Akraberg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Akrabergs position på færøkortet.
Færøsk frimærke fra 2014 med Erik Christensens foto af Fyrtårn Akraberg

AkrabergSuðuroy er Færøernes næst sydligste punkt.

Fyrtårnet blev bygget i 1909. Samtidig blev fyrmesteren og personale ansat. Da afstanden til nærmeste bygd, Sumba, er ret lang, var det nødvendigt også at bygge beboelseshuse dér til personalet. Fyret er nu automatiseret. To af husene er bevaret og bliver i dag brugt til feriehus og opholdsrum for servicepersonalet. Nord for fyret er der en navigations- og radiosendestation. Radiosenderen er med 200 kW landets stærkeste. Den sender på 531 kHz mellembølge.

Det 11 m høje skær Sumbiarsteinur 6 km syd for Akraberg er den højeste af tre skær, kaldet Flesjarnar. På Sumbiarsteinur styrtede i 1884 den tidligere højere klippe ned. Den var for de søfarende landkendingsmærke, og på ældre søkort kaldes den Munkurin Munken. Farvandet mellem Flesjarnar og Akraberg,- Røstin, er kendt for kraftige strømme og hvirveldannelser. Sumbiarsteinur, Færøernes sydligste punkt, ligger på positionen 61°10′30.85″N, 06°40′23.77″W.


Historie[redigér | redigér wikikode]

Der er fundet spor af højryggede agre på østsiden af Akraberg, der formodentlig stammer fra munkene, der via Shetlandsøerne omkring år 625 i skindbåde kom sejlende til Suðuroy og bosatte sig.

Ifølge Adam af Bremen strandede ca. 1040 en frisisk båd på vej til Island ved en strand med hård strøm ved Akraberg, og besætningen bosatte sig. Beretningen kan være den historiske sandhed om friserne ved Akraberg. Landets sidste hedninger boede ved Akraberg, indtil Den Sorte Død i 1350 lagde tolv af de tretten huse øde. De eneste overlevende, en bonde og hans to sønner, flyttede til Sumba, og giftede sig med tre overlevende kvinder. Et andet sagn fortæller, at friserne drev sørøveri.

Englænderne havde under 2. verdenskrig på Færøerne et vigtigt radioanlæg ved Akraberg. En del af de engelske ingeniørsoldater var meget vellidte af familierne, der dengang boede ved Akraberg.

Den 3. april 1942 angribes Akraberg fyr af et tysk bombefly, som skyder med maskingevær. Der sker ingen skader.

Turisme[redigér | redigér wikikode]

Find en fårelem og gå en tur ind i det indhegnede fyrtårnsområde (læg mærke til stålwiren, livline under orkan). Er fyrpasseren tilstede, er han altid parat til at fortælle og vise rundt. Se også det store tågehorn neden for fyret. Sydligere kan man ikke komme på Færøerne, bortset fra de ubeboede holme Flesjarnar. Sydspidsen er ideel til at holde rast i, når det er solskin og vindstille. Er man heldig med vejret, er stedet ideelt til solbadning. Om efteråret er det mulig at samle champignon syd for fyret. Følg forsigtig de stejle fårestier på østsiden af fyret. Se de stejle højryggede agre fra frisertiden. Friser-bebyggelsen nede ved stranden er på grund landsænkning og kystnedbrydning forsvundet i havet for mange år siden.

I stormvejr er det en oplevelse at observere naturens kræfter fra den sydligste P-plads, selv om det er bedst at opholde sig inde i bilen. I stærk storm og orkanvejr er det bedst at blive hjemme i de solide færøske huse.

Tur nordpå fra Akraberg[redigér | redigér wikikode]

Parker ved gården nord for antennen ved Akraberg. Gå i nordøstlig retning og følg fårestierne i det lave område parallelt med kysten ca. 1 km. videre nordpå. Nyd panoramaet med de store sten bevokset med hvidt mos. Se de høje gamle stengærder og fåreskjul, måske oprindelig bygget af friserne, der muligvis holdt kvæg i området. Vest for de høje stengærder finder man den letteste opstigningsvej op til højdedraget. Gå derfra sydpå ned mod gården igen.

Vil man vandre hele dagen kan det anbefales at følge højdedragene fra Akraberg til Víkarbyrgi, parallelt med østkysten, en meget smuk tur på ca. 5 km. Fra Víkarbyrgi er der en god asfaltvej ned til Vágur.

galleri[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 61° 23′ 35″ N, 06° 40′ 43″ V