Almindelig engelsød
| Alm. Engelsød | |
|---|---|
 Almindelig Engelsød (Polypodium vulgare) Foto: Ghislain Chenais | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Tracheobionta (Karplanter) |
| Klasse | Filicopsida (Bregner) |
| Orden | Polypodiales (Engelsød-ordenen) |
| Familie | Polypodiaceae (Engelsød-familien) |
| Slægt | Polypodium (Engelsød) |
| Art | P. vulgare |
| Videnskabeligt artsnavn | |
|
Polypodium vulgare L. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Almindelig Engelsød (Polypodium vulgare) er en bregne med 10-30 cm lange blade. Den vokser f.eks. på morbund i skove og på stengærder. Der har været udvundet en sød og slimet, lidt lakridsagtig saft af roden. Saften skulle have en kraftig virkning imod indvoldsorme.
Træk
Alm. Engelsød er en vintergrøn flerårig urt med en tueagtig, senere fladedækkende vækstform. Bladene er læderagtige og fjersnitdelte med spredte flige. Bladranden er uregelmæssigt takket eller tandet. Oversiden er mørkt græsgrøn, mens undersiden er lyst grågrøn med to rækker af lyse sporehushobe, (sori).
I løvspringet (maj) er bladene rullet spiralformet sammen, men senere bliver de langsomt rettet ud, og de ligner bispestave, lige før de er helt færdige. Når bladene fældes i foråret, bliver den brune bladfod siddende på rodstokken som en lille, rund udvækst. Planten spredes både ved udløbere og sporer.
De trævlede rødder sidder ligesom bladene på en vandret og ret tyk, brunskællet jordstængel, som bærer både de enkeltsiddende blade og de korte trævlerødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,40 × 0,40 (40 × 2 cm/år), men rodstokkens vækst gør, at en enkelt plante efterhånden kan dække flere kvadratmeter.
Voksested
Planten forekommer overalt i Danmark på skyggefulde og fugtige steder, hvor der er morr (pH = 4,5). Planten hører hjemme på alle de mest udsatte biotoper, og den er da også den eneste danske karplante, der findes som epifyt. Planten trives både i sol og skygge på fugtig og på tør bund, og den kan findes som "skovbund" under de alleryderste Bjerg-Fyr i de vestjyske klitter.
Den vokser f.eks. på sand- og morbund i skove, egekrat, plantager, klitheder og på stengærder, og er især almindelig i Vestdanmark.
Anvendelse
Den er meget anvendelig som stedsegrønt bunddække overalt i haven, hvor man ikke er nødt til at rode i jorden. Den bliver ikke ukrudtsagtig og breder sig kun langsomt, men den er til gengæld meget tæt.
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
Kilder
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.