Ahrensburg
Ikke at forveksle med Kuressaare (tysk: A(h)rensburg).
| Ahrensburg | |
| Våben | Beliggenhed |
| Administration | |
| Land | |
|---|---|
| Delstat | Slesvig-Holsten |
| Kreis | Stormarn |
| Underinddeling af byer | 5 bydele |
| Borgmester | Ursula Pepper (SPD) |
| Statistiske data | |
| Areal | 35,3 km² |
| Højde | 46 m |
| Indbyggere | 33.472 (31/12/2018) |
| - Tæthed | 948 Indb./km² |
| Andre informationer | |
| Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
| Nummerplade | OD |
| Postnr. | 22926 |
| Tlf.-forvalg | 04102 |
| Koordinater | 53°40′29″N 10°14′28″Ø / 53.67472°N 10.24111°Ø |
| Hjemmeside | www.ahrensburg.de |
| Beliggenhed af byen Ahrensburg i Landkreis Stormarn | |
Ahrensburg er en by i den sydøstlige del af delstaten Slesvig-Holsten i det nordlige Tyskland, og den største by i Kreis Stormarn. Ahrensburg ligger nordøst for Hamborg i den centrale del af Stormarn, et landskab sydøst for Holsten. Den hører til Metropolregion Hamburg og grænser til kommunerne Ammersbek, Delingsdorf, Großhansdorf, Siek, Braak og Stapelfeld.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]

Byens historie kan føres tilbage til 1200-tallet, hvor greverne af Schauenburg grundlagde landsbyen Woldenhorn (som senere blev byen Ahrensburg) og de omkringliggende landsbyer Ahrensfelde, Meilsdorf og Beimoor. Woldenhorn blev først nævnt i dokumenter i 1314.
Omkring 1200 blev Arx Arnsburga, også kaldet Arnesvelde Slot, bygget. Tidligere fandtes der en ikke nærmere dateret folkeborg, hvis dimensioner stadig er synlige gennem de ydre voldgrave i Forst Hagen syd for byen. Mundtlige traditioner taler om tiden med venderkrige i det tiende århundrede. Byens våbenskjold gengiver slottet Arnesvelde i det øverste felt. På borgen var der bosat fogeder, hvilket er attesteret i dokumenter 1295 og 1304. I 1326 flyttede greven af Schauenburg Johann 3. sædet for sine fogeder til Trittau og opgav slottet. Landsbyerne kom i 1327 ind under cistercienserordenens kloster i Reinfeld, og Woldenhorn blev sæde for klostrets fogeder indtil midten af 1500-tallet.
Ved sekulariseringen på grund af reformationen blev den danske konge Frederik 2. ejer af området. Han belønnede i 1567 sin feltherre Daniel Rantzau med herresædet. Hans bror og arving Peter Rantzau byggede i 1595 renæssanceslottet Ahrensburg Slot og en slotskirke af stenene fra det gamle slot. Som noget særligt må fremhæves etableringen af "fangehuller" (lejligheder til gamle og fattige mennesker) i tilknytning til kirken.
Godset Ahrensburg hørte til de adelsgodser, som havde et særligt selvstyre og uafhængighed. Bønderne var imidlertid fæstere under Rantzaus' styre.
Rantzaus gods var i midten af 1700-tallet stærkt forgældet og blev i 1759 erhvervet af forretningsmanden Heinrich Schimmelmann, hvorefter slottet og landsbyen blev ændret i barokstil og endnu i dag danner grundlag for byens grundplan. Schimmelmann blev styrtende rig gennem handel med våben, alkohol og slaver, især i den atlantiske trekanthandel.
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |



