blev ekstraordinær professor i matematik i Leipzig 1746 og 1756 professor i matematik og fysik i Göttingen samt 1763 også direktor for det astronomiske observatorium sammesteds. Som matematiker udøvede Kästner stor inflydelse dels ved sine mange lærebøger, der udkom i flere oplag, dels ved sine forelæsninger. Han blev medlem af Kungliga Vetenskapsakademien 1751 og af Videnskabernes Selskab 1794.

Blandt hans matematiske skrifter må nævnes Astronomische Abhandlungen (1772-1774), Anfangsgründe der Arithmetik, Geometrie, ebenen und sphärischen Trigonometrie und der Perspektive (1758) samt Geschichte der Mathematik (1796-1800). Sistnämnda værk indeholder en samling referater af et stort antal matematiske skrifter. Til trods for at det var ufuldbyrdet var det af værdi som materialesamling på grund af de mange svært tilgængelige skrifter som blev benyttede.

Som digter var Kästner, især under sine yngre år, en af Gottscheds trofasteste discipler. Som prosaist ejede Kästner en klar og øvet, men altfor bred og derfor i det lange løb trættende stil. Blandt hans mange litterære arbejder indenfor forskellige områder må nævnes den prisbelønte skrift Sur les devoirs qui résultent de la conviction que les événements fortuits dépendent de la volonté de Dieu (1751).

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Kilder[redigér | redigér wikikode]