Vágur

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
VÁGUR
Vagur on Faroe map.png Detailed map suðuroy 2006.jpg
Dansk navn Våg
Lydskrift 'Våavur
Kommune Vágur
Indbyggere 1.364 (2010
Indbyggere rang 6
Postnummer FO 900
Borgmester Dennis Holm
Grammatik dativ í/úr Vági
Grammatik genitiv til Vágs
Hjemmeside www.vagur.fo
Beliggenhed N 61° 28' 31 V 6° 48' 26

Vágur, dansk: Våg, er med sine 1360 indbyggere i 2010 den næststørste bygdSuðuroyFærøerne og administrationscenter for Vágs kommuna. Bygden er beliggende ved bunden af Vágsfjørður. Vágur havn har en bassindybde på 14 m og rummer en stor fiskeflåde, skibsværft og flere fiskefabrikker. Vágur har en klinik med læger, sygeplejersker og tandlæge, et hotel, en bank og forskellige butikker. Af idrætsfaciliteter findes der en idrætshal og fodboldbane vest for byen ved Vágseiði, en svømmehal, som til 2015 er ved skolen med en 25-meter lang pool, men senere i 2015 forventes at lukke til fordel for Færøernes første 50-meter pool, som er blevet bygget ved siden af dieselkraftværket for at udnytte det varme spildvand, som ellers løb ud i havet, denne forventes at åbne i efteråret 2015[1] og vil blive kaldt Páls Høll efter Færøernes mest kendte svømmer, Pál Joensen, som kommer fra Vágur.[2]

Der er to bygder i Vágur Kommune: Vágur og den lille bygd Nes, som har ca. 35 indbyggere. Fra Vágur går der en fjeldvej mod nordvest til Fámara og Botni. Botni er Suðuroy's og Færøernes første vandkraftværk, som i nutiden leverer ca. 10 procent af Suðuroys elektrisitet.

Vágur Kirke blev indviet den 19. februar 1939 af biskop Fuglsang-Damgaard. Den tidligere kirke bygget 1853, blev 1942 genopført i Hov. Et gammelt sagn beretter, at bygdens første kirke blev skænket som offergave af en rig, norsk enke, som lod kirken drive over havet og rejstes der, hvor det sammenbundne tømmerflåde med trækirken drev i land.

Vandkraftværket í Botni 3 km nordvest for Vágur, blev åbnet i 1921, og var Færøernes første vandkraftverk. Det var først i kommunens eje, og blev senere overdraget til detkommunale selskab (kaldet Elfelagið Suðuroy fra 1953), som siden blev optaget i det landsomfattende SEV i 1960. Den norske ingeniør Håkon Blauuw ledede byggearbejdet, som blev finansiret af lån på til sammen 919.417 kroner. Dette var både lån fra private, sparekasser og statslån. Nutidens to turbiner blev installeret i henholdsvis 1965 og 1966, og har en effekt på henholdsvis 1,1 MW og 2,2 MW.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Vágur
Fiskeindustri og elværk i Vágur

Bygden er ikke en landnamsbygd, (dvs. oprettet af dem, der tog landet i besiddelse i Vikingetiden på Færøerne), men der har sandsynligvis været tidlige bosættelser på stedet. Der findes myter om, at vikingerne har benyttet Vágsfjørður som mellemstation på deres færd til Island og Grønland.

Vágur nævnes første gang 1350 i Hundebrevene, der beretter om, at der findes flere hundeejere i bygden. Den tidligere katolske præst broder Andrass holder 1538 sin første lutherske prædiken på Færøerne. Derfor anses Vágur kirke for at være Færøernes helligste kirke. 1584 var der i følge tingbøgerne bosat 17 i Vágur.

1804 køber Nólsoyar-Pall sammen med sine to brødre og vennerne Jákup í Toftum og Per í Gjørdum, Porkeri et skibsvrag (engelske Sally&Polly) på en auktion i Hvalba det engelske skibsvrag Sally. Vraget slæbes af robåde til Vágur, og på Fløtan Friða byggede de det første færøske dæksfartøj, det 45 fod og 9 kommercelæsters store Royndin Fríða ("det frie forsøg"). Hans formål var at udvikle fiskeriet og uddanne sine landsmænd i søfart og desuden at ophjælpe øerne ved udførsel af deres produkter. Varer, som ikke var opført i handelstaksten, stod det Nólsoyar Páll frit for at ind- og udføre; men med hensyn til de i handelstaksten optagne varer måtte han ansøge handelskommissionen eller, når denne afviste ham, rentekammeret om tilladelse til ud- eller indførsel. Nólsoyar Páll, som ivrigt benyttede enhver lejlighed til at virke for indførelse af frihandel på Færøerne, kom snart på kant med den lokale øvrighed, som anklagede ham for smugleri og gentagne gange sværtede ham til overfor handelskommissionen og rentekammeret.

1860 grundlægger Jákub Dahl (1837-1915) sit firma, der hurtigt bliver et af Færøernes største handelsfirmaer, og nogle år senere også rederi. I 1870 bygger købmanden William Askham et pakhus på Marknoyri ved Vágur. Han opkøber fisk fra engelske slupper og forarbejder dem til klipfisk, som eksporteres.

Kommunen blev udskilt fra Suðuroyar prestagjalds kommuna i 1906, og optog 1936 bygden Nes. Vágur har en idrætshal ved stedets fodboldbane, en svømmehal ved skolen, samt en klinik med læger, sygeplejersker og tandlæger. Vágur har også et hotel, postkontor, banker og forskellige butikker. Det første vandkraftværk på Færøerne blev opført ved Vágur i 1921. Endvidere er der i dag et dieselkraftværk på sydsiden af fjorden.

Fra 1870érne er Vágur sammen med Tvøroyri hovedhavnene for det omfattende havfiskeri ved Island og Grønland, og bygden var i mange år et af de bysamfund på Færøerne, som havde den hurtigste udvikling. Se Færøsk fiskeri

1921 opførtes Færøernes første vandkraftværk ved Botni nord for Vágur i 1921. Hovedformålet var at gøre det muligt at tørre fisk også om vinteren og forsyne Vágur med el. Værket er senere blevet udvidet i flere etaper og producerer i nutiden ca. 10 % af Suðuroys el.

1942 byggede amerikanske ingeniørtropper ved det 200 m høje Eggjarnar, på Skúvanes vest for Vágur en loran-station (long range aid to navigation). Der blev opstillet en 4 m høj mast. Det første signal blev sendt den 15. oktober 1943. Stationen guidede skibe flyvemaskiner. Efter at de britiske styrker forlod Færøerne i 1946, overtog Danmark stationen og benyttede den indtil december 1977. I nutiden benyttes bunkerne og danskernes bygning som fårestalde.

Sluppen Johanna af Vágur
Vágseiði

Personligheder[redigér | redigér wikikode]

Turisme[redigér | redigér wikikode]

Bygden har et rigt forretningsliv med mange specialforretninger, hotel med restaurant og husflidsforretning, som kaldes Heimavirki. I 2008 åbnedes et mindre shopping center, Torgið, midt i byen, som har flere forretninger, en kiosk samt en café i hallen ved indgangen, kaffe og kager kan købes fra kiosken.

På begge sider af fjorden ses mange ældre bådhuse og robåde, hvoraf flere af de gamle færøbåde stadig bruges ved særlige lejligheder, som kaproning og grindedrab. Kapronings bådene ejes af Vágs Kappróðrarfelag (Vágs Kaproningsselskab), de har bådene Royndin Fríða (5-mands), Smyril (6-mands), Toftaregin (8-mands) og Vágbingur (10-mands). Grindebådene (Grindabátarnir) er i god stand og flere af dem er meget gamle. Den ældste har kælenavnet "Vatnkíkurin", men det officielle navn er Gjógvarábáturin. Den blev bygget i 1873. Svanurin, Trolarin, Nordstjernen og Sildberin blev bygget omkring år 1900.[3]

I den travle fiskerihavn ligger sluppen Johanna TG 326, bygget i England 1884, ved siden af de moderne trawlere. Den var sammen med andre både af samme type fra omkring 1900 med til at forbedre livskvaliteten for den færøske befolkning.

Mod vest efter indsøen Vatnið og byens stadion og sportshal ligger Vágseiði, hvor den tidligere vesthavn lå. Den blev meget brugt før i tiden, men nu bruges udelukkende den østlige havn til fiskeri. Den vestlige naturhavn bruges dog nogle gange om året til udflugts ture med grindebådene. I 2010 roede/sejlede de til Sumba og i 2009 roede/sejlede de til Fámjin og til Tórshavn.[4] Bådene fik sejl sat op, de har ikke motor, men årerne brugtes også flittigt.

Man kan gå eller køre i retning af plantagen og videre nordpå til Famara og til vandkraftværket ved Botni. Der er gode muligheder at se den kraftige brænding helt nede ved vestkysten. Kører eller går tilbage ad serpertinervejen og drej til venstre når man er kommet op til hvor vejen går nord – syd. Parker hvor vejen ender, (ved øverste rør) følg kysten så langt det kan lade sig gøre nordpå. Området er meget naturskønt med bakker og fuglefjelde. Parkeringspladsen ved de øverste vandkraftrør er et godt udgangspunkt til en vandretur af vardestien til Fámjin og op til toppen af Borgarknappur 574 m.Følger man fjeldvejen forbi plantagen mod Botni, er det muligt at vandre ad vardestien til Fámjin.

En fjeldvej, Eggjarvegur, går fra Líðarvegur i den sydlige del af Vágur mod syd-vest til forbjerget Skúvanes og området Eggjarnar, hvorfra man kan vandre paralelt med kysten og se en stor del af Suðuroy's vestkyst. Mod syd kan man se Færøernes næsthøjeste forbjerg Beinisvørð, som er 470 meter højt. Der er ruiner af en Loran-C station ved Eggjarnar, den blev bygget under 2. Verdenskrig af amerikanerne, senere blev den overtaget af Danmark. Loran-C stationen blev nedlagt i midten af 1970'erne. Der findes også et par bunkere ved Eggjarnar, det er ruiner fra 2. Verdenskrig. Færøerne var besat af Storbritannien medens Danmark var besat af tyskerne.

Bygdens tidligere skole er nu Ruth Smith kunstmuseum er nu samt et bygdemuseum med en samling af modelskibe som er kopi af skibe fra bygden, som forliste under 2. Verdenskrig.Se Ruth Smiths malerier i Ruth Smith Kunstmuseum i den gamle, gule skole på Vágsvegur 101. Kontakt oplysninger findes udenfor museet. Man kan også spørge i elektronik handelen, som er lige ved siden af muset.

Vágur og Tvøroyri skiftes til hvert år i slutningen af juni at holde en årlig folkefest kaldet Jóansøka. Jóansøka er i Vágur lige år og i Tvøroyri ulige år. Kaproningen afholdes altid om lørdagen om eftermiddagen.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 61° 28′ 31″ N, 6° 48′ 26″ V