Shetlandsøerne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Shetlandsøerne
ScotlandShetlandIslands.png Wfm shetland map.png
Hovedby Lerwick
Areal 1.466 km²
Befolkning
- tæthed
ca. 22.000 (2005)
15 indb./km²
Parlament UK Alistair Carmichael
Parlament Skotland Tavish Scott
Hjemmeside Officiel side
Antal øer 32
Shetlandsøernes flag (indført i 2005).

Shetlandsøerne, tidligere Zetland og Hjaltland, er en skotsk øgruppe på 32 øer placeret nord for det skotske fastland mellem øgruppen Orkneyøerne og Færøerne. Det administrative center og eneste købstad er Lerwick på hovedøen Mainland. Det er mere end 500 år siden Shetlandsøerne overgik fra dansk/norsk til skotsk herredømme, men øerne præges fortsat af en norrøn odelsjordlovgivning. Befolkningen på Shetlandsøerne er i nutiden skotter, men har stadig kontakt med deres nordiske rødder.

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Olieindustrien er øernes vigtigste industri. Olien kommer i undersøiske rørledninger fra oliefelterne Ninian og Brent til Europas største olieterminal ved Sullom Voe. Oliefelterne er ved at være udtømte. I Atlanterhavet mellem Shetlandsøerne og Færøerne er der fundet nye oliefelter, så fremtiden skulle være sikret.

Der har altid været en udpræget fiskeriøkonomi med fangst af laks, sild og torsk. I 1990'erne kom laksefarmerne. På grund af klimaet og jordbetingelserne er landbruget kun et bierhverv med lidt fåre- og kvægavl.

Turismen får efterhånden større betydning. Mange private har etableret Bed and Breakfast og tidligere fiskere tilbyder turisterne bådture ud til kyst-naturområderne.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Harald Hårfager fik magten over Hjaltland ca. 875.
  • Shetlandsøerne har været beboet siden 3000 f.Kr. Beboerne levede af kvæg- og agerbrug og anlagde megalitmonumenter.
  • Fra omkring 2000 f.Kr. (bronzealderen) blev klimaet koldere, og beboerne flyttede ud til kysterne. I jernalderen blev der bygget mange stenhuse. En del ruiner er bevaret ved f.eks. Jarlshof, Clickimin, Old Scatness, Stanydale og på øen Mousa.
  • 297: Romerne berettede i deres skrifter om det keltiske folkeslag pikterne.
  • I det 9. århundrede fortrængtes pikterne af vikingerne, som kaldte øerne Hjaltland. De etablerede sig med egne love og et sprog, som senere udviklede sig til det vestnordiske sprog norn.
  • Ca. 875: Efter at Harald Hårfager havde samlet Norge til et rige, flygtede mange af hans modstandere og en del af dem slog sig ned på Orkneyøerne og Hjaltland. Herfra drev de plyndringstogter mod Skotland og Norge. Det resulterede i, at Harald Hårfager samlede en stor flåde og annekterede både Orkneyøerne og Hjaltland.
  • I det 10. århundrede blev Hjaltland (Shetland) kristent. De nordlige øgrupper inklusive Shetland blev hovedsageligt befolket af nordiske folkeslag.
  • Christian 1. af Danmark og Norge var i pengenød, og da hans datter Margrete i 1468 blev forlovet med Jakob 3. af Skotland havde han ingen penge til datterens medgift. Uden det norske rigsråds vidende indgik han 8. september 1468 en kontrakt med Jakob 3. om pantsættelse af Orkneyøerne for 50.000 rhinske gylden og 28. maj 1469 Shetland for 8.000 rhinske gylden. Christian 1. sikrede sig en klausul om indløsningsret til fremtidige norske-danske konger.
  • Shetlandsøerne var oprindeligt en norsk kronkoloni.
  • Flere konger af Danmark-Norge forsøgte i løbet af 1600- og 1700-tallet forgæves at indløse øerne, men blev hver gang afvist.
  • Da der i løbet af 1900-tallet spredte sig en utilfredshed med de britiske centralmyndigheders behandling af øerne, blev den gamle historiske aftale om Margretes ægteskabskontrakt gravet frem igen. Der blev sendt en bøn til både den svenske og den danske konge om at udbetale Margretes medgift i kontanter til det skotske finansministerium for at tilbageføre Orkneyøerne og Shetlandsøerne til deres oprindelige position som en del af Norge, alternativt en del af Danmark. Da dette ikke var politisk muligt, blev løsrivelsen ikke gennemført.

Hansatiden[redigér | redigér wikikode]

  • Fra ca. 1300 til 1707 solgte Shetland sine varer til omverdenen via Hansabyerne i Bergen, Bremen, Lübeck og Hamburg. Hansakøbmændene købte shetlændernes saltede fisk. Denne handel ophørte 1707 da Hansaerne ikke længere fik tilladelse til at drive handel med Shetland. Da skotterne og de lokale købmænd ikke var gode til saltfiskhandel, førte det til en længerevarende økonomisk tilbagegang for shetlænderne.
  • Under 2. verdenskrig hjalp shetlænderne de norske frihedskæmpere med våbenforsyninger, og modtog norske flygtninge.
  • 1978 åbnede Storbritanniens største olieeksporthavn Sullom Voe.

Sprog[redigér | redigér wikikode]

Som efterkommere af vikinger og nordiske bosættere taltes der på Shetland og Orkneyøerne indtil det 18. århundrede og måske helt ind i det 19. århundrede det vestnordiske sprog norn. Norn er nu uddødt, men menes at have været meget lig færøsk. En Lavlandsskotsk dialekt med nogle oldnordiske ord i og engelsk er de daglige sprog i nutiden. Man kan nogle få steder på øerne stadig støde ind i vuggeviser sunget på norn

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Shetlandinseln (Landsat).jpg

Øerne[redigér | redigér wikikode]

  • Bressay (ca. 350 indb.) ligger øst for hovedøen Mainland. Der er daglig færgeforbindelse til Lerwick. Øen er 9 km lang og 5 km bred og har et areal på 28 km². Øen er træløs og højeste punkt er 226 m over havets overflade.
  • East Burra (66 indb.) ligger sydvest mellem Mainland og West Burra. Der er broforbindelse til Mainland. Landbrug og fiskeri er de vigtigste erhverv. Øens areal er 6 km²; den er 14 km lang, 1,5 km bred, let bakket og træløs.
  • Fair Isle er en ø med 70 indbyggere.
  • Fetlar har 100 indbyggere. Den nordlige del er kendt for sit rige fugleliv. Der er færge fra Oddsta til Gutcher på Yell og til Belmont på Unst.
  • Foula ligger 26 km sydvest for hovedøerne.
  • Mainland (17750 indb.) er Shetlandsøernes hovedø, med den eneste by Lerwick.
  • Muckle Flugga er en ubeboet ø nord for øen Unst. Øen er, bortset fra nogle rev, Storbritanniens nordligste punkt. 1854 blev de britiske øers nordligste fyrtårn bygget her.
  • Muckle Roe.
  • Mousa er en lille ø øst for hovedøen Mainland. Den er ubeboet og kendt for sit rige fugleliv.
  • Noss er en lille ø vest for Lerwick og øst for Bressay.
  • Out Skerries.
  • Oxna har et areal på 68 ha og er ubeboet.
  • Papa Stour med fortidsminder fra norn-tiden. De 25 indbyggere bor på øens østside og lever hovedsagelig af kvægavl og turisme.
  • Trondra.
  • Unst har sit helt eget specielle præg med ruiner fra fortiden, sandstrande og stenede ødemarker.
  • Vaila.
  • West Burra er en ø, der ligger sydvest for Mainland.
  • Whalsay.
  • Yell.

Transport[redigér | redigér wikikode]

Fly fra Loganair på Fair Isle

Der er færge fra det skotske fastland, Orkneyøerne og regelmæssig flyforbindelse fra Sumburgh til Edinburgh, Glasgow, Inverness, Kirkwall og Aberdeen.

Internt forbinder færger og broer øerne. Der er overalt gode veje og busforbindelser.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Christian Pløyen: Erindringer fra en Reise til Shetlandsøerne, Ørkenøerne og Skotland i sommeren 1839. Vedbæk: Strandberg, 1999 (171 s.)
  • Jakob Jakobsen: The place-names of Shetland. (reprinted) Kirkwall: The Orcadian, 1993. (273 s., foto)
  • Wolfgang Schlick: "Die Orkney und Shetland-Inseln : Landschaft und Kultur im Nordatlantik". DuMont, Köln 1989 298 S. (DuMont Kultur-Reiseführer) ISBN 3-7701-2174-0
  • Elizabeth Balneaves: The windswept isles: Shetland and its people. London: Gifford, 1977. (328 s.)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: