Spring til indhold

Albert Abrahamsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Albert Abrahamsen
Personlig information
Født10. marts 1865 Rediger på Wikidata
Død15. januar 1938 (72 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelsePolitiker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Albert Jacob Carl Abrahamsen (10. marts 1865 i Sundbyvester15. januar 1938 i Lyngby) var en dansk overtelegrafbestyrer og politiker.

Embedskarriere

[redigér | rediger kildetekst]

Han var søn af hjulmager, senere magistratsassistent Carl Christian Abrahamsen (1838-1911) og Ingeborg Sophie Agerlin (1839-1914), blev uddannet på Sundby Realskole og 1881-82Københavns Seminarium. 1883 blev han ansat i Telegrafvæsenet og blev telegrafist 1892, overtelegrafist 1917, telegrafbestyrer 1921 og overtelegrafbestyrer 1922. Han blev Ridder af Dannebrog 1924 og Dannebrogsmand 1929. 1904-09 var Abrahamsen formand for Dansk Telegrafforening og for sammes begravelsesforsikring. Han var i bestyrelsen for Statsfunktionærernes Laaneforening fra 1907, medlem af Statsfunktionærernes Lønningsudvalg 1906-08.

Politisk karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Albert Abrahamsen var folketingsmand (Højre, senere Det Konservative Folkeparti) for Lyngbykredsen 1909-10 og 1913-18, hvor han lå i skarp konkurrence med Johan Wilmann, og 1918-23 i Gentoftekredsen. Han var næstformand for partiets folketingsgruppe og for det repræsentantskab samt medlem af forretningsudvalget. 1918-22 var han medlem af Finansudvalget. Han var medlem af Telefonkommissionen, af Lønningskommissionen af 1917 og af Statens Lønråd 1921-24.

Han blev gift 2. juni 1888 i Sundby Kirke med Anna Margrethe Eleonora "Nora" Petersen (11. december 1866 i København - 1. august 1952 i Ordrup), datter af pantelåner, senere husejer Christen Petersen (1833-1897) og Christine Oline Laurine født Lauritzen (1842-1925).

Han er begravet på Sorgenfri Kirkegård.

Abrahamsen er portrætteret på Oscar Matthiesens maleri af den grundlovgivende rigsdag 1923 og på Herman Vedels grundlovsbillede 1918 (begge i Folketinget). Fotografier af Marius Christensen og ukendt (1935) (Det Kongelige Bibliotek).