Ancona (1864)

Ancona
Ancona fotograferet ved Napoli i 1870.
Klasse
Type	Panserskib
Klasse	Regina Maria Pia-klassen
Søsterskibe	Regina Maria Pia, San Martino, Castelfidardo
Historie
Værft	Arman, Bordeaux, Frankrig
Påbegyndt	11. august 1862
Søsat	17. oktober 1864
Taget i brug	April 1866
Udgået	1903
Skæbne	Ophugget
Tekniske data
Deplacement	4.157 t.
Længde	76,0 m
Bredde	15,2 m
Dybgang	6,4 m
Fremdrift	Maskineri: 2.548 HK. Sejl: tre-mastet skonnert, senere tre-mastet bark.
Fart	Maskine: 13,7 knob
Rækkevidde	2.600 sømil ved 10 knob
Panser	120 mm støbejern
Besætning	480
Artilleri	4 styk 20,3 cm riflede forladere 22 styk 16,4 cm riflede forladere ca. 1871: 2 styk 25,4 cm riflede forladere 8 styk 20,3 cm riflede forladere ca. 1880: 2 styk 22,0 cm riflede 9 styk 20,3 cm riflede senere: 8 styk 15,2 cm riflede 6 styk 12 cm riflede 4 styk 57 mm hurtigtskydende 2 styk 37 mm revolverkanoner
Torpedoer	Tre torpedoapparater ved sidste omarmering

For alternative betydninger, se Ancona (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Ancona)

Panserskibet Ancona var et skib i den fjerde og hidtil største klasse af panserskibe i den nye italienske marine, der blev skabt, da Italien blev samlet i 1861. Værftskapaciteten i Italien var begrænset, så marinen måtte gøre brug af udenlandske værfter. De fire skibe i Regina Maria Pia-klassen blev derfor bygget i Frankrig, der var et foregangsland for panserskibsbygning, og marinen fik moderne konstruktioner med jernskrog, der alle holdt i 40 år eller mere. Skibet var opkaldt efter byen Ancona, der blev erobret af tropper fra kongeriget Sardinien i september 1860 i en aktion, hvor også kongerigets flåde spillede en vigtig rolle.

Ancona og dens søstre fik efter en større ombygning sat kanoner op, der pegede for- og agterud. Til gengæld blev der fjernet panser i begge ender.

Tjeneste

Ancona deltog lige som de øvrige italienske panserskibe i slaget ved Lissa mod den østrigske flåde i juli 1866. Skibet lå som nummer tre i den forreste 2. division af den italienske flåde, efter Castelfidardo. Da admiral Persano – uden at signalere – valgte at skifte flagskib, kom 2. division langt foran de øvrige italienske skibe, og fik ingen indflydelse på slaget.

Efter krigen mod Østrig fik skibet nyt artilleri i tre omgange. I 1888-90 blev det ombygget for sidste gang, og fik ved den lejlighed rigningen erstattet af militærmaster. Ancona udgik i 1903.

Litteratur

• Roger Chesneau and Eugene M. Kolesnik, ed., Conway's All The Worlds Fighting Ships, 1860-1905, (Conway Maritime Press, London, 1979), ISBN 0-85177-133-5
• Otto Lybeck, Allmän Sjökrigshistoria, Bind 1: 1853-1914, Stockholm 1919.