Eugen Huber

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Eugen Huber

EugenHuber.jpg

Personlig information
Født 13. juli 1849Rediger på Wikidata
Oberstammheim[1]Rediger på Wikidata
Død 23. april 1923 (73 år)Rediger på Wikidata
BernRediger på Wikidata
Gravsted Bremgartenfriedhof[2]Rediger på Wikidata
Nationalitet Schweiz
Politisk parti Frie Demokratiske Parti af SchweizRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Universität ZürichRediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetslærer, dommer, jurist, jurist, politikerRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Basels UniversitetRediger på Wikidata
Arbejdssted BernRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Eugen Huber (født 13. juli 1849 i Alstetten, død 23. april 1923) var en schweizisk retslærd.

Huber blev 1872 Dr. jur. i Zürich, privatdocent i Bern 1873—75, dommer i Appenzell og Basel, ekstraordiær professor i Basel 1880, ordentlig professor sammesteds 1881, i Halle a. S. 1888, 1892 i Bern. Han var medlem af den permanente voldgiftsret i Haag og af Institut de droit international. Huber har ved sit livs hovedværk — den schweiziske civillovbog af 10. december 1907 — skaffet sig et uforgængeligt navn i sit lands historie. Efter ved en rig og omfattende forfattervirksomhed — blandt andet System und Geschichte des schweizerischen Privatrechtes (I 1886, II 1888, III 1889, IV 1893) — at have dokumenteret sin store juridiske begavelse, fik Huber 1892 af regeringen opfordring til at udarbejde en fælles civil lovbog for Schweiz, der skulle træde i steden for de tidligere kantonale love. Det var den rette mand på rette plads, det omfattende lovarbejde blev modtaget med enstemmig anerkendelse både i og uden for Schweiz — også i friretlige kredse — og har givet anledning til en blomstrende litteratur, både i kommentarens og monografiens form, blandt andet Erläuterungen med Hubers forord (I—II, 2. udgave 1914). I 1919 afsluttede Huber et ham af regeringen overdraget arbejde med at forfatte et udkast til lov om handelsselskaber og andre. Huber, der var medlem af det schweiziske nationalråd, har endvidere blandt andet skrevet: Die Bedeutung der Gewere im deutschen Sachenrecht (1894), Die Eigentümerdienstbarkeit (1902), Zum schweizerischen Sachenrecht (1914) og en del retsfilosofiske afhandlinger, blandt andet i Zeitschrift für Rechtsphilosophie.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Navnet er anført på norsk bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på norsk bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.