Andreas Heusler (1834-1921)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Andreas Heusler. (Se også artikler, som begynder med Andreas Heusler)
Andreas Heusler

Heusler, Andreas – Statuti della Comunità della Riviera del 1632, 1906 – BEIC 11425520.jpg

Personlig information
Født 30. september 1834 Rediger på Wikidata
Basel, Schweiz Rediger på Wikidata
Død 2. november 1921 (87 år) Rediger på Wikidata
Basel, Schweiz Rediger på Wikidata
Gravsted Wolfgottesacker Rediger på Wikidata
Nationalitet Schweiz Schweizisk
Far Andreas Heusler Rediger på Wikidata
Barn Andreas Heusler Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Humboldt-Universität zu Berlin Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetslærer, dommer, jurist, retshistoriker, politiker Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Basels Universitet Rediger på Wikidata
Arbejdssted Göttingen, Berlin Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Pour le Mérite for videnskab og kunst Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Andreas Heusler (født 30. september 1834 i Basel, død 2. november 1921 sammesteds) var en schweizisk retslærd. Han var søn af juristen Andreas Heusler (1802-1868) og far til filologen Andreas Heusler.

Heusler blev Dr. jur. 1856 i Berlin, 1859 privatdocent i Basel og 1863 ordentlig professor sammesteds. Hans juridiske evner tildrog sig snart regeringens opmærksomhed, 1859 udnævntes han til medlem af Basels civildomstol, 1860 og 1868 overdrogs det ham at udarbejde henholdsvis en borgerlig lovbog for Basel bg en forbundslov om eksekution og konkurs; udkastet til den første blev offentliggjort 1865, motiverne hertil 1868, men den Heusler her pålagte opgave måtte træde i skygge for den Huber tildelte mere omfattende og betydningsfulde at skrive en civilbog for hele Schweiz, et mål, der også blev nået ved Lovbogen af 10. december 1907. Som forfatter er Heusler nærmest beslægtet med Gierke; en energisk og tankefast ånd præger hans historisk-dogmatiske arbejder, således hans hovedværk Institutionen des Deutschen Privatrechts (I—II 1885 og 1886). Han har desuden skrevet Verfassungsgeschichte der Stadt Basel im Mittelalter (1860), Die Beschränkung der Eigentumsverfolgung bei Fahrhabe und ihr Motiv im deutschen Rechte (1871), Der Ursprung der deutschen Stadsverfassung (1872), Die Gewere (1872), også et af Heuslers ypperste skrifter, Deutsche Verfassungsgeschichte (1905) og en del akademiske arbejder, ofte med Basels forhold til emne, afhandlinger i tidsskrifter, blandt andet i det af ham udgivne Zeitschrift für schweizerisches Recht. 1892—1916 har Heusler udgivet 13 hefter Rechtsquellen des Kantons Tessin.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]