Alma Maria Schindler

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Alma Maria Schindler

Alma Mahler 1899.jpg

Personlig information
Født Alma Maria SchindlerRediger på Wikidata
31. august 1879Rediger på Wikidata
WienRediger på Wikidata
Død 11. december 1964 (85 år)Rediger på Wikidata
New York CityRediger på Wikidata
Gravsted Grinzing kirkegårdRediger på Wikidata
Far Emil Jakob SchindlerRediger på Wikidata
Ægtefæller Walter Gropius (1915-1920),
Gustav Mahler (1902-1911),
Franz Werfel (1929-1945)Rediger på Wikidata
Partnere Oskar Kokoschka,
Franz WerfelRediger på Wikidata
Børn Anna Mahler,
Manon GropiusRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev af Alexander von ZemlinskyRediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler, skribent, komponist, model, musiker, biografiforfatterRediger på Wikidata
Fagområde ScenekunstRediger på Wikidata
Genre Klassisk musikRediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Alma Maria Schindlers hjemmesideRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Alma Maria Mahler (født 31. august 1879 i Wien, død 11. december 1964 i New York) var en personlighed inden for kunst, musik og litteratur i det 20. århundredes første halvdel. Hun var gift med komponisten Gustav Mahler, arkitekten Walter Gropius og forfatteren Franz Werfel og havde forhold til maleren Oskar Kokoschka, komponisten Zemlinsky og andre.

Familie baggrund[redigér | redigér wikikode]

Alma blev født den 31. august 1879 i Wien som datter af landskabsmaler Emil Jakob Schindler (født 27. april 1842 , død 9. august 1892) og hustru Anna Sofie Bergen (født 20. november 1857, død 29. november 1938) fra Hamburg. Moderen var kommet til Wien for at studere sang på hos Adele Passy-Cornet, hos hvem også Schindler havde studeret. Parret mødtes ved en privat dilettantopførelse af en wieneroperette i december 1877. Anna Bergen var kortvarig ansat som operasangerinde på Ring-Theater i Wien i oktober 1878, men efter kun syv forestillinger opgav hun sin scenekarriere, da hun var blevet gravid. Hun og Emil Schindler blev gift den 4. februar 1879. Den 16. august 1880, fik Alma en lillesøster, Margarethe Julie (kaldet Grethe). Alma har mange år senere påstået, at Gretes biologiske far var maleren Julius Victor Berger (født 1850, død 1902), men det er aldrig påvist. Emil Schindler påtog sig faderskabet.

De første år af ægteskabet var kårene meget trange, men lidt efter lidt bedredes de, da Schindler modtog flere kommissioner fra mæcener og tillige blev hædret med en række kunstpriser. I øvrigt optrådte ægteparret ved koncerter og operetteforestillinger til Schindlers død.

Schindler havde i efteråret 1881 fået en ny elev, Carl Moll (født 1861, død 1945), der nærmest blev optaget i familien som en søn. Tre år efter Schindlers død blev han og Anna Sofie Schindler gift, og i 1899 fik de en datter. Til hendes fødsel (9. august) havde Alma komponeret en vuggesang ("In meines Vaters Garten") til sin mor.

Opvækst og ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Med begge forældres musikalske baggrund var det helt naturligt, at Alma og hendes søster tidligt blev interesseret i musik, og de fik begge klavertimer hos Adele Mandlick (født 1864, død 1932). Søstrenes første offentlige optræden fandt sted i Wien den 15. april 1890, da Alma og Grethe var hhv. 10 og otte år gammel. I sin selvbiografi ("Mein Leben", Frankfurt 1960) gør Alma nærmest en dyd ud af, at hun ikke fik nogen regelmæssig skoleuddannelse, hvilket imidlertid er decideret urigtigt. Der havde været almindelig undervisningspligt i det Østrig-Ungarske Monarki fra 1700-talllet, og forældrene gav begge døtre en grundig uddannelse. Alma begyndte i 1. klasse i efteråret 1885 og afsluttede sin skolegang i 1893 eller 1894. Ved siden af var hun allerede som niårig begyndt at komponere på eget initiativ. Som lærer havde hun først og fremmest den blinde tyske komponist Josef Labor (født 1842, død 1924), fra efteråret 1900 også Alexander Zemlinsky, med hvem hun havde en kortvarig, men ufuldbyrdet affære. Den 7. november 1901 mødte den 22-årige Alma ved et aftenselskab den 19 år ældre operadirektør og komponist Gustav Mahler, der forelskede sig hovedkulds i hende. Allerede en måned efter blev de forlovet, og den 9. marts 1902 blev de gift. Mahler havde skriftligt betinget sig, at Alma opgav sine kompositoriske interesser for helt og fuldt at kunne hellige sig ægteskabet og hans musik. Hun blev kort efter forlovelsen gravid med datteren Maria Anna, kaldet "Putzi" (født 3. januar 1902, død 12. juli 1907), og to år efter fødte hun Anna Justine, kaldet "Gucki" (født 15. juni 1904, død 3. juni 1988), der blev en kendt billedhugger.

Da Alma lærte Mahler at kende, havde hun henved 100 kompositioner og kompositionsforsøg bag sig. Det drejede sig fortrinsvis om lieder (76 titler), men også klaverstykker (25) og kammermusikværker (3). De fleste manuskripter destruerede hun selv. Selv udgav hun 14 "Lieder und Gesänge" i tre hæfter. Det første blev udgivet i 1911 på Mahlers foranledning (og sikkert også bekostet af ham), de to andre i 1915 hhv. 1924. Broderparten er bearbejdelser af gamle udkast fra før Mahlers tid. To andre sange er senere fundet og udgivet i 2000. Sangene fandt ikke den store udbredelse i samtiden. Ved en koncert den 22. september 1924 blev tre af sangene, orkestreret af Paul von Klenau og/eller Alban Berg, uropført i Wien og gentaget i 1929 i Wiens Radio. Først omkring 1980 begyndte interessen for Almas produktion. Sangene blev genoptrykt i 1984, men allerede i 1983 var den første pladeindspilning udkommet, og til 2011 er der registreret ca. 30 indspilninger. Flere komponister og dirigenter har orkestreret sangene, bl.a. Julian Reynolds, Jorma Panula, Colin & David Matthews. Det ti år lange ægteskab med Mahler var frustrerende for begge parter, både fordi Alma ikke kunne opfylde Mahlers ønsker og krav og ikke elskede ham, og fordi hun gerne lod sig kurtisere af andre mænd. I juli 1907 døde den ældste datter. Mahler havde opsagt sin stilling som direktør for Hofoperaen i Wien, og et halvt år efter rejste ægteparret til New York City, hvor Mahler under økonomisk yderst fordelagtige vilkår var blevet ansat som kapelmester ved Metropolitan Operaen, hvor han skulle dirigere 3-4 måneder hver vinter.

Det blev kun til to sæsoner, idet Mahler fra efteråret 1909 var blevet tilbudt stillingen som chefdirigent for New York Philharmonic Orchestra. Imidlertid blev han syg i februar 1911 og måtte aflyse resten af sæsonens koncerter. Hans sygdom viste sig at være alvorligere end først antaget, og efter forgæves behandlinger i New York og Paris blev han overført til Wien, hvor han døde den 18. maj 1911.

I juni 1910 havde Alma under et kurophold indledt en lidenskabelig affære med den to år yngre arkitekt Walter Gropius. Det opdagede Mahler, der blev dybt chokeret og ulykkelig. På trods af sine løfter opretholdt Alma hemmeligt forbindelsen med Gropius, men da han i 1911, kort efter Mahlers død, erfarede, at Alma og Mahler havde været i seng med hinanden under deres sidste ophold i New York, trak han sig jaloux tilbage.

Indtægterne fra opførelserne af Mahlers værker (og dem var der mange af til nazisternes magtovertagelse i Tyskland i 1933) samt Mahlers pension fra Hofoperaen i Wien gjorde Alma økonomisk uafhængig. Men både følgerne af 1. verdenskrig og den stigende inflation gjorde et stort indhug i hendes indtægter. I 1924 udgav hun et bind med Mahlers breve og planlagde også et biografisk værk om Mahler og ægteskabet med ham og hans breve til hende ("Ein Leben mit Gustav Mahler"). Det blev imidlertid først trykt i en stærkt revideret udgave i Amsterdam i april 1940, kun en måned før nazisternes indmarch i Holland. Der var mange fejl og mangler i bogen, ikke mindst hendes temmelig sløsede omgang med teksterne og hendes redigering af Mahlers breve. En "komplet" og revideret udgave af brevene udkom 1995 i Berlin under redaktion af Henry-Louis de La Grange, Günther Weiss og Knud Martner.

Senere forbindelser[redigér | redigér wikikode]

Efter bruddet med Gropius indledte Alma i foråret 1912 en lidenskabelig kærlighedsaffære med maleren Oskar Kokoschka, en affære der ophørte kort før 1. verdenskrigs udbrud i 1914. Hun genoptog atter kontakten med Gropius, og de blev (hemmelig) gift i Berlin den 18. august 1915. Året efter fødte Alma sin tredje datter Manon (født 1916, død 1935). Under Gropius' fravær som officer i den tyske hær lærte hun forfatteren Franz Werfel (født 1890, død 1945) at kende. Med ham fik hun i oktober 1918 en søn, der kun blev ni måneder. Hun blev lovformelig skilt fra Gropius i 1920 og levede de følgende årtier sammen med Werfel. Forholdet blev først legaliseret i 1929.

Da nazisterne tog magten i Østrig i marts 1938, flygtede parret først til Frankrig, senere til New York og Californien i USA. Alma Mahler-Werfel blev amerikansk statsborger i 1946. De sidste år af sit liv tilbragte hun i New York, hvor hun døde få måneder efter sin 85 års fødselsdag. Hun blev begravet ved siden af datteren Manon på Grinzinger Friedhof i Wien, få meter fra sin første datters og sin første mands gravsted.

Som Mahlers hustru og enke fik hun dedikeret en lang række komponisters og forfatteres værker, fra Alexander v. Zemlinsky til Benjamin Britten, over Alban Berg, Johanna Müller-Hermann, Hugo Kauder, Hans Pfitzner, Gottfried von Einem, Erich Wolfgang Korngold, Arnold Schönberg, men ikke mindst Gustav Mahler, der tilegnede hende sin 8. symfoni efter ægteskabskrisen i sommeren 1910. Hans 10. symfoni, der forblev ufuldendt, er også indirekte tilegnet hende. Da Alma i 1924 udgav manuskriptet i faksimile, vakte det stor opstandelse og forargelse pga. Mahlers fortvivlede og desperate udråb mellem noderne.

Tom Lehrer skrev den humoristiske ballade "Alma" om hendes ægteskaber og elskere.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]