Suðuroy

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Suðuroy
Placering af Suðuroy på Færøerne
Placering
Dansk navn Suderø
Areal 163,7 km²
Befolkning
- tæthed
4.589 (2016)
28 indb./km²
Største by Tvøroyri (med omegn)
Højeste punkt Gluggarnir (610 moh)
Suðuroy

Suðuroy (dansk Suderø) er den sydligste ø på Færøerne og ligger forholdsvis afskåret fra det centrale Færøerne, som efterhånden for støtstedelens vedkommende er bundet sammen med broer og undersøiske tunneler, og 87% af Færøernes befolking har landfast vejforbindelse til hovedstadsområdet.[1] Beboerne på Suðuroy er afhængige af færgen Smyril, der tager to timer til Tórshavn og sejler to til tre gange daglig. Daglig pendling er uhensigtsmæssig mellem Tórshavn og Suðuroy, da man må tage hjemmefra meget tidligt og komme hjem igen meget sent, stort set kun for at overnatte. Tvøroyri og Vágur er økonomiske og trafikale knudepunkter for henholdsvis nordlige og sydlige del af øen. Suðuroy har et veludbygget vejnet med let adgang til landskaber, og høje fuglefjelde og klipper og har 262 holme og skær omkring sig.

Mens folketallet voksede med 546 fra 2015 til 2016 i hele Færøerne, så gik det tilbage i Suðuroy med 55 personer.[2] Den 1. januar 2016 havde Suðuroy 4.589 indbyggere,[3] fordelt på 14 bygder og syv kommuner. Den største enkeltstående bygd er Vágur (1.331 indbyggere pr. 1. jan. 2016), Tvøroyri, Froðba, Trongisvágur og Øravíkarlíð danner øens største sammenhængende bebyggelse med 1695 indbyggere, inklusiv Øravík. Suðuroy har oplevet en reduktion i folketallet siden 1950'erne. Siden 1950 er folketallet faldet med en fjerdedel af befolkningen.

Administrativt er øen inddelt i syv kommuner: Tvøroyri, Vágur, Hvalba, Porkeri, Sumba, Fámjin, Hov. Den ubeboede ø Lítla Dímun, nordøst for Suðuroy, er en del af Hvalbiar kommuna.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Basaltsøjler i Kúlugjógv, Froðba. Disse er typiske for Suðuroy og kan ses bedst i Froðba og på bjergsiden over Hov.
Foto: Erik Christensen

Den 164,7 km² store Suðuroy har en aflang form, og strækker sig 32 km i nordvestlig–sydøstlig retning. Østkysten er karakteriseret af de dybe fjorde som skærer sig ind i landskabet. De længste fjorde er Trongisvágsfjørður og Vágsfjørður, hvor også de største bebyggelser ligger. Mellem disse ligger Hovsfjørður. Lopransfjørður er en fjordarm i sydlig retning af Vágsfjørður. Sandvík og Hvalbiarfjørður ligger på øens nordlige del.

Øen er bjergrig, særlig på vestkysten og på den midteste del af øen. De højeste punkter på Suðuroy er Gluggarnir (610 moh.), Eystanfyri Herðablaðið (605 moh.) og Mjóstíggjur (592 moh). Det mest kendte er det 470 meter høje Beinisvørð, nordvest for Sumba, det er en af de højeste havklipper i Europa og næsthøjest på Færøerne, næst efter Enniberg.

I lighed med resten af Færøerne finder man en række små åer, bække og indsøer. De 0,17 km² og 0,15 km² store søer Kirkjuvatn ved Fámjin og Vatnsnes ved Hov er henholdsvis den 7 og 10 største indsø på Færøerne. Blandt de mindre åer kan nævnes Sandvíksá ved Sandvík, Stórá ved Trongisvágur og Stórá ved Sumba.

Suðuroy er omkranset af 262 holme og skær, og hovedparten ligger langs østkysten. De største holme ved østkysten Tjaldavíkshólmur (7,5 ha), Hovshólmur (1,7 ha) og Baglhólmur (0,8 ha). Sumbiarhólmur (7 ha). 5 km syd for Akraberg, det sydligste punkt på Suðuroy, ligger skærene Flesjarnar, der med den 11 m høje Munkurin er Færøernes sydligste punkt. Havstykket mellem Munkurin og Suðuroy, Røstin, er berygtet for sine stærke strømme.[4]

Klima[redigér | redigér wikikode]

Suðuroy har et subarktisk maritimt klima, stærkt påvirket af Atlanterhavet. Dette giver milde vintre, kølige somre og en gennemsnittlig årstemperatur på 6,4 °C. Temperaturforholdene ved målestationen ved Akraberg er sammenlignelige med Mykines. Nedbøren er størst i højtliggende strøg. Vindforholdene ved Akraberg gør, at nedbøren bliver særlig lille her. Vinden står sædvanligvis i sydvestlig retning. Gennemsnitlig årlig nedbør i Akraberg er 884 mm, blandt de laveste på Færøerne. Gennemsnitlig vindstyrke er 8,1 m/s.[5] Ved ekstremvejr er der blevet målt vindstyrker på over 50 m/s.[6]

Værdierne i tabellen er for perioden fra 1961 til 1990.

Vejr for Akraberg
Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År
Gennemsnitlig maks 5.4 °C 5.4 °C 5.5 °C 6.5 °C 8.1 °C 9.9 °C 11.1 °C 11.4 °C 10.2 °C 8.8 °C 6.6 °C 5.8 °C 7,89 °C
Gennemsnitstemperatur 3.8 °C 3.9 °C 4.0 °C 4.8 °C 6.6 °C 8.4 °C 9.6 °C 10.0 °C 8.9 °C 7.5 °C 5.1 °C 4.2 °C 6,40 °C
Gennemsnitlig min 1.9 °C 2.0 °C 2.0 °C 2.9 °C 5.0 °C 6.9 °C 8.1 °C 8.5 °C 7.2 °C 5.8 °C 3.2 °C 2.2 °C 1,9 °C
Gennemsnitlig nedbør 90 mm 60 mm 77 mm 48 mm 43 mm 51 mm 65 mm 65 mm 94 mm 108 mm 90 mm 95 mm
Kilde: DMI[5]

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Befolkningsudvikling
År Ind.   ±%  
1801 781 —    
1840 1.104 +41.4%
1860 1.441 +30.5%
1890 2.511 +74.3%
1901 3.027 +20.5%
1925 5.141 +69.8%
1950 6.268 +21.9%
1960 6.055 −3.4%
1966 5.734 −5.3%
1970 5.500 −4.1%
1977 5.803 +5.5%
1983 5.842 +0.7%
1989 5.845 +0.1%
1995 5.097 −12.8%
2000 4.958 −2.7%
2005 5.036 +1.6%
2010 4.758 −5.5%
2015 4.650 −2.3%
Kilde: Offentlig statistik, Hagstova Føroya[7][8][9][10]

Suðuroy har oplevet en reduktion i folketallet og sin relative størrelse siden 1950'erne. Siden 1950 er folketallet sunket med en fjerdedel af befolkningen. Den største relative reduktion har været i aldersgrupperne 0–19 år og 20–39 år, noget som giver en overvejdende aldrende befolkning. Øen har specielt oplevet en fraflytning af unge kvinder. Fra 1985 til 2007 sank Suðuroys relative andel af Færøernes befolkning fra 13 % til 10 %. I samme periode sank andelen af kvinder på øen fra 48,3 % til 46,9 %. Nettoudflytningen til udlandet var dobbelt så stor som til andre steder på Færøerne.[9]

Suðuroy er aldrig rigtig kommet ud af den økonomiske krise, der ramte Færøerne i starten af 90'erne og flere år frem. Folketallet på Færøerne generelt har været voksende i 2014 og 2015, men dette gælder ikke for Suðuroy, hvor folketallet bliver ved med at blive mindre. 2012 var en undtagelse, og det skyldes sandsynligvis, at Varðin fra Gøtu sammen med lokale byggede en ny fiskefabrik i Tvøroyri, Varðin Pelagic, som skabte 170 nye arbejdspladser.[11] Men allerede to år senere, i 2014, begyndte folketallet igen at gå ned i Tvøroyri og Suðuroy generelt. Der er forskel på de enkelte bygder, f.eks. var der en lille vækst i folketallet i Vágur, men en tilbagegang i Tvøroyri i 2014 og første halvdel af 2015.[12][13]

Kort over Suðuroy.
Illustration: Anker Eli Petersen/Postverk Føroya

Den 1. januar 2014 havde Suðuroy 4.685 indbyggere, fordelt på 14 bygder. Den største enkeltstående bygd efter folketal er Vágur (1.320 indbyggere), men Tvøroyri, Froðba, Trongisvágur og Øravíkarlíð danner øens største sammenhængende bebyggelse omkring Trongisvágsfjørður med 1.647 indbyggere.[7]

Folketal pr. bygd[redigér | redigér wikikode]

Folketallet i bygderne i Suðuroy per 1. januar 2014:[7]

Bygd Indbyggere Kommune
Akrar 21 Sumbiar kommuna
Fámjin 100 Fámjins kommuna
Froðba 287 Tvøroyrar kommuna
Hov 118 Hovs kommuna
Hvalba 636 Hvalbiar kommuna
Lopra 85 Sumbiar kommuna
Porkeri 311 Porkeris kommuna
Sandvík 85 Hvalbiar kommuna
Sumba 251 Sumbiar kommuna
Trongisvágur 510 Tvøroyrar kommuna
Tvøroyri 850 Tvøroyrar kommuna
Vágur 1320 Vágs kommuna
Ørðavík 44 Tvøroyrar kommuna
Ørðavíkarlíð 67 Tvøroyrar kommuna

Folketal pr. kommune[redigér | redigér wikikode]

Folketallet i kommunerne i Suðuroy per 1. januar 2016:[3]

Kommune Indb. primo 2015 Indb. primo 2016 Forskel i %
Hvalbiar kommuna 725 711 -1,9
Tvøroyrar kommuna 1722 1695 -1,6
Famjins kommuna 92 87 -5,4
Hovs kommuna 117 110 -6,0
Porkeris kommuna 301 308 +2,3
Vágs kommuna 1333 1331 -0,2
Sumba 354 347 -2,0
I alt 4.644 4.589 -1,2

Historie[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Suðuroys historie

Bosætning og landbrugssamfund[redigér | redigér wikikode]

Arkæologiske fund fra Færøerne tyder på to perioder med bosættelse før nordmændenes ankomst, den første bosætelse er sket mellem 400 og 600 e.Kr. og den anden er sket mellem 600 og 800 e.Kr.[14] Kulstof 14-datering og pollenanalyser har indikeret korndyrking ved Hov og Akraberg i midten af 700-tallet.[15][16] Man mener at irske og skotske eneboermunke var de første, der bosatte sig fast på Suðuroy. Myterne fortæller, at de havde marker og husdyr og tilbad Gud i ensomhed. Der findes flere spor fra de første bosættere. Myterne fortæller at de kom i skindbåde fra Skotland, Orkney og Shetlandsøerne. Der er fundet spor fra de første bosættere ved Akraberg i form af højryggede agre. Der er også fundet spor i Sumba, Mýrubyrgi, Hov, Froðba og ved Hvalba. Arkæologen Mike Church skriver at Dicuil nævnte nogle øer, der kan have været Færøerne.[17]

Et sagn som fortælles i Suðuroyarsagnir, redigeret af Dr. Jakob Jakobsen, fortæller, at Froðba skulle være den ældste bygd på Færøerne. Efter et togt til Irland kom kong Frode omkring år 650 ud af kurs under hjemrejsen til Danmark. I tæt tåge fik de øje på Froðbiarnípa. Frode var den første, der gik i land på det ukendte sted. Han landsatte de medbragte husdyr og byggede en gård i Á Laði i Froðba. Bygden er opkaldt efter denne kong Frode.[18]

Omkring år 700 bosatte keltiske munke sig på Suðuroy. Agersporene kan muligvis også stamme fra nordboerne. Myterne fortæller, at i 795 blev munkene fordrevet og flygtede, nogle forskere mener dog, at de irske munke havde forladt øerne igen før de nordiske vikinger ankom. De første vikinger på Suðuroy kom formodentlig fra Norge via Shetlandsøerne, Orkneyøerne Hebriderne og Isle of Man omkring 800. Stednavne som Hørg i Sumba og Hov peger på, at de hører til den første Landnamstid (dem der tog land). Bygdenavnene Hvalba, Sumba og Froðba tyder på, at de var blandt de første stormandsgårde, navnene har før været Hvalbøur, Sunnbøur og Froðbøur, hvor bøur betyder mark. De tre bebyggelser menes at være beboet omkring år 800, selv om stederne ikke er nævnt i de færøske sagaer.

Mindesmærke i Sandvík til minde om Sigmundur Brestisson.

I følge Færingesagaen overfaldt Tróndur í Gøtu i 1005 Sigmundur BrestissonLítla Dímun, men Sigmundur undslap. Senere besejrede Sigmundur Tróndur, men lod ham gå fri. Sidst på året overrumplede Tróndur med 60 mand Sigmundur på dennes gård på Skúvoy. Sigmundur forsøgte sammen med to andre at svømme til Stóra Dímun. Strømmen førte dem forbi øen og mod Suðuroy. Kun Sigmundur kom stærkt udmattet i land på stranden i Sandvík, hvor han myrdedes af Sandvíkbonden Tórgrímur Illi. For at skabe forlig lod Tróndur i 1006 i Gøta, Tórgrímur dømme ved Tinget til hængning. Efter henrettelsen af Tórgrímur Illi fortæller sagnet, at Sandvík blev affolket. Andre forskere mener, at bygden først uddøde under den sorte Død i 1349. Bygden blev først bebygget igen 1816 af beboere fra nabobygden Hvalba. Sandvík kaldtes dengang Hvalvík, men skiftede navn til bygdens gamle navn Sandvík i 1911.

Den ældste skriftlige beretning om Suðuroy er fra Færingesagaen, hvor bygderne Hov og Sandvík bliver nævnt. Ellers er Hvalba, Froðba, Sumba, Víkarbyrgi og Akraberg sandsynligvis Landnamsbygder. Arkæologiske fund i Porkeri viser, at der sandsynligvis har været bosætning fra 1000-tallet. Porkeri, Ørðavík, Vágur og Fámjin nævnes første gang skriftlig i Hundebrevet fra den sidste halvdel af 1300-tallet.[19]

Et sagn fortæller at to tredjedele af befolkningen omkom under Den sorte død i midten af 1300-tallet. Et andet sagn handler om en kvinde der overlevde som den eneste i Hamrabyrgi (i samme bugt som Víkarbyrgi), hun kaldes Sneppan í Hamrabyrgi, det fortaltes, at folk fra Sumba hjalp hende med mad, men da de var bange for at blive smittet turde de ikke nærme sig hende men kastede mad ned til hende fra bjergsiden.[20] Den tidligere Týr-sanger, Poul Arni Holm, udgav i 2015 en CD under navnet Hamradun, hvor en af sangene hedder Sneppan og handler om kvinden fram sagnet om Sneppan i Hamrabyrgi.[21]

Et andet sagn fortæller om en frisisk, hedensk bosætning ved Akraberg som skal have bestået frem til den de fleste af dem døde pga. Den Sorte Død omkring år 1350, enkelte der overlevede bosatte sig i nabobygden Sumba. Det fortælles om friserne i færøske danseviser,[22] det blev sagt om dem at de var krigeriske, men levede i fred med folkene fra øen. Om folkemindeerne har en historisk kerne, om disse personer egentlig var frisere, og hvornår de kom til Færøerne, er uafklaret. Ifølge Adam af Bremen strandede de på Suderø i 1040.

I 1600-tallet bliver Suðuroy udsat for gentagne overfald af nordafrikanske sørøvere, der på Færøerne omtales som tyrkere, da nordafrika hørte under det Osmanniske rige, de bortførte flere kvinder og børn.[23] Der opstod hungersnød og mange af øens indbyggere døde af sult. 1615 blev det sørøverplagede Hvalba om foråret undsat af to danske orlogsfartøjer. Sørøverne, der brugte Hvalba som en slags basishavn, var desværre afsejlet 14 dage før den danske eskadres ankomst. Sørøverne havde blandt andet tortureret Suðuroys præst, Rasmus Sørensen, så han tog skade på sin forstand. Senere lykkedes det eskadren ved Norge at overmande sørøveren Mandus, der tidligere på året havde hærget i Hvalba. Senere i 1630 fik Suðuroys præst, Poul Rasmussen, sin afsked på grund af de sindsforstyrrelser efter den mishandling, han fik under sin flugt fra sørøverne året før, hvor sørøverne dræbte hans søn.

Får ved Porkeri
Foto: Erik Christensen

Den arbejdskrævende korndyrking aftog i senmiddelalderen, og fiskerbønderne lagde større vægt på kystfiskeriet. På Suðuroy og Sandoy var mælk-, kød- og skindproduktion af tamkvæg lige så udbredt som fårehold. Kvæget blev vinterfodret i stald med hø fra indmarken, og sendt på græsning i udmarken om sommeren. Fåreholdet var baseret på udmarksgræsning det meste af året. Stedsnavnet Porkeri vidner om at der også har været en mindre svineproduktion. I 1700-tallet begyndte man at dyrke kartofler. Økonomien forblev jordbrugsbaseret frem til industrialiseringen af fiskeriet i 1800- og 1900-tallet.[24] Kød og spæk fra langfinnet grindehval har også været en vigtig madkilde. Grindehvalfangsten, på Suðuroy kan sandsynligvis føres tilbage til landnamstiden, deraf stedsnavne som Hvalba og Hvalvík (nu Sandvík). I perioden 1709–2011 blev der gennemført 207 hvalfangster af grindehvaler på Suðuroy.[25] Den traditionelle fuglefangst og indsamling af æg var oftest rettet mod havfuglen lunde.

Handelen med Norge mindskedes efter "Den sorte død", og Hansaforbundet og hollænderne fik større indpas i 1300- og 1400-tallet. Lige før reformationen blev Færøerne underlagt et dansk handelsmonopol. Al handel måtte foregå i Tórshavn. Handelsmonopolet og sørøverangreb førte gentagne gange til hungersnød på Suðuroy i 1600- og 1700-tallet, og mange øboere omkom under risikable sejladser til Tórshavn. I 1636 frafaldt myndighederne anklagerne mod folk fra Hvalba og Vágur som havde handlet med et hollandsk skib. I 1755 blev Suðuroy fritaget for fisketiende, for det fisken ofte var fordærvet før den kom til Tórshavn. På grund af dårligt vejr skete det ofte at fisken ikke kunne sælges uden for øen. Tidlig i 1800-tallet udviklede smugling på øen sig. Handelsmonopolet var derfor nødsaget til at åbne en filial i Tvøroyri i 1836, en bygning blev bygget og er i dag en museumscafé. I 1856 blev handelsmonopolet ophævet, og købmandsfamilier i Vágur og på Tvøroyri begynde at etablere forretninger.

Industrialiseret fiskerisamfund[redigér | redigér wikikode]

Skonnerten TG326 «Johanna» i Vágur

Købmænd som Johan Mortensen (1816-1879 og Thomas Frederik Thomsen (1814–1871) i Tvøroyri og Jacob Dahl (1837-1915) i Vágur udvidede deres virksomheder til skibsrederier, skibsværft, fiskeforædling, klipfiskeksport, kølelager og maskinværksteder fra slutningen af 1800-tallet. Det første postkontor udenfor Tórshavn blev oprettet i Tvøroyri i 1877. I 1901 blev der etableret en norsk hvalfangststation i Lopra. Mortensen-familien i Tvøroyri købte i 1895 dampskibet Smiril, som begyndte at sejle i fast rutefart med gods og passagerer til de andre øer.

Tvøroyri voksede fra 66 indbyggere i 1860 til 600 i 1925, og Vágur til det dobbelte. Med industrialiseringen af fiskeriet udviklede de gamle landbrugsbygder sig til fiskerbygder. Der kom nye erhverv og samfundsklasser til. I de fleste færøske bygder var der ikke så stor forskel på folk, og selv om der var forskel, så var den ikke så synlig som i Tvøroyri og til en vis grad i Vágur. Der var der fremkommet en borgerklasse med købmændsfamilierne i spidsen. Nederst på stigen var fiskere, arbejdsmænd og fiskepiger. Det bedre borgerskabs huse var ikke placeret på ét sted, men deres status blev formidlet i form af husets størrelse, byggegrund, vedligeholdelse og have. Også "skipperne" havde velholdte huse. Der kom folk fra resten af Færøerne for at finde arbejde i Tvøroyri og Vágur.

På det træløse Færøerne har tørv været det almindeligste brændsel. Der har været udvundet kul på Suðuroy siden 1780. Egenproduktionen af kul og importeret kul, olie og paraffin blev i 1900-tallet de vigtigste energikilder for middelklassen og de jordløse arbejdere i fiskerbygdene. Kullet fra Suðuroy fik meget stor betydning under verdenskrigene for hele Færøerne. Det første vandkraftværk på Færøerne, Botnur kraftværk, blev opført i Botnur ved Vágur i 1921. De nuværende to turbiner blev installeret i henholdsvis 1965 og 1966, og har en effekt på henholdsvis 1,1 MW og 2,2 MW.[26]

Under den 2. verdenskrig blev Færøerne besat af Storbritannien, som tillod færøske fartøjer at sejle med Merkið, da dannebrog ikke kunne bruges, eftersom Danmark var besat af tyskerne. Flaget blev første gang hejst i Fámjin i 1919. Færøerne fordoblede værdien af sin fiskeeksport, og blev leverandør af ca. 20 % af hele Storbritanniens fiskekonsum under krigen. Færingerne påtog sig også transporten af fisk fra Island og Færøerne til Storbritannien. 132 færøske søfolk, mange af dem fra Suðuroy, omkom under krigen. Ni skibe fra Vágur forliste under 2. verdenskrig.[27] Winston Churchill har sagt, at det de færøske fiskere havde gjort aldrig ville blive glemt.[28][29] Et af de skibe, der sejlede mellem Island, Færøerne og Skotland under 2. verdenskrig med fisk, og som ikke forliste, var Johanna TG-326 fra Vágur, som endnu er i drift.[30] Efter krigen begyndte det moderne færøske sildefiskeri nord for øerne, som svækkede Suðuroys relative betydning. I 1950-årene opstod der også et omfattende kvotefiskeri i det færøske farvand. Da fangstforholdene for sild ændrede sig i slutningen af 1960erne, medførte det til at mange blev arbejdsløse.

Faldende fiskepriser i slutningen af 1980erne udløste en færøsk finanskrise, fra 1989–1995, som frem til midten af 1990erne medførte faldende lønninger, stor arbejdsløshed og konkurser blandt redere, værfter, fiskeopdrættere og i de offentlige erhverv. Mellem 1989 og 1995 oplevede Suðuroy et fald på ca. 13 % i folketallet. Efter bankkrisen blev der også på Suðuroy solgt skibe og fiskefabrikker til udenlandske købere, men de fleste af virksomhederne er igen ejet af færinger.

Suðuroys Infrastruktur udbygges[redigér | redigér wikikode]

M/F Smyril blev sat i daglig drift mellem Suðuroy og Tórshavn den 1 november 2005.
Foto: Erik Christensen

1963 bygges en 1400 m lang tunnel gennem fjeldet mellem Trongisvágur og Hvalba. Det blev Færøernes første tunnel, og den er stadig Hvalbas eneste forbindelse til omverdenen.[31] Den passer ikke til den moderne tids behov, da den kun har et bilspor med vigepladser, hvor biler der kører i nordlig retning mod Hvalba har vigepligt. Hvalba har aktivt erhvervsliv med flere trawlere og en fiskefabrik som er nødt til at transportere al fisk gennem den gamle tunnel, som er er så lav, at det kræver specialbyggede transportbiler at transportere fisk og andre varer fra Hvalba til Tvøroyri via tunnelen. Hvalba og Sandvík tiltrækker også turister, men turisme besværliggøres også pga. tunnelen, som er så lav, at store turistbusser ikke kan køre igennem. Landspolitikere har flere gange lovet at bygge en ny tunnel mellem Hvalba og Trongisvágur, men det er endnu ikke sket. Hvalbiar kommune har selv finansieret en undersøgelse af hvor det er bedst at bygge en ny tunnel.[32][33] Efter lagtingsvalget 2015 lykkedes det det socialdemokratiske parti Javnaðarflokkurin at få tre mandater valgt for Suðuroy. De satte sig strategisk korrekt i forhold til at skaffe ny tunnel til bygder på øen. Henrik Old fra Vágur blev trafikminister,[34] Kristin Michelsen fra Tvøroyri blev formand for Lagtingets retsudvalg, der er det nævn, der bl.a. arbejder med prioriteringer indenfor hvilke tunneler der skal laves i hvilken rækkefølge. Michelsen har udtalt, at det ikke bliver med ham i landsstyrekoalitionen, at tunneler nord om Fjeldet (i Nordøerne) blev lavet før ny tunnel til Hvalba. Old har sagt, og lagtinget har givet ham ret i, at både Hvalba og Fámjin skal have tunneller i nærmeste fremtid, Fámjin for første gang og Hvalba for anden gang, og at de skal lavet samtidig. En ny tunnel til Hvalba skal projekteres i 2016 og lagtinget har sat 5 millioner kroner af til formålet.[35]

1968 fik øen en ny færge Smyril III. Med dette hurtiggående motorskib med plads til 300 passagerer, mindskedes sejltiden fra Tórshavn til Suðuroy til 3 timer fra før 4 timer. 1975 indsattes Smyril IV, en 6 år gammel dansk bilfærge. Færgetiden varede nu kun 2 timer. Nu kunne folk fra Suðuroy komme til Tórshavn og hjem igen samme dag. 2005 indsattes den nybyggede Smyril V med en kapacitet på 200 biler (eller 60 store lastvogne), ca. 1000 passagerer og en sejlhasigtighed på 21 knob. Komforten og kapaciteten forbedredes, men antal af ture per dag er stort set det samme som i 1980-erne, to ture retur hver dag, hvorimod folk fra Sandoy kan sejle til det centrale Færøerne ca. 7 gange daglig, den korte afstand på en halv time med færge tillader dette. Hærdede internationale krav om hviletid for mandskabet på færgerne har været gældende for Færøerne siden 2012,[36] og disse umuliggør at der indsættes flere ture mellem Suðuroy og Tórshavn, som kun en færge med to mandskaber, som skiftes til at arbejde om bord. Det ville kræve et ekstra tredje mandskab og blive meget dyrere ifølge landsrederiet Strandfaraskip Landsins. I 2014 var der planer om at spare endnu en af Smyrils ture, det ville gå ud over mandagen,[37] som er den eneste dag som har tre ture retur. Besparelsen blev dog ikke iværksat. Folk fra Suðuroy kan ikke deltage i aktiviteter i Tórshavn om aftenen uden at overnatte nordenfjords. Tirsdag, onsdag og torsdag er sidste tur til Suderø klokken 18.30, den sidste tur disse tre dage fra Suderø til Tórshavn er kl. 15.30. Folk som har ærinder på Suderø disse tre dage, bliver også nødt til at overnatte, da den første tur fra Tórshavn er kl. 13 med ankomst klokken 15 og sidste tur den nordpå igen som nævnt er klokken 15.30.[38]

Administrativ inddeling[redigér | redigér wikikode]

Kort over kommunerne på Færøerne.

Suðuroyar prestagjalds kommuna var en kommune som omfattede hele Suðuroy, og blev oprettet som en i en række kommuner baseret på ørigets præstegæld i 1872. Hvalbiar kommune blev udskilt som sin egen kommune i 1878, Froðbiar kommuna i 1879 og Vágs kommuna i 1906. Resten af arealet blev inddelt i Porkeris kommuna, Sumbiar kommuna og Fámjins kommuna i 1908.

Med indføringen af det kommunale selvstyre på Færøerne i 1872 tog man udgangspunkt i den kirkelige inddeling. Hele Suðuroy udgjorde Suðuroyar prestagjalds kommuna. Frem til 1908 blev sognene på Suðuroy gradvist udskilt som egne kommuner. Efter en grænsejustering ved Nes (mellem Vágur og Porkeri) i 1928 har strukturen stået uændret.[39]

Kommunerne ledes af et folkevalgt kommunestyre. Interkommunalt samarbejde praktiseres på de fleste tjenesteområder. I 2000-tallet har centralisering, øgede forventninger til offentlige tjenester, lave skatteindtægter og en aldrende befolkning aktualiseret spørgsmålet om kommunesammenlægninger på Suðuroy, fortrinsvis til én kommune.[40][41]

Kommune Adm.center Etableret Indbyggere Areal i km²
Fámjins kommuna Fámjin 1908 87 13
Hovs kommuna Hov 1920 110 10
Hvalbiar kommuna Hvalba 1878 711 40
Porkeris kommuna Porkeri 1908 311 14
Sumbiar kommuna Sumba 1908 347 25
Tvøroyrar kommuna Tvøroyri 1879 1695 43
Vágs kommuna Vágur 1906 1331 21

Fra 2010 er Suðuroy et af tre færøske politidistrikter.[42] Der skete en sammenlægning af distrikter (de gamle sysler), nogle år efter, at Færøernes anden undersøiske tunnel var åbnet mellem Leirvík på Eysturoy og Klaksvík på Borðoy og forbandt derved tre af Nordøerne med hovedstaden. En stor del af Færøernes befolkning har fået landfast vejforbindelse til hovedstaden Tórshavn. Suðuroy ligger dog så langt borte fra hovedstaden, to timer med færge, og er forholdsvis stor, at man har valgt at bevare den som et selvstændigt politidistrikt med . Jaspur Vang er distriktpolitimester[43] og sysselmand.[44]

Erhvervsliv[redigér | redigér wikikode]

Varðin Pelagic i Tvøroyri med T.F. Thomsens pakhuse til venstre.
Foto: Eileen Sandá

72,9 % af befolkningen i erhvervsaktiv alder var i arbejde i 2013.[45] Samtidig fordelte flertallet af lønmodtagerne sig på hav- og kystfiskeri (7,4 %), havbrug (3,8 %), fiskeforædling (16,3 %), skibsfart og maritim industri (9,8 %), varehandel (8,5 %) samt offentlig administration og service (34 %).[46] I perioden 1985–2005 var væksten i lønindtægter i Suðuroy 69 %, mens væksten i lønindtægter for Færøerne samlet var 104 %.[47]

Fiskeindustri og elværk i Vágur.
Foto: Erik Christensen

De vigtigste fiskerihavne er Tvøroyri, Vágur og Hvalba. I Vágur og på Tvøroyri findes dybhavne, fiskefabrik, speditionsfirmaer og værft for reparation og skibsbygning.[48] I Tvøroyri åbnede virksomhederne Varðin og Delta Seafoods fabrikken Varðin Pelagic, i 2012, som tager imod og forarbejder pelagiske fisk. Fiskefabrikken har cirka 100 personer i arbejde, og har fryselager for 14 000 ton fisk.[49][50] Havbrug blev i 1980'erne drevet af flere ejere, men nu er de kun et brug tilbage, Faroe Farming, som har licens til havbrug i Vágsfjørður og Lopransfjørður, Øravík og Trongisvágsfjørður, det er laks som opdrættes. Virksomheden havde lokale ejere, men først opkøbte Havsbrún fra Fuglafjørður aktiemjoriteten og et par år senere købte Bakkafrost Havsbrun og fik derved ejerskab i Faroe Farming. Bakkafrost solgte i 2012 51% af aktierne i Faroe Farming til Hjallur i Tórshavn, da de ifølge loven ikke må eje mere end en tredjedel af oprættene på Færøerne, Bakkafrost ejer nu 49% af Faroe Farming.[51] Havbrugene giver arbejspladser til de mænd, der fodrer laksene, til lakseslagteriet og til administrationen. I 2011 arbejdede der omkring 50 personer hos Faroe Faming.[52]

Rock Trawl Doors i Vágur producerer trawldører til eksport og til færøske trawlere.[53] Faroe Maritime Technic i samme bygd udvikler filtre og renseanlæg for olieholdigt vand i skibsfarten.[54][55] Hvalba har en forholdsvis stor trawlerflåde, en filetfabrik og en producent af fiskeredskaber, Bergið Fishing Gear, som specialiserer sig i bundtrawl.[56] Den tidligere hvalfangerhavn (storhvalfangst) Lopra var udgangspunkt for prøveboringer efter olie på færøsk sokkel i 1980- og 1990'erne. Ingen fund har vist seg driftværdige.[57]

Hvalba har Færøernes højeste udbytte fra jordbrugsarealet; et markatal på 98 mk., hvor 1 mk. svarer til 0,41 km². Gamle jordbrugsbygder som Sumba og Hvalba er stadig en stor andel kongsjord, men størsteparten af jordbrugsarealet i Suðuroy er odelsjord.[58] Fårehold er den vanligste driftsform, efter at Færøerne fik et fælles mejeri i Tórshavn i 1960, og de fleste mælkeproducenter i Suðuroy har omstillet driften til fårehold. I perioden 1990–2013 blev antallet af mælkeproducenter i Suðuroy reduceret fra 9 til 1, mens udbyttet per malkeko voksede med ca. 50 %.[59] Blandt de store øer har Suðuroy den højeste tæthet af får, 85 får per km², eller 14 000 i alt.[60] Uldvarefabrikanten Sirri blev etableret i Vágur i 2000 af Karin og Árni Brattaberg og havde produktionen der i flere år. Sirri har siden flyttet produktionen til udlandet og har forretning bl.a. i Tórshavn.[61]

Suðuroy havde indtil 2014 ikke haft nogen andel af de eftertragtede makrelkvoter. I 2014 fik et rederi i Vágur ret til makrelkvoter gennem et rederi i Hósvík, Ocean Group, som var en del af Thor, men i 2014 blev solgt til Vágur. Alex Vilhelm er direktør for rederiet.[62] Trawleren Asbjørn Senior blev købt fra skibets tidligere ejere i Hirtshals.[63] Makrelkvoterne kom fra Thors skib, Athena, som brændte i 2011 og blev ophugget.[64] Asbjørn Senior fiskede makrel ved Færøerne og i EU havområde, efter at EU afsluttede boykot mod Færøerne. Alex Vilhelm ejer også rederiet South Pelagic i Vágur, som lejer skibet Grunnabarð, som fisker sperling.[65][66]

I Lopra og Sumba produceres og sælges kildevand, som blev fundet ved bygningen af 3.240 m lange og 6 m brede Sumbiartunnilin. Kirvi i Lopra sælger vandet i store beholdere til offentlige institutioner og til private, mens Kelduvatn i Sumba tapper vandet på halvlitersflasker med brandet Bjørg.[67] Kirvi blev etableret af erhvervsmanden Jákup Joensen i 2010 og solgt til nye ejere i 2012.[68]

Turisme[redigér | redigér wikikode]

Broen ved Glyvrabergsgjógv, vest for Sandvík.
Foto: Erik Christensen

Der var et voksende antal af rejsende til Suðuroy fra 2009 til 2012, samtidig med at folktallet på øen er gået tilbage. Man må antage, at øgningen til dels skyldes et øget antal af turister, der besøger øen. Tal fra Færøernes offentlige trafikselskab, Strandfaraskip Landsins, viser, at fra 2004 til 2011 øgedes antallet af rejsende til Suðuroy med færgen Smyril fra 154.000 til 212.000, som er en vækst på 37%.[69] Den nye Smyril fra 2005 har en meget større kapacitet end den gamle færge havde og rummer knap 1000 personer og 200 personbiler. I 2012 rejste knap 225.000 personer til Suðuroy, det var en stigning på 6% i forhold til 2011.[70] Årene 2013 og 2014 viste dog en tilbagegang.[71] Der skete en ændring af antal afgange angående Smyril i vinterhalvåret 2012[72] og hele året 2013 og 2014. Daværende minister for samfærdsel, Johan Dahl, der i øvrigt kommer fra Fámjin, Suðuroy, besluttede at spare en af de tre afgange der var onsdage med virkning fra sommeren 2013, efter at turen allerede var sparet væk om vinteren. Dette skete ikke uden protester.[73] I oktober 2015 besluttede den nye minister i samfærdel, Henrik Old, der også kommer fra Suðuroy, at genindsætte den tredje ondagstur,[74] der var en af få ture, det gør det muligt for folk at foretage endagstur fra Tórshavn til Suðuroy uden overnatning. Sejlturen fra Tórshavn til færgelejet i Krambatangi mellem Trongisvágur og Øravík varer knap to timer. Færgen er den eneste færge der sejler til øen. En helikopter flyver til Suðuroy tre gange om ugen med heliport i Froðba.

Der findes statistik for antal overnatninger på Færøerne, men de offentligøres som Tórshavn-området (Suðurstreymoy) og resten af Færøerne, så der er ingen tilgængelig statistik for antal af overnatninger i Suðuroy.[75]

Hele Suðuroys vestkyst består af lodrette fuglefjelde, kun afbrudt af fire ejder ved Hvalba, Lopra og Vágur, disse er turistattraktioner. Øen har et veludbygget vejnet ved øst og vestkysten og over fjeldene. Fra Hvalba og Sandvík kan man se de små øer Lítla Dímun og Stóra Dímun. I Hvalbaområdet ses endnu rester fra en større minedrift. Der er stadig en mine i drift, der også tiltrækker turister.

Den tidligere monopolhandel i Tvøroyri, der nu er museumscafé.
Foto: Erik Christensen

I 1836 blev Tvøroyri grundlagt mellem Trongisvágur og Froðba, da den første afdeling af den kongelige danke monopolhandel åbnede. Tvøroyri blev en stor arbejdsplads og folk fra hele Færøernes flyttede dertil, byen blev en af Færøernes vigtigste handelspladser. I dag er den gamle Krambod og dens pakhuse og sejlloft restaureret og bruges som café, restaurant og museum og tiltrækker turister. Langs med vejen ud til Froðba ses de sjældne basaltsøjler. Nord for Tvøroyri, mindre end en times fjeldvandring ligger Hvannhagi, der er et populært turistmål.[76][77]

Midt på øen ved den lille bondebygd, Ørðavík, lå øens tingsted, Uppi millum Stovur og nede ved kysten er Gálgatangi, hvor folk før i tiden blev henrettet. Vest for Ørðavík ligger bygden Fámjin, som ligger ud til det vestlige Atlanterhav. Et stenrev kan ses ved ebbe, det forsvinder ved flod. Fámjin er et populært rejsemål for turister, ikke mindst pga. at der i bygdens kirke findes det første eksemplar af det færøske flag, der blev tegnet af bl.a. den unge student fra Fámjin, Jens Oliver Lisberg. Øst for kirken er en sti der fører op til søen Kirkjuvatn.

Bygden Hov ligger midt i øen, syd for Ørðavík. Ifølge Færingesagaen boede vikingen Havgrímur der, han var i sin tid var høvding for en stor del af Færøerne. Bygden er efter sigende opkaldt efter hans hedenske alter ”hov”, hvor der blev ofret til de nordiske guder. Hans gravsted er „undir Homrum“ i Hov og er det eneste høvdingegravsted, som findes på Færøerne. I den gamle købmandsbutik ved havnen, ejet af Hovs Fornminnisfelag blev der 2008 åbnet "Savnið á Mýri" også kaldet "Fiskastovan" – en café med kunstgalleri og lokalmuseum. Den traditionelle færøske trækirke, blev oprindelig opført i 1862 i Vágur og genopført og indviet den 14. marts 1943 i Hov. Lige over for kirken. Ude i fjorden ligger den lille holm Hovshólmur, hvor får går på græs om sommeren. Den gamle fjeldvej Hovsegg over bygden Hov parallelt med nordsiden af Hovsfjørður kan de specielle basaltformationer observeres, bl.a. en formation der ligner en "Troldkones skørt" på fjeldsiden. Der er flere søer vest for Hov, bl.a. Vatnsnes, der får vand fra vandfaldet Ergifossur. I Ergidalur i nærheden af vandfaldet ses en gammel byggetomt fra Vikingetiden. Navnene der starter med Ergi på Suðuroy og Argi i de nordlige øer, stammer fra gælisk og brugtes på Færøerne af de norrøne bosættere, og svarer til det norske og danske ord sæter.[78] Man ved ikke, om navnet derfor stammer fra de keltiske munke, eller om det skyldes, at vikingerne havde tæt kontakt med de britiske øer og Skotland og Irland.

I nabobygden Porkeri er den gamle trækirke fra 1847 en turisattraktion sammen med bygdemuseet, der blandt andet udstiller fiskeredskaber, landbrugsredskaber, møbler og en samling af lokale brugsting og gamle fotos fra bygden. Skipperrækken er en række med næsten ens huse, som kun skipperne havde råd til at bygge. Husene har kvist og det havde de andre huse, som blev bygget dengang ikke. I den gamle skole fra 1888, der nu er museum, blev øens sømænd fra 1897 til 1903 undervist om aftenen i navigation af den lokale skolelærer.

Også hovedbygden Vágur på øens sydlige del voksede kraftigt og drog mange folk til sig i første halvdel af 1900 tallet. En del bygninger fra den tid er bevaret. Midt byen ligger den store betonstøbte Vágs Kirkja fra 1939. Foruden det restaurerede Pakhus er der også oprettet et kunstmuseum for kunstmaleren Ruth Smith og hendes bror William Smith, museet er en turistattraktion.

Sydligst på øen ligger Sumba, hvor den færøske kædedans stadig holdes i hævd. I 2012 åbnede et museum i bygden, Sumbiar Bygdasavn, der bl.a. har en stor samling af udstoppede fugle og sommerfugle, som den lokale fugleentusiast Aksel Poulsen har samlet på og ladet udstoppe igennem flere årtier,[79] samt historiske ting fra bygden.[80] Øst for Sumba ligger Akraberg, Færøernes sydspids, med det godt 100 år gamle fyrtårn, der ligger på et næs. Det er en turistattraktion. Nordvest for Sumba ligger fuglefjeldet Beinisvørð, der er et af Europas højeste havklipper.[81]

Skole- og Sundhedsvæsen[redigér | redigér wikikode]

Suðuroys gymnasium og Færøernes Sundhedsskole.
Foto: Erik Christensen

Der blev første gang ansat en vandrelærer på øen i 1737, men Suðuroy fik ikke et offentligt skolevæsen før 1845. Skolevæsenet er et ansvar for Færøernes regerings Kulturministerium. Der er folkeskoler i flere bygder. Skoler med elever fra 1. til 10. klasse findes i Vágur og Tvøroyri. Skolerne i Sumba, Porkeri og Hvalba underviser elever fra 1. til 7. klasse. I Fámjin undervises én elev.[82] Skolerne i Hov, Sandvík og Leiti (mellem Lopra og Akrar) er lukket.[83]

Miðnámsskúlin: Rektor gratulerer en ny student.

Ungdomsuddannelser i Suðuroy er lokaliserede i en ny skolebygning, som ligger i Porkeri, men nærmere bygden Hov. Det var Marita Petersen, som oprindelig havde bestemt, at et gymnasie skulle bygges i Vágur, hvor hun var født og opvokset, men andre politikere fandt en anden løsning, som gik ud på at bygge et alderdomshjem i Vágur, som kommunerne selv skulle betale, hvor det ellers er landet som betaler, kommunerne i den sydre del af Suðuroy fik lovet billige lån til gengæld. Der var stor utilfredshed med denne løsning, men den blev gennemført. Der blev ikke kun tale om et gymnasium, men også SoSu-uddannelser. Skolekomplekset blev taget i brug fra forårssemesteret 2009.[84] Den nordlige del af komplekset er et gymnasium med en sprog- og samfundsfaglig linje (Hugbreyt) og en naturfaglig linje (Náttúrubreyt), uddannelsesstedet kaldes Miðnámsskúlin í Suðuroy.[85] Omkring 30 elever får hvert år eksamensbevis fra gymnasiet i Suðuroy. Den sydlige del af komplekset er en Social- og sundhedsfaglig skole, Heilsuskúli Føroya, som uddanner fagarbejdere til sundhedsvæsenet og ældreomsorgen.[86] I 2012 blev 38 elever færdig uddannet som social- og sundhedshjælper (færøsk: Almanna- og heilsuhjálpari) og 25 blev færdig uddannet som social- og sundhedsassistent (færøsk: Heilsurøktari).[87]

Suðuroyar sjúkrahús i Tvøroyri. Den nyeste del af sygehuset ses i forgrunden.
Foto: Eileen Sandá

Den sekundære sundhedstjeneste varetages af Suðuroyar sjúkrahús i Tvøroyri, det minste af tre sygehus i Færøerne. Det første sygehus på stedet blev bygget med private midler i 1904. Sygehuset flyttede ind i nye lokaler i 1953. Den nuværende bygning er fra 1995 og blev udvidet i 2005.[88] Med 26 sengepladser og 110 ansatte er sygehuset øens største arbejdsplads.[89] Sammen med sygehuset ligger øens alders- og plejehjem. Derudover er der også et alders- og plejehjem i Vágur, Hamragarður, samt beskyttede boliger for ældre i Vágur og Hvalba. Ældreområdet har indtil 1. januar 2015 hørt under Færøernes landsstyre, men blev lagt ud til kommunerne pr. 1. januar 2015. Primærsundhedstjenesten varetages af kommunelæge konsultationerne i Tvøroyri og Vágur, som har to læger hver. I 2014 blev Suðuroy et sundhedsområde med sundheds centre i Tvøroyri og Vágur. En samarbejdsaftale blev underskrevet mellem daværende sundhedsminister Karsten Hansen og de syv borgmestre i øen.[90][91]

I marts 2013 etablerede Dennis Holm, borgmester i Vágur, Fjernundervisnings Centeret (Fjarlestrardepilin), hvor studerende fra øen kunne bruge centerets faciliteter så som lokaler og udstyr til at følge med i undervisning over intetnettet fra andre steder i verden samt få råd og vejledning fra studievejleder mm. I februar 2016 tog centeret et skridt videre og startede en pædagoguddannelse i Fjerundervisnings Centeret i Vágur, som Professionshøjskolen UCC i Hillerød stod for. 21 studerende fra hele Færøerne, dog kommer over halvdelen fra Suðuroy, startede på net-pædagoguddannelsen den 4. februar 2016.[92] Samarbejdet består i, at UCC står for optagelse af studerende, undervisning, eksamen mm., mens Fjernundervisnings Centeret hjælper med at koordinere, vejlede ansøgerne/de studerende og tilbyder lokaler og udstyr, hvor de studerende mødes hver 5. weekend til undervisningsindkald, og efter behov kan de bruge lokalerne til gruppearbejde.[93]

I februar 2016 blev det besluttet at udbyde en kort handelsuddannelse i Miðnámsskúlin i Suðuroy fra august 2016, den kaldes FHS og var førhen det første basisår af den tre-årige Højere Handelsuddannelse (HH), der nu er en tre-årig uddannelse. FHS er dog stadig adgangsgivende til HH, dog skal visse vilkår være opfyldt. FHS står for Fyrisiting (Administration), Handil (Handel) og Skrivstova (Kontor). Uddannelsessystemet på Færøerne er ikke det samme som i Danmark. På Færøerne kan de studerende godt afslutte efter endt FHS, hvorefter de kan finde en læreplads eller fortsætte med HH.[94]

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Porkeris kirkja, en traditionel færøsk bygdekirke med tjæremalet træværk og græstag.
Foto: Erik Christensen
Dronning Margrethe 2. besøger Vágur i 2005.
Foto: Erik Christensen

Indenfor Fólkakirkjan er Suðuroy inddelt i to sogne. I sognet Suðuroyar norðara prestagjald deles Hvalba og Sandvík om en sognepræst, og Tvøroyri, Øravík og Fámjin om en anden. Sognepresten i Suðuroyar sunnara prestagjald betjener kirkerne i Vágur, Porkeri, Hov, Lopra og Sumba.[95] De søndage, hvor der ikke er præst til stede i kirkerne, afholdes degnegudstjenester.

I Suðuroy fejres Sankthans som Jóansøka (Johannes' vøka), som oprindelig var en lokal variant af Ólavsøka. Jóansøka holdes hvert andet år i Vágur (lige år) og ulige år i Tvøroyri siden 1924.[96] Sportskonkurrancer er en vigtig del af sommerstævnet, som også omfatter, kunstutstillinger og dansefester og til tider også en musikfestival. Afgangselever fra gymnasiet plejer at få uddelt deres eksamensbeviser under Jóansøka.

Der er fire danseforeninger i Suðuroy, som står for bevaringen af den færøske kædedans, disse er: Sumbiar Dansifelag fra Sumba, Jómsvíkingar fra Vágur og omegn, Suðuroyar Norðara Dansifelag fra Hvalba og Sandvík og Tvøroyrar Dansifelag[97] fra Tvøroyri og omegn. Danseforeningerne mødes om vinteren for at danse og kvæde folkeviser, men da de er for få til at danse hver for sig, så skiftes de i stedet til at mødes hos hinanden. Der danses ikke i fasten, det er en gammel tradition, formodentlig fra den katolske tid eller før, færinger i dag faster ikke i fasten, undtagen hvis de tilhører en af de religioner, som har den tradition, størstedelen af færinger hører til folkekirken, og disse faster ikke.

Kunst og litteratur[redigér | redigér wikikode]

Folket på Suðuroy har haft kontakt med udenlandske sømænd, og samtidig været mest isoleret fra resten af Færøerne på grund af den lange afstand. Skikker, folklore og sprog på Suðuroy har derfor nogle særtræk. En del folkedanstraditioner på Suðuroy blev fortrængt af moderne, engelsk dans tidlig i 1900-tallet, efter påvirkning bl.a. fra norske søfolk.[98] Folkedansen holdes i hævd af lokale danseforeninger, som er et hyppigt brugt indslag ved kulturelle arrangementer.[99]

Flere forfattere kommer fra Suðuroy. Blandt dem kan nævnes: Poul F. Joensen fra Sumba og Froðba, som er kendt for sin satire og sine romantiske digt. Martin Joensen fra Sandvík, som har skrevet romanerne Fiskimenn (1946) og Tað lýsir á landi (1952). En anden forfatter fra Sandvík er Steinbjørn B. Jacobsen som har skrevet i forskellige genrer, romaner, noveller, digte, skuespil og erindringer. Jákup Dahl fra Vágur har oversat en del af Bibelen til færøsk og digtet flere salmer.

Ruth Smith fra Vágur er den mest kendte kunstmaler fra Suðuroy. Smith regnes som Færøernes mest betydningsfulde kolorist.[100] I slutningen af 1980'erne blev der taget initiativ til at samle Ruth Smith's kunst samt hendes brors kunst og åbne et kunstmuseum i Vágur. Broderen, William Smith, var også kunstmaler og kendt på Færøerne. På 100-årsdagen for Ruth Smiths fødsel i 2013 blev hun og broderen fejret, og museet blev udvidet med en ny etage med kunstværk af William Smith. I Tvøroyri findes et kunstgalleri Gallarí Oyggin ved den danskfødte kunstner Palle Julsgart. Galleriet har udstillinger flere gange om året af forskellige kunstnere.[101]

Sport[redigér | redigér wikikode]

Svømmeren Pál Joensen med to sølv medaljer fra EM i Berlin 2014.
Foto: Eileen Sandá

De mest populære sportsgrene i Suðuroy er svømming, fodbold, håndbold (i Vágur), volleyball (i Tvøroyri), bordtennis (i Tvøroyri og Porkeri) og roning. Der findes aktive roklubber i Vágur og Tvøroyri, mens klubberne i Hvalba og Sumba ikke har deltaget i konkurrancer de sidste årtier. I 2011 blev en fælles roklub stiftet, Suðuroyar Kappróðrarfelag, som skulle være for hele øen. De deltog i kaproningen for 10'ere i 2012 og blev nummer to til færømesterskabet. Flere af roerne dyrker nu ikke kun den traditionelle kaproning i færøbåde, som foregår i fjorde og sund i juni og juli, men også indendørsroning i romaskiner. I nogle år har Færøernes Roforbund sendt de bedste indenfor denne sportsgren til VM, som foregår i Boston, og den 1. marts 2015 lykkedes det Dánjal Martin Hofgaard fra Vágur at vinde VM i indendørsroning i letvægt. Han er for øvrig barndomven med svømmeren Pál Joensen og begge er vokset op i den samme lille blinde gade, Skálabeiti, som er i nærheden af plantagen. Hofgaard har også trænet svømning sammen med Joensen og har svømmet på det færøske svømmelandshold.[102]

Kaproning til Jóansøka (Sankt Hans).
Foto: Eileen Sandá

Vágs Svimjifelag og Tvøroyrar Svimjifelag fusionerede til Susvim (Suðuroyar Svimjifelag) i 2007 og har haft gode resultater siden. Den bedste udøver internationalt niveau er Pál Joensen, som er den eneste færøske svømmer, som har vundet medaljer ved EM og VM. Han repræsenterede Danmark i svømning ved Sommer-OL 2012.

Sumbas fodboldstadion.
Foto: Erik Christensen

Fodbolden på Færøerne blev fra 1942 til 1978 administreret af Ítróttasamband Føroya. Fótbóltssamband Føroya – Færøernes fodboldforbund, blev stiftet i 1979 og blev medlem af FIFA i 1988 og UEFA i 1990.

Tvøroyrar Bóltfelag (TB) blev stiftet i 1892 og er Færøernes ældste fodboldklub. Den er også Suðuroys mest vindende fodboldklub, med syv seriemesterskab i perioden 1943 til 1987.[103] TB er også aktive indenfor volleyball, og TBF spiller bordtennis. Bóltfelagið Royn i Hvalba blev grundlagt i 1943, og vandt 1. division (1. deild) i 1946. I 1996 og 2003 vandt klubben 2. division (2. deild). FC Suðuroy i Vágur og Sumba blev grundlagt i 2010 gennem en sammenlægning af Vágs Bóltfelag (VB, etableret 5. juni 1905) og SÍ Sumba (1949–2005). VB vandt den færøske eliteserie i fodbold i 2000 som hidtil eneste hold fra Suðuroy. VB består nu som en ren håndboldklub.

I oktober 2015 åbnede svømmehallen og wellness centeret Páls Høll i Vágur. Páls Høll har Færøernes første 50-meter svømmepool og bruges både af professionelle og motionssvømmere samt børnefamilier. Udenlandske svømmere bruger også hallen og dens faciliteter og svømmetræner til træningslejr.[104] Hallen er opkaldt efter svømmeren Pál Joensen, der kommer fra Vágur og er Færøernes bedste svømmer.[105]

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Kendte personer fra Suðuroy[redigér | redigér wikikode]

 

Eksterne kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. tunnil.fo - Vit knýta føroyingar saman (Vi knytter færinger sammen)
  2. in.fo - Suðurøkið dragnar afturúr, skrevet af Hallur av Rana den 12. februar 2016
  3. 3,0 3,1 Hagstova.fo - Fólkatalið vaks við 546 í fjør og er nú 49.192
  4. Faroecamping.dk
  5. 5,0 5,1 Cappelen, John og Laursen, Ellen Vaarby (1998). The Climate of The Faroe Islands – with Climatological Standard Normals, 1961-1990 (på dansk). Danmarks Meteorologiske Institut.
  6. Jacobsen, Søren Vallentin. Voldsom orkan på Færøerne (dansk). DR. Besøgt 5. marts 2015.
  7. 7,0 7,1 7,2 Fólkatalið 1. januar skift á býir/bygdir og kyn (færøsk). Hagstova Føroya. Besøgt 6. juli 2014.
  8. Kommununevndin (1998). Frágreiðing um kommunur. Nýggj kommunal skipan í Føroyum (på færøsk). Tórshavn: Føroya landsstýri. ISBN 99918-3-044-8.
  9. 9,0 9,1 Holm, Dennis (2007). Demografisk lýsing av Suðuroy 2007 (på færøsk). Tórshavn: Granskingardepilin fyri økismenning. ISBN 978-99918-60-10-7.
  10. Trap, J.P. (1901). Kongeriget Danmark, Syderø Syssel (på dansk). bind: 5.
  11. in.fo - Skapt fleiri enn 600 nýggj arbeiðspláss (Skabt flere end 600 nye arbejdspladser), skrevet af Eirikur Lindenskov 30. november 2015
  12. in.fo - Suðuroy og Sandoy dragna afturúr, skrevet af Áki Bertholdsen, den 14. december 2015
  13. in.fo - Fólkatalið í Suðuroy minkar aftur, skrevet af Áki Bertholdsen, 17. januar 2015
  14. Church, M. J.; Arge, S. M. V.; Edwards, K. J.; Ascough, P. L.; Bond, J. M.; Cook, G. T.; Dockrill, S. J.; Dugmore, A. J.; et al. (2013). "The Vikings were not the first colonizers of the Faroe Islands". Quaternary Science Reviews 77: 228. doi:10.1016/j.quascirev.2013.06.011. 
  15. Hannon, Gina (2009). Gillespie, Rosemary G.; Clague, David A.. eds (på engelsk). Encyclopedia of Islands. University of California Press. s. 291–297. ISBN 978-0520256491. 
  16. Hannon, Gina; Rundgrenb, Mats (2010) (på engelsk). Dynamic early Holocene vegetation development on the Faroe Islands inferred from high-resolution plant macrofossil and pollen data. p. 163–172. 
  17. Choi, Charles Q (22 August 2013). "Mystery settlers, whoever they were, reached islands before Vikings". NBC Science News. Hentet 2 September 2013. 
  18. Hammershaimb, W.U.; Schrøter, J.H. (1977). Jakobsen, Jákup. ed. Suðuroyarsagnir. Tórshavn: Einars Prent. 
  19. Joensen, Robert (1968). "Hvussu gomul er bygdin" (på færøsk). Varðin (Heimabeiti). Hentet 7. juli 2014. 
  20. snar.fo - SNEPPAN Í HAMRABYRGI
  21. Hamradun - Sneppan på YouTube, sunget af Poul Arni Holm
  22. Visen om Friserne i Akraberg på YouTube, folk fra Sumba kvader og danser kædedans (starter først efter 30 sek.)
  23. Joensen, H.D. (1981) (på færøsk). Sambandið føroyinga og útlendinga millum. Hugleiðingar um viðurskiftini frá 1273 til 1856. p. 211–245. 
  24. Thorsteinsson, Arne (2008). Jones, Michael; Olwig, Kenneth. eds (på engelsk). Nordic Landscapes: Region and Belonging on the Northern Edge of Europe. University of Minnesota Press. pp. 77–105. ISBN 978-0816639144. 
  25. Fielding, Russell (2013) (på engelsk). Coastal geomorphology and culture in the spatiality of whaling in the Faroe Islands. pp. 88–97. 
  26. Vatnorka. sev.fo. Hentet 12. februar 2016. 
  27. vagsbygdasavn.com - Stór gáva og nýtt savn latið upp á sumri 2010
  28. blogs.telegraph.co.uk - The Faroese have won their fisheries dispute with the EU. Feeling a bit ashamed, Britain?
  29. lichfieldmercury.co.uk - Shop's official opening is a first for Faroes
  30. johanna.fo - Við Johannu TG 326 á søguliga ferð
  31. landsverk.fo - Arbeiðið at gera Viðareiðistunnilin skotið í gongd
  32. landsverk.fo - Broytt linjuføring ger nýggjan Hvalbiartunnil munandi dýrari
  33. sudurras.fo - Niels Olaf Eyvindsson: Nýggjan Hvalbiartunnil.
  34. in.fo - Innlendismálaráðið bleiv til Samferðslumálaráðið (Indenrigsministeriet blev til Samfærdselsministeriet)
  35. in.fo - Hvalbiartunnilin skal projekterast í ár, skrevet af Vilmund Jacobsen den 18. januar 2016
  36. sudurras.fo - Semja um hvílutíðina á Smyrli
  37. in.fo - Leita eftir meiri pengum til Strandferðsluna
  38. ssl.fo - 7 Tvøroyri - Tórshavn
  39. Kommununevndin (1998). Frágreiðing um kommunur. Nýggj kommunal skipan í Føroyum (på færøsk). Tórshavn: Føroya landsstýri. ISBN 99918-3-044-8, side 421.
  40. Holm, Dennis og Mortensen, Bjarni (2004). Kommunusamanlegging - hvat siga suðringar? (på færøsk). Tórshavn: Granskingardepilin fyri samsfelagsmenning. ISBN 99918-971-5-1.
  41. Holm, Dennis og Mørkøre, Jógvan (2008). Tilgongd til kommunusamanlegging í Suðuroy (på færøsk). Tórshavn: Granskingardepilin fyri samsfelagsmenning. ISBN 978-99918-60-12-1.
  42. anklagemyndigheden.dk
  43. sudurras.fo - Løgreglan lutfallsliga nógv at gera
  44. in.fo - Kúlurnar sendar norður á Náttúrugripasavnið
  45. Arbeiðsfjøld og arbeiðsvirkin skift á kyn, bústaður, ár, eind og mát (færøsk). Hagstova Føroya. Besøgt 22. juli 2014.
  46. Løntakarar skift á kyn, aldur, vinnugrein, ár og sýslur (færøsk). Hagstova Føroya. Besøgt 22. juli 2014.
  47. Holm, Dennis og Mortensen, Bogi (2007). Vinnulívið í Suðuroynni í 2006 (på færøsk). Tórshavn: Granskingardepilin fyri økismenning. ISBN 99918-60-09-6.
  48. Port of Vágur (engelsk). Vágs kommuna. Besøgt 23. juli 2014.
  49. History (engelsk). Varðin Pelagic. Besøgt 31. juli 2014.
  50.  (2013) "Tvøroyri’s Pelagic Booster" – Faroe Business Report, the International Review of Faroe Islands Industry and Trade , s. 60–61.
  51. Bakkafrost.com - Bakkafrost Árfsfrágreiðing 2013, side 7
  52. Sudurras.fo - Faroe Farming met yvirskot í fjør
  53. Rock Sp/f (engelsk og færøsk). Besøgt 6. august 2014.
  54. Olsen, Maria (2008) "Forging the new Faroes" – Faroe Business Report, the International Review of Faroe Islands Industry and Trade , s. 12.
  55. Fejl på skabelon:kilde www: Parametrene url og titel must be specified (dansk). Den Danske Maritime Fond. Besøgt 6. august 2014.
  56. Olsen, Maria (2007) "Turning south, Bergið style" – Faroe Business Report, the International Review of Faroe Islands Industry and Trade , s. 66–67.
  57. Niclasen, Arnstein (2004). Orka og orkupolitikkur. Ein lýsing av orkusøgu, rákum og royndum í Føroyum og øðrum londum (på færøsk). Tórshavn: Vinnumálaráðið.
  58. Ogn skift á markatalsbygdir, ognarar og eind. Hagstova Føroya. Besøgt 7. juli 2014.
  59. Garðar, mjólkkýr og innvigað mjólk í 1 000 litrum skift á ár, slag og øki. Hagstova Føroya. Besøgt 7. juli 2014.
  60. Thorsteinsson, Kári (2001). Hagar og seyðamark (på færøsk). Tórshavn: Føroya jarðarráð. ISBN 978-9991830971.
  61. About Sirri (engelsk). Sirri. Besøgt 3. august 2014.
  62. ting.fo
  63. Fiskerforum.dk - TG 773 - ASBJØRN SENIOR THORSHAVN - Not - Trawl
  64. skipini.fo - Tí kom eldur í Athenu
  65. fiskur.fo - Asbjørn Senior: Landið fer við vinninginum
  66. Fiskimannafelaf.fo
  67. Fylgiskjal til loyvi at framleiða, flyta inn og selja øl, mineralvatn og lidnar leskidrykkir í einnýtisíløtum (færøsk). Umhvørvisstovan. Besøgt 6. august 2014.
  68. Um Kirvi (færøsk). Kirvi Lopransvatn. Besøgt 6. august 2014.
  69. sudurras.fo - Borgarstjórarnir í Suðuroy fegnast um komandi príslækkingar á samferðsluøkinum
  70. sandportal.fo
  71. Statistik fra ssl.fo der viset antal personer der rejste til Suðuroy med deres færge
  72. sudurras.fo
  73. sudurras.fo - Leiðarin: Drýta í egið reiður!
  74. smr.fo - Túratalið hjá Smyrli og Teistanum hækkar
  75. hagstova.fo - 14.000 fleiri gistingar tríggir teir fyrstu ársfjórðingarnar
  76. visitsuduroy.fo - Hiking to Hvannhagi
  77. greengate.fo - SATURDAY - HIKE TO THE AWARD-WINNING HVANNHAGI
  78. timarit.is - Fróðskaparrit nr. 24, Um ærgistaðir og ærgitoftir - efter Sverri Dahl
  79. Aksel Poulsen, billede og tekst på Flickr
  80. Kulturminsiteren fra 2012 Bjørn Kalsø holdt tale i Sumba ved åbningen af bygdens nye museum
  81. Visitfaroeislands.com - Færøerne - Turistguide 2015, side 83-84
  82. kvf.fo - Fámjin 500 ár eftir Doffan
  83. Fólkaskúlin, næmingatal skift á skúli, ár og flokk (færøsk). Hagstova Føroya. Besøgt 3. august 2014.
  84. Skúladepilin í Suðri avhendaður í januar (færøsk). Landsverk. Besøgt 3. august 2014.
  85. Gymnasial útbúgving (færøsk). Miðnámsskúlin í Suðuroy. Besøgt 5. marts 2015.
  86. Heilsuskúlin bjóðar tvær útbúgvingar (færøsk). Heilsuskúli Føroya. Besøgt 3. august 2014.
  87. Studentarskúlar og HF-skeið, næmingar skift á skúli, deild, flokk, ár og kyn (færøsk). Hagstova Føroya. Besøgt 5. marts 2015.
  88. Søgan (færøsk). Suðuroyar sjúkrahús.
  89. Sjúkrahúsið (færøsk). Suðuroyar sjúkrahús. Besøgt 5. marts 2015.
  90. in.fo - Tryggja suðuroyingum læknahjálp í framtíðini, skrevet af Áki Bertholdsen den 27. nov. 2014
  91. vagur.fo - Samstarvsavtala um betri heilsutænastur til borgarar í Suðuroyar Læknadømi, publiceret 27. nov. 2014
  92. Sudurras.fo - Pedagogútbúgvingin byrjar á Fjarlestrardeplinum í dag, publiceret den 4. februar 2016
  93. Vagur.fo - Nýggjur kapittul í føroyskari útbúgvingarsøgu á Fjarlestrardeplinum í Vági, publiceret den 21. december 2015
  94. fh.fo - FHS Yrkisnám
  95. Prestagjøld (færøsk). Folkakirkjan. Besøgt 5. marts 2015.
  96.  (1984) "Ólavsøkan, ið gjørdist jóansøka" – Myndablaðið NÚ , nr. 4.
  97. sr.fo - Limafeløgini
  98. Stove, Sverre og Jacobsen, Jacob (1944). Færøyane. En skildring av landet og folket, dets historie, kultur og næringsliv (på norsk). Oslo: Tanum.
  99. Opielka, Andrea Susanne (2011). Danse- og sanglege på Færøerne. Oprindelse, udbredelse, nutidig tradition (på dansk). Faroe University Press. ISBN 978-9991865331.
  100. Poulsen, Kinna (2003). Ruth Smith (1913-1958) (dansk). Dansk Kvindebiografisk Leksikon (2003). Besøgt 5. marts 2015.
  101. listinblog.blogspot.com - listinblog.blogspot.com, 19. juli 2010
  102. swimmersdaily.com
  103. Faroe Islands - List of Champions hos RSSSF (besøgt 12. august 2014)
  104. sudurras.fo - Fyrstu útlendsku svimjarar á venjingarlegu í Páls Høll
  105. swimswam.com - Pal Joensen

Koordinater: 61° 30′ N, 6° 49′ V

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: