Castelfidardo (1863)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Flag of Italy (1861-1946) crowned.svg  Castelfidardo
Castelfidardo i Napoli i efteråret 1866.
Castelfidardo i Napoli i efteråret 1866.
Klasse
Type Panserskib
Klasse Regina Maria Pia-klassen
Søsterskibe Regina Maria Pia, San Martino, Ancona
Historie
Værft Ernest Goüin et Cie., Nantes, Frankrig
Påbegyndt 22. juli 1862
Søsat 1. august 1863
Taget i brug Maj 1864
Udgået Skoleskib 1900
Skæbne Udgået 1910 og ophugget
Tekniske data
Deplacement 4.192 t.
Længde 76,0 m
Bredde 15,2 m
Dybgang 6,4 m
Fremdrift Maskineri: 2.125 HK.
Sejl: tre-mastet skonnert, senere tre-mastet bark.
Fart Maskine: 12,0 knob
Rækkevidde 2.600 sømil ved 10 knob
Panser 120 mm støbejern
Besætning 480
Artilleri 4 styk 20,3 cm riflede forladere
22 styk 16,4 cm riflede forladere
ca. 1871:
2 styk 25,4 cm riflede forladere
8 styk 20,3 cm riflede forladere
ca. 1880:
2 styk 22,0 cm riflede
9 styk 20,3 cm riflede
1884:
8 styk 15,2 cm riflede
6 styk 12 cm riflede
4 styk 57 mm hurtigtskydende
8 styk 37 mm revolverkanoner
Torpedoer Tre torpedoapparater ved sidste omarmering (1884)

Panserskibet Castelfidardo var et skib i den fjerde og hidtil største klasse af panserskibe i den nye italienske marine, der blev skabt, da Italien blev samlet i 1861. Værftskapaciteten i Italien var begrænset, så marinen måtte gøre brug af udenlandske værfter. De fire skibe i Regina Maria Pia-klassen blev derfor bygget i Frankrig, der var et foregangsland for panserskibsbygning, og marinen fik moderne konstruktioner med jernskrog, der alle holdt i 40 år eller mere. Skibet var opkaldt efter byen Castelfidardo ved Ancona, hvor kongeriget Sardiniens hær i 1860 besejrede en langt mindre hær fra Pavestaten, der mest bestod af frivillige fra Frankrig og Belgien.

Castelfidardo og dens søstre fik efter en større ombygning sat kanoner op, der pegede for- og agterud. Til gengæld blev der fjernet panser i begge ender.

Tjeneste[redigér | redigér wikikode]

Castelfidardo deltog lige som de øvrige italienske panserskibe i slaget ved Lissa mod den østrigske flåde i juli 1866. Skibet lå som nummer to i den forreste 2. division af den italienske flåde, efter Principe di Carignano. Da admiral Persano – uden at signalere – valgte at skifte flagskib, kom 2. division langt foran de øvrige italienske skibe, og fik ingen indflydelse på slaget.[1]

Efter krigen mod Østrig fik skibet nyt artilleri i tre omgange. I 1888-90 blev det ombygget for sidste gang, og fik ved den lejlighed rigningen erstattet af militærmaster. I år 1900 sluttede dets tjeneste som panserskib, og det blev i stedet skoleskib for torpedotjenesten. Det velbyggede skib holdt helt til 1910.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Roger Chesneau and Eugene M. Kolesnik, ed., Conway's All The Worlds Fighting Ships, 1860-1905, (Conway Maritime Press, London, 1979), ISBN 0-85177-133-5
  • Otto Lybeck, Allmän Sjökrigshistoria, Bind 1: 1853-1914, Stockholm 1919.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Lybeck, s. 162