Plutarch

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men dens kilder er uklare, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
Text document with red question mark.svg
Gnome globe current event.svg Denne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.
Clockimportant.svg
Nyere buste af Plutarch i Chaeronea.

Plutarch (græsk: Πλούταρχος) var en græsk-romersk præst og forfatter, der levede ca. 46- 127 e.Kr. Han skrev biografier og filosofiske essays. Han er født i den boiotiske by Chaeronea.

De sidste 30-35 år af hans liv var han Apollon-præst ved helligdommen i Delfi.

Plutarch skrev kun på græsk, men han kunne læse latin og hans værker blev tidligt oversat til latin. Han var romersk borger og rejste til Rom flere gange. Grækenland var på hans tid fuldstændig underlagt Rom og den romerske elite var tosproget og imponeret over den græske kultur.[1]

Betydning[redigér | redigér wikikode]

Plutarch var læst og beundret i antikken, men i adskillige århundreder før renæssancen var han glemt i Vesten, men læstes stadig i det byzantinske og muslimske område.

Plutarch hørte til akademikeres obligatoriske læsning fra renaissancen og frem til det nittende århundrede. Først læstes han på latin, men i femtenhundredetallet skrev Jacques Amyot en oversættelse til fransk, først af biografierne (Les Vies) dernæst af de moralske skrifter. Denne oversættelse blev udgangspunkt for andre til de europæiske sprog.

Plutarch's skrifter er kilde for megen litteratur fra disse århundreder, f.eks. Dante, Shakespeare, Machiavelli… Han blev også flittigt citeret af den franske revolutions unge ideologer. Napoleon var en af disse og han havde Plutarchs "Vies Parallèles" i sit rejsebibliotek. Denne bog inspirerede den unge franske republik til at skabe et Pantheon for nationens store mænd. Rousseau var også en livsvarig læser af Plutarch og han skriver selv, at Plutarchs værker var de eneste bøger, udover Bibelen, som han aldrig skilte sig af med. I sine "Promenade"s og i "Confessions" fortæller han om hvordan han oplevede denne læsning: "Til stadighed optaget af Rom og Athen, og i et nært, virtuelt samkvem med deres store mænd, blev jeg opildnet til at følge deres eksempel".

Plutarch har opfundet begrebet "Nationens store mænd". Før i tiden blev ungdommen opmuntret til at læse ham og imitere fortidens helte. Til dette formål redigeredes forkortede udgaver med pædagogisk sigte. Nutidige udgivelser bestræber sig på at se kritisk-analyserende på hans værk.

Plutarch om Norden[redigér | redigér wikikode]

Afsnittet om Marius i "Parallelle liv" er den vigtigste kilde til kimbrernes folkevandring og angreb mod Rom. Plutarch angiver at angriberne fra nord talte 600.000 våbenføre mænd foruden de talrige ledsagende kvinder og børn, men moderne historikere ser dette tal som en overdrivelse med henblik på at gøre Marius' sejr så imponerende som muligt. Plutarch giver ingen kilder med hensyn til viden om kimbrerne, men hans farverige beskrivelse af blåøjede, høje mænd der kælker ned ad alperne på deres skjolde fik stor succes hos eftertidens historikere.

Værker[redigér | redigér wikikode]

Plutarch skrev 227 værker, hvoraf en stor del er bevaret, om både filosofiske, historiske, antikvariske og sproghistoriske emner. Hans mest berømte arbejde er "Parallelle Liv": sammenlignende biografier over store historiske mænd. I en moderne udgave fylder denne omtrent 2000 sider. Parvis skildrer han græske og romerske statsmænd under en filosofisk og moralsk (ikke historisk) synsvinkel: F.eks. Alexander den Store over for Julius Cæsar eller Demosthenes over for Cicero.

Herudover er der overleveret 78 filosofiske essays, som man normalt giver den fælles latinske titel Moralia. Skriftet Om Isis og Osiris er en vigtig kilde til egyptisk og hellenistisk religion. Nogle af værkerne er kun bevaret i forkortede udgaver, det gælder bl.a. Om musikken og De ti taleres liv.

Udgaver[redigér | redigér wikikode]

Tilsyneladende er Vitae parallelae ikke oversat til dansk in extenso, men nogle enkelte af Plutarchs biografier findes på dansk, bl.a. under titlen: Levnedsbeskrivelser. Men på engelsk, tysk og fransk udgives Plutarch fortsat. Den omtalte franske udgave af "Vitae" hedder "Vies parallelles" og er udstyret med et leksikon-appendix på 200 sider, skrevet af en snes franske hellenister foruden forord, noter, kort m.m.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Dictionnaire Plutarque, in Plutarque. Vies parallèles, Gallimard 2001

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikisource-logo.svg
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel:
Forfatter Stub
Denne forfatterbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi