Danskere

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Dansker)
Spring til navigation Spring til søgning
Danskere
Wikidanesju8.jpg
Antal
5,8 millioner
Områder med store befolkninger
Danmark Danmark ca. 5,8 mio.
Etnografi
Sprog Dansk
Religion Hovedsageligt evangelisk-luthersk kristne
Relaterede etniske grupper
Nordmænd, svenskere, islændinge og færinger

En dansker betegner en person fra Danmark.[1] Betegnelsen kan imidlertid i forskellige sammenhænge afgrænses mere præcist på forskellige måder: som indbyggerne i Danmark, som danske statsborgere eller mere bredt som personer, der føler et kulturelt tilhørsforhold i bred forstand til Danmark. Mere omdiskuteret er en nyere anvendelse af ordet i betydningen personer af dansk oprindelse, dvs. personer, hvis forældre er født i Danmark som danske statsborgere.

Langt størstedelen af danskerne bor i Danmark, men der findes også et dansk mindretal i Sydslesvig i det nordlige Tyskland som Danmark anerkender formelt som en del af den danske folkegruppe. I tillæg findes der store grupper af folk som føler de har dansk baggrund fordi deres forfædre udvandrede fra Danmark, især i lande som USA og Argentina[2][3][4]

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Navnet dansker kommer fra danerne, som var en historisk nordgermansk stamme, der beboede, hvad der i dag er den sydlige del af Sverige (Skåne) og de danske øer. Danerne bliver bl.a. nævnt af de byzantinske historikere Jordanes og Procopius, som omtaler et folk kaldet dani. Jordanes mener, at "dani" var samme folk som sveerne, og at de havde fordrevet det oprindelige folk herulerne. På norrønt blev folket i genitiv flertal kaldt "danir", som kan betyde noget i retning af "fladlandsbeboere". "Daner" er sandsynligvis en afledning af det indoeuropæiske *dhen-, som betyder "flade, fladt bræt".[5]

Definition[redigér | redigér wikikode]

Der findes flere måder at definere, hvad en dansker er, og betydningen har også ændret sig over tid, ligesom den i dag kan have såvel en inkluderende som ekskluderende betydning.[6] Ordet dansker bruges i flere forskellige betydninger:

  1. Indbyggere i Danmark, dvs. alle med fast lovlig bopæl i Danmark. Primo 2019 var der 5.806.081 indbyggere i Danmark.[7]
  2. Danske statsborgere (også kaldet personer med dansk indfødsret). Primo 2019 boede der 5.280.183 danske statsborgere i Danmark.[7] Der findes imidlertid ikke officiel statistik over, hvor mange danske statsborgere der bor i udlandet. Økonomi- og Indenrigsministeriet har skønnet, at antallet er på ca. 135.000 personer.[8]
  3. Mere uofficielt opfattes en dansker ofte som en person, der har et kulturelt (ikke mindst sprogligt) tilhørsforhold til Danmark og selv har en identitet af at være dansker. I denne forbindelse citeres ofte N.F.S. Grundtvigs udsagn:
Citat Til et folk de alle høre, som sig regne selv dertil, har for modersmålet øre, har for fædrelandet ild. Citat
N.F.S. Grundtvig, Folkeligheden, 1848.

En dansksindet sydsleviger, dvs. en person fra det danske mindretal i Sydslesvig, vil typisk blive opfattet som en dansker ifølge den tredje definition, men ikke ifølge de to første. Det omvendte vil tilsvarende ofte være tilfældet for en hjemmetysker, dvs. en person fra det tyske mindretal i Sønderjylland.

Personer af dansk herkomst[redigér | redigér wikikode]

Endelig bruges betegnelsen dansker i dag af nogle som udtryk for gruppen af "personer med dansk oprindelse" (også kaldet personer af dansk herkomst) som defineret af Danmarks Statistik, dvs. en opdeling, der baserer sig på en persons forældres statsborgerskab og fødested i stedet for personens eget. Denne brug er dog kontroversiel, idet andre tager afstand fra denne sprogbrug.[9][10] Sprogbrugen fik især opmærksomhed, da Folketinget i februar 2017 med 55 stemmer mod 54 vedtog en udtalelse, hvori det hed, at ”Folketinget konstaterer med bekymring, at der i dag er områder i Danmark, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande er over 50 pct. Det er Folketingets opfattelse, at danskere ikke bør være i mindretal i boligområder i Danmark.[10][11]

Baggrunden er, at Danmarks Statistik siden 1991 har opdelt befolkningen i tre herkomstgrupper, nemlig personer af dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere af indvandrere. En person med dansk oprindelse defineres som "en person - uanset fødested - der har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark".[12] Personens eget statsborgerskab og fødested er altså irrelevant for, om vedkommende betragtes som af dansk oprindelse. Opdelingen blev vedtaget som følge af betænkning 1214-1991 med titlen "Bedre statistik om flygtninge og indvandrere[13][14] og anvendes i dag i en række sammenhænge til statistisk brug af offentlige institutioner som Danmarks Statistik og Integrationsministeriet.[15] Danmarks Statistik bruger dog aldrig selv betegnelsen "danskere" om gruppen med dansk oprindelse, men anvender normalt ordet danskere enten om danske statsborgere eller om indbyggere i Danmark, afhængigt af sammenhængen.

1. januar 2019 boede der 5.012.480 personer med dansk oprindelse i Danmark.[7] Ligesom for statsborgere findes der ikke officiel statistik for, hvor mange personer af dansk oprindelse der har bopæl i udlandet.

Sprog[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Dansk (sprog)

De fleste danskere taler dansk, som er et nordisk sprog fra den indoeuropæiske sprogfamilie. Det er tæt beslægtet med svensk og norsk, som er umiddelbart forståelige sprog for en dansktalende, og lidt fjernere beslægtet med de vestnordiske sprog islandsk og færøsk.

Personer af dansk afstamning i andre lande[redigér | redigér wikikode]

I mange lande lever personer, der er bevidste om og ved forskellige lejligheder markerer deres danske afstamning. Det drejer sig både om personer i traditionelle udvandrerlande som Nord- og Sydamerika, Australien og New Zealand, hvortil udvandringen ofte fandt sted for adskillige generationer siden, og personer, der indtil for nylig selv har været bosat i Danmark og måske påregner at vende tilbage til hjemlandet efter udstationering eller lignende. Nedenstående tabel angiver forskellige skøn for antallet i en række lande - opgørelsesmetoderne for de enkelte lande er dog ikke nødvendigvis umiddelbart sammenlignelige.

Antal personer med dansk afstamning
Land Antal
USA USA 1.430.897[16]
Canada Canada 170.780
Brasilien Brasilien 140.000
Australien Australien 100.000[17]
Tyskland Tyskland 50.000[18]
Argentina Argentina (12.900)*[19] / 40.000[20]-50.000[21]
Sverige Sverige 42.602[22]
Norge Norge 20.586[23]
Storbritannien Storbritannien 18.493[24]
Spanien Spanien 8.944[25]
Frankrig Frankrig 7.000[26]
Grønland Grønland 6.500[27]
New Zealand New Zealand 3.507[28]
Island Island 2.802[29]
Færøerne Færøerne 2.800
Finland Finland 1.235[30]
Republikken Irland Irland 809[31]


* Et estimat over antallet af danske udvandrere frem til 1930

Religion[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Folkekirken
Uddybende Uddybende artikel: Islam i Danmark

Størstedelen af de religiøse danskere både i og uden for Danmark er evangelisk-luthersk kristne. Det største trossamfund i Danmark er Folkekirken, som knap 75 % af den danske befolkning i 2019 er medlem af.[32] Den næststørste religion er islam. Det skønnes, at godt 5 % af den danske befolkning er muslimer.[33]

Danmark betragtes dog normalt ikke som et særlig religiøst land. Kun 17 % af danskerne mente i en meningsmåling i 2016, at religion spillede en meget vigtig rolle i deres tilværelse.[34] I 2017 betegnede 48 % af danskerne sig som ikke-troende.[35]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Sprog

Kultur

Madkultur

Religion

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Det danske Sprog- og Litteraturselskab: Den Danske Ordbog. Gyldendal, 2003.
  2. ^ Politiken, 1. november 2018 - Lotte Thorsen: "Ny forskning: Efterkommere af danske udvandrere taler imponerende godt dansk ude på pampaen"
  3. ^ TV 2, 25. december 2018: "I mere end 100 år har der boet danskere i kolonier i Argentina - TV 2 har været på besøg"
  4. ^ Danmark i Argentina, Udenrigsministeriet: Danske netværk i Argentina
  5. ^ Indo-European Lexicon, Pokorny Master PIE Etyma, side 249, Linguistics Research Center, College of Liberal Arts, The University of Texas at Austin, hentet fra Julius Pokorny: Indogermanisches etymologisches Wörterbuch, Bern: Francke, 1959, 1989.
  6. ^ Interview med professor i retorik ved Københavns Universitet, Christian Kock i P1 Orientering Er "dansk statsborger" og "dansker" det samme?, 2008-06-08
  7. ^ a b c Statistikbanken, tabel FOLK2: Folketal 1. januar efter køn, alder, herkomst, oprindelsesland og statsborgerskab. Danmarks Statistik. Hentet 20. februar 2019.
  8. ^ 135.000 danskere udelukket fra at stemme. Danmarks Radios hjemmeside, 9. juni 2015. Hentet 17. juli 2015.
  9. ^ Brøndbys borgmester om dansker-udtalelse: "Her går grænsen!" Nyhed på tv2.dk 11. februar 2017.
  10. ^ a b Folketinget i ny afgørelse: Du skal have vestlige forfædre for at være dansker. Artikel på kristeligt-dagblad.dk 10. februar 2017.
  11. ^ Venstre erkender klodset formulering om at være dansker. JydskeVestkystens hjemmeside, dateret 11. februar 2017.
  12. ^ Danmarks Statistik: Kvalitetsdeklaration for statistik over indvandrere og efterkommere. Hentet 17. juli 2015.
  13. ^ Det administrative bibliotek: Betænkning nr. 1214-1991
  14. ^ Bedre statistik om flygtninge og indvandrere. Betænkning nr. 1214, marts 1991.
  15. ^ Begreber og definitioner i integrationsstatistikken
  16. ^ 2000 American census rapporterer, at USA i en 2000 folketælling havde 1.430.897 indbyggere af etnisk dansk oprindelse. (engelsk)
  17. ^ The ABS estimates in a 2003 study that there are between 50,000 and 150,000 people claiming Danish ancestry living in Australia. The middle number has been used, and no change since 03 has been assumed. (engelsk)
  18. ^ Die dänische Minderheit, Slesvig-Holstens landsregering (tysk)
  19. ^ Nadia Hansen: En snert af dansk mellem pampa og urskov. Det danske i to danskerkolonier i Argentina (s. 6)
  20. ^ Kristeligt Dagblad, 12. maj 2003 - Glen Winzor: "En sejlivet dansk koloni"
  21. ^ Estimat fra 2007[kilde mangler]
  22. ^ Statistiska centralbyrån
  23. ^ Tabell 32 Utanlandske statsborgarar, etter statsborgarskap, kjønn og alder. 1. januar 2009
  24. ^ BBC NEWS | UK | Born Abroad | Denmark
  25. ^ Spanish National Statistics Institute
  26. ^ 6000-7000 danskere bor ved den franske Riviera - Frankrig
  27. ^ The CIA World Factbook reports that Greenland, in a July 2005 estimate, has 56,375 inhabitants. The share of Danes was in 2000 estimated to be just below 12%. Taking for granted that the two ethnic groups have developed equally from 2000 to 2005, this adds up to an estimate just below 6765 Danish people in July 2005.
  28. ^ Statistics New Zealand
  29. ^ Population by country of birth 1981-2006 by country and year: Denmark, 2006. Statistics Iceland (English version). 31 December, 2006. Hentet 2007-07-21. 
  30. ^ "United Nations Population Division | Department of Economic and Social Affairs". un.org. Hentet 2018-06-29. 
  31. ^ CSO Ireland – 2006 Census
  32. ^ Statistikbanken, tabel KMSTA001: Folketal 1. januar efter sogn, herkomst og folkekirkemedlemsskab. Danmarks Statistik. Hentet 20. februar 2019.
  33. ^ Brian Arly Jacobsen: Hvor mange muslimer bor der i Danmark? Analyse bragt på religion.dk 8. februar 2018.
  34. ^ Flertal af danskerne: Religion er ikke meget vigtig i mit liv. Nyhed på dr.dk, dateret 8. november 2016.
  35. ^ Danskerne dropper religion - antallet af ikke-troende i stærk vækst. Nyhed på tv2.dk, dateret 31. oktober 2017.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]