Alanere

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Alanernes område markeret med gult – omkring år 650

Alanerne var et indoiransk nomade- og rytterfolk, der træffes først ved Kaukasus, hvor Pompejus kæmpede imod dem (63 f.Kr.). De gjorde i 2. og 3. århundrede e.Kr. ofte indfald i Lilleasien og bredte sig siden i det sydlige Rusland og sluttede sig til hunnerne 375.

Sammen med sveber og vandaler gik alanerne ved årsskiftet til 407 over Rhinen; en del af dem blev boende ved Loire og kæmpede på Aëtius' side mod hunnerne på de katalauniske marker 451. Andre alanere gik over Pyrenæerne og grundlagde et rige i det nuværende Portugal; disse blev dog overvundet af vestgoterkongen Vallia (død 418) og søgte ly ved at slutte sig til vandalerne, med hvilke de smeltede helt sammen.

Kilde[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.