Angelo Fabroni

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Angelo Fabroni

Monumento ad angelo fabbroni.JPG

Personlig information
Født 25. september 1732, 7. september 1732 Rediger på Wikidata
Marradi Rediger på Wikidata
Død 22. september 1803 Rediger på Wikidata
Pisa Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev af Giuseppe Maria Mazzolari Rediger på Wikidata
Medlem af Accademia della Crusca Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Historiker, biografiforfatter Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Angelo Fabroni (født 25. september 1732 i Marradi, død 22. september 1803 i Pisa) var en italiensk litteraturhistoriker og historiker.

Han havde ved Leopold af Toscanas protektion megen fritid til litterære studier og rejste tillige en del i Europa. Hans værker er talrige og nød fortjent anerkendelse i sin tid, navnlig hans hovedværk, de på latin forfattede 153 Vitæ Italorum doctorum excellentium qui sæculis XVII et XVIII floruerunt (20 bind, 1778-1805), der skaffede ham hædersnavnet "den italienske Plutarch". Lignende biografiske arbejder er de latinske levnedsbeskrivelser af Lorenzo de' Medici (1784), Cosimo de' Medici (1788-89) og Leo X (1797), samt på italiensk en række lovtaler med titel Elogi d'illustri Italiani (2 bind, 1786-89) og Elogi di Dante Alighieri e di Torquato Tasso (1800). 1771-96 redigerede han endvidere omtrent alene den i Pisa udkommende tidsskrift Giornale de' Letterati (i alt 102 bind). Fabronis selvbiografi står i sidste bind af hans Vitæ Italorum etc.

Kilder[redigér | redigér wikikode]