Amalie Szigethy

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Amalies Verden)
Spring til navigation Spring til søgning
Amalie Szigethy
Pseudonym Amalie
Født 21. august 1991 (28 år)
Kokkedal, Hørsholm
Nationalitet Dansker
Bosat Hørsholm
Børn Josephine Charlotte
Kendt for Paradise Hotel, Divaer i Junglen, Amalies Verden, Amalies Baby, Forsidefruer

Amalie Josephine Lytton Kejser Szigethy (født 21. august 1991 i Kokkedal, Hørsholm) er en dansk realitydeltager. Hun blev kendt da hun i 2010 deltog i realityprogrammet Paradise Hotel. I 2011 fik hun sin egen TV-serie Amalies Verden, som kørte over skærmen i tre sæsoner. Hun deltog i realityshowet Divaer I Junglen i 2012 og i Luksusfælden fra 2014, og i 2016 fik hun igen sit eget realityprogram Amalies Baby i to sæsoner. Amalie er aktuel i realityprogrammet Forsidefruer fra 2017.

Hun er datter af Thomas Szigethy og Charlotte Lytton Kejser.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Amalie deltog Paradise Hotel sæson 6 i 2010. Derefter har hun været med i Fangerne på Fortet, Til middag hos, og hun har gennem tre sæsoner haft sit eget reality-show, Amalies Verden. Amalie udgav debutalbummet I mine sko med singlerne "Du og Jeg" og "I mine sko" i november 2010. Albummet var produceret af Johnny Jam & Delgado. I mine sko gik ind på 24. pladsen på hitlisten og solgte 350 eksemplarer i den første uge. Ifølge Amalies manager var målet 5000 solgte eksemplarer i hele 2010.[1]

Anklager om vold[redigér | redigér wikikode]

Natten til lørdag den 16. april 2011 skulle Amalie have været udsat for vold og sex-krænkelse af sin kæreste, Peter Birch. Ifølge anklagerne var hun indespærret i flere timer i en kælder i Studiestræde i København.[2] Stylisten Kenny Aleksandr og en anden nabo skulle derfor have hjulpet Amalie Szigethy med slippe væk fra mishandlingen.[3].

Den 17. april 2011 blev Peter Birch anmeldt af Amalie Szigethy for vold;[4]. Amalie Szigethy trak dog alle anklagerne mod Peter Birch tilbage. Det skete den 23. september 2011 på den dag, hvor der faldt dom i sagen. Dommen mod Peter Birch lød på 40 dages betinget fængsel. Peter blev dog udelukkende dømt for halsgreb, da det ikke blev fundet bevist, at Peter havde fastholdt Amalie på en madras som påstået af Amalie. Peter Birch blev endvidere dømt til at betale sagsomkostningerne [5].

På dagen hvor dommen faldt mod Peter Birch udtalte Amalie Szigethy bl.a. om sine anklager mod Peter Birch til Ekstra Bladet: "Jeg var stadig bagstiv, da jeg blev afhørt af politiet. Og jeg overdrev rigtig meget. Peter har ikke rørt mig, og han har ikke taget kvælertag på mig. Det var noget jeg fandt på, fordi jeg var vred og fuld, forklarede Amalie i retten" [5].

Straffen blev senere skærpet til ubetinget fængsel af Østre Landsret.[6]

Filmografi[redigér | redigér wikikode]

År Titel Kanal Programtype
2009 Aqua D'or Natural beauty contest TV3 Konkurrence
2010; 2012 Paradise Hotel TV3 Reality
2010 Fangerne på Fortet TV3 Reality
2010 Til middag hos... TV3 Reality
2010-2012 Amalies Verden TV3 Reality
2011-2012 Paradise After Dark TV3 Reality
2012 Divaer i junglen TV3 Reality
2014 Et ton cash TV3 Reality
2014 Luksusfælden TV3 Reality
2015 Er du dum eller hvad ? DR2 Dokumentar
2015 Rædslernes nat TV3 Underholdning
2016 Amalies baby TV3 Reality
2016 Lillemand TV2 TV-serie
2016 Realitystjerner - Hævnen Er Sjov (Penthouse) TV2 Zulu Underholdning
2017-nu Forsidefruer TV3 Reality
2018-nu Fruerne uden Filter TV3 Reality
2019 Til middag hos... TV3 Reality

Szigethy er af ungarsk afstamning på farens side, og hendes mor stammer fra Hørsholm. I 2015 målte psykologen Ole Kyed i forbindelse med optagelserne til programmet "Er du dum eller hvad?" hendes IQ til 75 "i grænselandet under normalen".[7]

Diskograf[redigér | redigér wikikode]

Album
  • I Mine Sko (2010)
Singler
  • "Du og Jeg" (2010)
  • "Den Jeg Er Nu" (2010)

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]