Anders Bundgaard
| Anders Jensen Bundgaard | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | 7. august 1864 Ersted, Aarestrup |
| Død | 19. september 1937 København |
| Nationalitet | Dansk |
| Ægtefælle | Elisabeth Bundgaard |
| Uddannelse og virke | |
| Elev af | Signe Ehrenborg-Lorichs |
| Beskæftigelse | Billedhugger |
| Elever | Harald Salomon, Anna Palm, Anna Persson |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Ridder af Dannebrog (1908), Dannebrogordenens Hæderstegn (1930) |
| Information med symbolet | |
Anders Jensen Bundgaard (født 7. august 1864, død 19. september 1937) var en dansk billedhugger, der blandt andet har stået for udsmykningen af dele af Christiansborg og Københavns Rådhus. Han er dog mest kendt for sit arbejde på Gefionspringvandet. En stor del af hans efterladte gipsmodeller kan ses i Thingbæk Kalkminer ved Rebild.[1] Han var Ridder af Dannebrog.
Anders Bundgaard blev født i Ersted få kilometer fra Thingbæk.[1] Faderen var husmand og træskomager. Hans talent for at tegne og klippe karikaturer viste sig tidligt. 1879 tog han til København, hvor han levede af tilfældigt arbejde, indtil han 1884 kom på teknisk skole. Fra 1883 til 1888 arbejdede han hos billedhuggeren F.E. Ring og uddannede sig fra 1885 til 1887 på Kunstakademiet.[1] Fra 1892 til 1900 tog han på den obligatoriske dannelsesrejse til Sydeuropa. Efter hjemkomsten arbejdede han for arkitekten Martin Nyrop, som var i gang med tegningerne til Københavns Rådhus. Det blev starten på et frugtbart samarbejde, som skaffede Bundgaard både anerkendelse og bestilling på flere opgaver.
Anders Bundgaard fortsatte linjen fra rådhusudsmykningen i den ydre udsmykning af det nye Christiansborg, hvor han udførte Kongeportalen, Rigsdagsportalen og en række portrætmasker af kendte mænd. Sit store gennembrud fik han med Gefionspringvandet.[1] Hans evner for både anekdotiske pointer og monumental form gjorde ham til skaber af en række store monumenter med nationalt indhold, som monumentet over de nordiske frivillige i 1848 og 1864 ved Kastellet i København, Genforeningsmonumentet i Randers og Mindehøjen i Søndermarken for de danske udvandrere.[1]
Bundgaard udførte også udsmykninger til Københavnerplantagen Baldersbæk ved Vejen for hans nære ven Holger Petersen[2] samt Sct. Catharinæ Brønden i Ribe[3].
Anders Bundgaard blev far til filologen J.A. Bundgaard.[1]
Anders Bundgaard er begravet ved Gravlev Kirke nordvest for Rebild Bakker.[4]
Galleri
[redigér | rediger kildetekst]- Gefionspringvandet i Amaliegade, København
- Cimbrertyren på Vesterbro i Aalborg
- Granskende Pige, Møllegade, København
- Detalje fra Lille Gefionspringvand ved Bispebjerg Hospital
- Detalje fra Christiansborg
- Statue af Holger Petersen opstillet ved Baldersbæk, Vejen
- Treherredsstenen opstillet ved Baldersbæk, Vejen
- Sct. Catharinæ Brønden opstillet på Sct. Catharinæ Plads i Ribe
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 4 5 6 "Anders Bundgaard". Dansk Biografisk Leksikon (lex.dk online udgave). Hentet 2026-03-25.
- ↑ "Baldersbæk::Kunstneren Anders Bundsgaard". Naturstyrelsen - Miljøministeriet. Hentet 25. marts 2026.
- ↑ "Springvandet Sct. Catharinæ Brønd i Ribe". Destination Vadehavskysten. Hentet 25. marts 2026.
- ↑ "Anders Bundgaard". Gravsted.dk.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Kraks Blå Bog 1929
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Anders Bundgaard i Den Store Danske på Lex.dk af Inge Mørch Jensen
- Anders Bundgaard på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon [dødt link]