Vágur

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
VÁGUR
Vagur on Faroe map.png Detailed map suðuroy 2006.jpg
Dansk navn Våg
Lydskrift 'Våavur
Kommune Vágur
Indbyggere 1.131 (2015)
Indbyggere rang 6
Postnummer FO 900
Borgmester Dennis Holm
Grammatik dativ í/úr Vági
Grammatik genitiv til Vágs
Hjemmeside www.vagur.fo
Beliggenhed N 61° 28' 31 V 6° 48' 26

Vágur, dansk: Våg, er med sine 1360 indbyggere i 2010 den næststørste bygdSuðuroyFærøerne og administrationscenter for Vágs kommuna. Vágur havn har en bassindybde på 14 m. I havnen er der flere fiskekuttere, et skibsværft og flere fiskefabrikker. Vágur har en folkeskole, to børnehaver, en læge og tandklinik, en klinik for fysioterapi, 1 fodterapeut, et mindre hotel med restaurant, en bank, forskellige butikker og en tømmerhandel.

Vandkraftværket Botnur kraftværk í Botni 3 km nordvest for Vágur, blev åbnet i 1921, og var Færøernes første vandkraftværk. Det var først i kommunens eje, og blev senere overdraget til det kommunale selskab (kaldet Elfelagið Suðuroy fra 1953), som siden blev optaget i det landsomfattende SEV i 1960.

Sport[redigér | redigér wikikode]

Af idrætsfaciliteter findes der en idrætshal og fodboldbane vest for byen ved Vágseiði, en svømmehal, som indtil oktober 2015 var en del af skolen, som havde en 25-meter lang pool, men den 17. oktober 2015 blev den lukket til fordel for Færøernes første 50-meter pool, som blev bygget fra 2012 til 2015 ved siden af dieselkraftværket, Vágsverkið, for at udnytte det varme spildvand, som ellers løb ud i havet. Den nye svømmehal åbnede den 17. oktober 2015[1][2] og kaldes Páls Høll efter Færøernes mest kendte og mest vindende svømmer, Pál Joensen, som kommer fra Vágur.[3]

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Bygden er beliggende inderst i Vágsfjørður, den næst længste fjord på Suðuroy, som begynder ved øens østkyst. Vágsfjørður har også en sydlig fjordarm, Lopransfjørður. Hovedparten af bebyggelsen i Vágur ligger på nordsiden af fjorden. Afstanden mellem Vágsfjørður og Vágseiði på vestkysten er 1 km. På dette landområde ligger søen Vatnið, som også kaldes Vágsvatn eller Eiðisvatn. Rundt om søen er der anlagt en sti.

I Hvannadalur nord for Vágur ligger en 30 100 store skovplantage, som blev plantet med forskellige træarter i 1950-erne.[4]

Der er vejforbindelse fra Vágur mod øst til bygden Porkeri beliggende på den nordlige side af fjorden, og videre til Hov. Vejen fortsætter til bygderne længere mod nord via en vejtunnel. På vejen til Porkeri ligger bygden Nes, som statistisk og administrativt regnes til Vágur. I nordvestlig retning fra Vágur går der en fjeldvej til gården i Fámara og Botni. Mod syd langs med Vágsfjørður er Vágur forbundet med bygderne Lopra, Akrar og Sumba, sidstnævnte via den 3.240 meter lange vejtunnel Sumbiartunnilin, der blev indviet i 1997.

I den sydlige del af Vágur løber fjeldvejen Eggjarvegur fra Líðarvegur mod syd-vest til forbjerget Skúvanes og området Eggjarnar, hvorfra man kan vandre paralellt med kysten og se en stor del af Suðuroy's vestkyst. Mod syd kan man se Færøernes næsthøjeste forbjerg Beinisvørð, som er 470 meter højt.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Vágur.
Fiskeindustri og elværk i Vágur.

Bygden er ikke en landnamsbygd, (dvs. oprettet af dem, der tog landet i besiddelse i Vikingetiden på Færøerne), men der har sandsynligvis været tidlige bosættelser på stedet. Der findes myter om, at vikingerne har benyttet Vágsfjørður som mellemstation på deres færd til Island og Grønland.

Vágur nævnes første gang 1350 i Hundebrevene, der beretter om, at der findes flere hundeejere i bygden. Den tidligere katolske præst broder Andrass holder 1538 sin første lutherske prædiken på Færøerne. Derfor anses Vágur kirke for at være Færøernes helligste kirke. 1584 var der i følge tingbøgerne bosat 17 i Vágur.

1804 køber Nólsoyar-Pall sammen med sine to brødre og vennerne Jákup í Toftum og Per í Gjørdum, Porkeri et skibsvrag (engelske Sally&Polly) på en auktion i Hvalba det engelske skibsvrag Sally. Vraget slæbes af robåde til Vágur, og på Fløtan Friða byggede de det første færøske dæksfartøj, det 45 fod og 9 kommercelæsters store Royndin Fríða ("det frie forsøg"). Hans formål var at udvikle fiskeriet og uddanne sine landsmænd i søfart og desuden at ophjælpe øerne ved udførsel af deres produkter. Varer, som ikke var opført i handelstaksten, stod det Nólsoyar Páll frit for at ind- og udføre; men med hensyn til de i handelstaksten optagne varer måtte han ansøge handelskommissionen eller, når denne afviste ham, rentekammeret om tilladelse til ud- eller indførsel. Nólsoyar Páll, som ivrigt benyttede enhver lejlighed til at virke for indførelse af frihandel på Færøerne, kom snart på kant med den lokale øvrighed, som anklagede ham for smugleri og gentagne gange sværtede ham til overfor handelskommissionen og rentekammeret.

1860 grundlægger Jákub Dahl (1837-1915) sit firma, der hurtigt bliver et af Færøernes største handelsfirmaer, og nogle år senere også rederi. I 1870 bygger købmanden William Askham et pakhus på Marknoyri ved Vágur. Han opkøber fisk fra engelske slupper og forarbejder dem til klipfisk, som eksporteres.

Kommunen blev udskilt fra Suðuroyar prestagjalds kommuna i 1906, og optog 1936 bygden Nes. Vágur har en idrætshal ved stedets fodboldbane, en svømmehal ved skolen, samt en klinik med læger, sygeplejersker og tandlæger. Vágur har også et hotel, postkontor, banker og forskellige butikker. Det første vandkraftværk på Færøerne blev opført ved Vágur i 1921. Endvidere er der i dag et dieselkraftværk på sydsiden af fjorden.

Fra 1870érne er Vágur sammen med Tvøroyri hovedhavnene for det omfattende havfiskeri ved Island og Grønland, og bygden var i mange år et af de bysamfund på Færøerne, som havde den hurtigste udvikling. Se Færøsk fiskeri

1921 opførtes Færøernes første vandkraftværk ved Botni nord for Vágur i 1921.[5] Hovedformålet var at gøre det muligt at tørre fisk også om vinteren og forsyne Vágur med el. Værket er senere blevet udvidet i flere etaper og producerer i nutiden ca. 10 % af Suðuroys el.

1939 blev Vágur Kirke indviet den 19. februar af biskop Hans Fuglsang-Damgaard. (Den tidligere kirke bygget 1853, blev 1942 genopført i Hov). Et gammelt sagn beretter, at Vágurs første kirke blev skænket som offergave af en rig, norsk enke, som lod kirken drive over havet og rejstes der, hvor det sammenbundne tømmerflåde med trækirken drev i land.

1942 byggede amerikanske ingeniørtropper ved det 200 m høje Eggjarnar, på Skúvanes vest for Vágur en loran-station (long range aid to navigation). Der blev opstillet en 4 m høj mast. Det første signal blev sendt den 15. oktober 1943. Stationen guidede skibe flyvemaskiner. Efter at de britiske styrker forlod Færøerne i 1946, overtog Danmark stationen og benyttede den indtil december 1977. I nutiden benyttes bunkerne og danskernes bygning som fårestalde.


Sluppen Johanna af Vágur
Vágseiði

Personligheder[redigér | redigér wikikode]

Turisme[redigér | redigér wikikode]

Bygden har et rigt forretningsliv med mange specialforretninger, hotel med restaurant og husflidsforretning, som kaldes Heimavirki. I 2008 åbnedes et mindre shopping center, Torgið, midt i byen, som har flere forretninger, en kiosk samt en café i hallen ved indgangen. Derudover ligger supermarkedet Keyp Vagur ( tidl. DJ.Vilhelm ) som tilbyder et stort og varieret sortiment af ferskvarer, kolonialvarer og husholdningsartikler. Butikken har en café med friskbagt brød og kager samt forskelligt convienice madretter.

På begge sider af fjorden ses mange ældre bådhuse og robåde, hvoraf flere af de gamle færøbåde stadig bruges ved særlige lejligheder, som kaproning og grindefangst. Kapronings bådene ejes af Vágs Kappróðrarfelag (Vágs Kaproningsselskab), de har bådene Royndin Fríða (5-mands), Smyril (6-mands), Toftaregin (8-mands) og Vágbingur (10-mands). Grindebådene (Grindabátarnir) er i god stand og flere af dem er meget gamle. Den ældste har kælenavnet "Vatnkíkurin", men det officielle navn er Gjógvarábáturin. Den blev bygget i 1873. Svanurin, Trolarin, Nordstjernen og Sildberin blev bygget omkring år 1900.[6]

I den travle fiskerihavn ligger sluppen Johanna TG 326, bygget i England 1884, ved siden af de moderne trawlere. Den var sammen med andre både af samme type fra omkring 1900 med til at forbedre livskvaliteten for den færøske befolkning. Johanna var et fiskeskib indtil 1972. I nutiden benyttes den restaurerede slup til turistsejlads og til korte og længere ture for medlemmerne af foreningen Johanna TG 326.

Mod vest efter indsøen Vatnið og byens stadion og sportshal ligger Vágseiði, hvor den tidligere vesthavn lå. Den blev meget brugt før i tiden, men nu bruges udelukkende den østlige havn til fiskeri. Den vestlige naturhavn bruges dog nogle gange om året til udflugts ture med grindebådene. I 2010 roede/sejlede de til Sumba og i 2009 roede/sejlede de til Fámjin og til Tórshavn.[7] Bådene fik sejl sat op, de har ikke motor, men årerne brugtes også flittigt.

Man kan gå eller køre i retning af plantagen og videre nordpå til Famara og til vandkraftværket ved Botni. Der er gode muligheder at se den kraftige brænding helt nede ved vestkysten. Kører eller går tilbage ad serpertinervejen og drej til venstre når man er kommet op til hvor vejen går nord – syd. Parker hvor vejen ender, (ved øverste rør) følg kysten så langt det kan lade sig gøre nordpå. Området er meget naturskønt med bakker og fuglefjelde. Parkeringspladsen ved de øverste vandkraftrør er et godt udgangspunkt til en vandretur af vardestien til Fámjin og op til toppen af Borgarknappur 574 m.Følger man fjeldvejen forbi plantagen mod Botni, er det muligt at vandre ad vardestien til Fámjin.

Bygdens tidligere skole er nu kunstmuseum med overvejende malerier og tegninger af Ruth Smith, samt et bygdemuseum med en samling af modelskibe som er kopi af skibe fra bygden, som forliste under 2. Verdenskrig.

Vágur og Tvøroyri skiftes til hvert år i slutningen af juni at holde en årlig folkefest kaldet Jóansøka. Jóansøka er i Vágur lige år og i Tvøroyri i ulige år. Kaproningen afholdes altid lørdag eftermiddag.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 61°28′31″N 6°48′26″W / 61.47528°N 6.80722°V / 61.47528; -6.80722