Almindelig bjørneklo

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Almindelig bjørneklo
Heracleum sphondylium 003.JPG
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Apiales (Skærmplante-ordenen)
Familie Apiaceae (Skærmplante-familien)
Slægt Heracleum (Bjørneklo)
Art H. sphondylium
Videnskabeligt artsnavn
Heracleum sphondylium
L.
Hjælp til læsning af taksobokse

Almindelig bjørneklo (Heracleum sphondylium) er en toårig plante i skærmplante-familien. De furede og hårede stængler er uden røde pletter til forskel fra kæmpebjørneklo. Planten har en ubehagelig lugt.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Almindelig bjørneklo har 80-200 centimeter høje, hule, furede og hårede stængler. Bladene er enkelt fjersnitdelte med groft tandede eller lappede afsnit. Til forskel fra kæmpebjørneklo er storsvøb kun undtagelsevist til stede. Frugten er glat. Delfrugterne har kraftigt udviklede vingekanter, der muliggør vindspredning.

To underarter i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Der findes to underarter af almindelig bjørneklo i Danmark:

  • Heracleum sphondylium subsp. sphondylium
Nominatformen af almindelig bjørneklo (subsp. sphondylium) har flade småskærme med hvide (eller rødlige) blomster. De ydre kroner i skærmen er ensymmetriske, idet de udadvendte, dybt kløvede kronblade er langt større end de kronblade, der vender ind mod skærmen. Den er almindelig i Østjylland, mens den findes hist og her i den østlige del af landet.
  • Heracleum sphondylium subsp. sibiricum
Den anden underart, grønblomstret bjørneklo (subsp. sibiricum), har hvælvede småskærme med grønlige blomster, der er symmetriske, også i randen. Den er almindelig i den østlige del af landet og temmelig sjælden i Jylland.

Udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Arten er udbredt i Europa og Asien. Almindelig bjørneklo vokser i skove og krat samt på skrænter, enge og vejkanter. Den blomstrer i juni til august.[1]

Kilder og eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.


Wikipedia-logo.pngSøsterprojekter med yderligere information: