Ancona (1864)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Flag of Italy (1861-1946) crowned.svg  Ancona
Ancona fotograferet ved Napoli i 1870.
Ancona fotograferet ved Napoli i 1870.
Klasse
Type Panserskib
Klasse Regina Maria Pia-klassen
Søsterskibe Regina Maria Pia, San Martino, Castelfidardo
Historie
Værft Arman, Bordeaux, Frankrig
Påbegyndt 11. august 1862
Søsat 17. oktober 1864
Taget i brug April 1866
Udgået 1903
Skæbne Ophugget
Tekniske data
Deplacement 4.157 t.
Længde 76,0 m
Bredde 15,2 m
Dybgang 6,4 m
Fremdrift Maskineri: 2.548 HK.
Sejl: tre-mastet skonnert, senere tre-mastet bark.
Fart Maskine: 13,7 knob
Rækkevidde 2.600 sømil ved 10 knob
Panser 120 mm støbejern
Besætning 480
Artilleri 4 styk 20,3 cm riflede forladere
22 styk 16,4 cm riflede forladere
ca. 1871:
2 styk 25,4 cm riflede forladere
8 styk 20,3 cm riflede forladere
ca. 1880:
2 styk 22,0 cm riflede
9 styk 20,3 cm riflede
senere:
8 styk 15,2 cm riflede
6 styk 12 cm riflede
4 styk 57 mm hurtigtskydende
2 styk 37 mm revolverkanoner
Torpedoer Tre torpedoapparater ved sidste omarmering
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Ancona (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Ancona)

Panserskibet Ancona var et skib i den fjerde og hidtil største klasse af panserskibe i den nye italienske marine, der blev skabt, da Italien blev samlet i 1861. Værftskapaciteten i Italien var begrænset, så marinen måtte gøre brug af udenlandske værfter. De fire skibe i Regina Maria Pia-klassen blev derfor bygget i Frankrig, der var et foregangsland for panserskibsbygning, og marinen fik moderne konstruktioner med jernskrog, der alle holdt i 40 år eller mere. Skibet var opkaldt efter byen Ancona, der blev erobret af tropper fra kongeriget Sardinien i september 1860 i en aktion, hvor også kongerigets flåde spillede en vigtig rolle.

Ancona og dens søstre fik efter en større ombygning sat kanoner op, der pegede for- og agterud. Til gengæld blev der fjernet panser i begge ender.

Tjeneste[redigér | redigér wikikode]

Ancona deltog lige som de øvrige italienske panserskibe i slaget ved Lissa mod den østrigske flåde i juli 1866. Skibet lå som nummer tre i den forreste 2. division af den italienske flåde, efter Castelfidardo. Da admiral Persano – uden at signalere – valgte at skifte flagskib, kom 2. division langt foran de øvrige italienske skibe, og fik ingen indflydelse på slaget.[1]

Efter krigen mod Østrig fik skibet nyt artilleri i tre omgange. I 1888-90 blev det ombygget for sidste gang, og fik ved den lejlighed rigningen erstattet af militærmaster. Ancona udgik i 1903.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Roger Chesneau and Eugene M. Kolesnik, ed., Conway's All The Worlds Fighting Ships, 1860-1905, (Conway Maritime Press, London, 1979), ISBN 0-85177-133-5
  • Otto Lybeck, Allmän Sjökrigshistoria, Bind 1: 1853-1914, Stockholm 1919.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Lybeck, s. 162