Anton von Werner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Anton von Werner
Anton von werner selbstbildnis 1885.jpg
Selvportræt, 1885
Personlig information
Født Anton Alexander von WernerRediger på Wikidata
9. maj 1843Rediger på Wikidata
FrankfurtRediger på Wikidata
Død 4. januar 1915 (71 år)Rediger på Wikidata
BerlinRediger på Wikidata
Gravsted Alter Zwölf-Apostel-KirchhofRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Preußische Akademie der KünsteRediger på Wikidata
Medlem af Kungliga Akademien för de fria konsternaRediger på Wikidata
Beskæftigelse KunstmalerRediger på Wikidata
Arbejdssted BerlinRediger på Wikidata
Elever Max KonerRediger på Wikidata
Genre HistoriemaleriRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Den røde ørns orden, 1. klasse,
Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1887)Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Anton von Werner (født 9. maj 1843 i Frankfurt an der Oder, død 4. januar 1915 i Berlin) var en preussisk historiemaler.

Anton von Werner begyndte sin karriere i året 1857 som lærling, før han i 1860 begyndte at studere ved Berlins Akademie der Künste. For at samle flere indtryk rejste han i 1862 til akademiet i Karlsruhe for at fortsætte uddannelsen der. I 1870 eskalerede konflikten mellem Frankrig og Preussen, og Anton von Werner deltog som soldat i den tysk-franske krig, 27 år gammel. Samme år mødte han første gang kronprins Friedrich Wilhelm. Da han kom tilbage fra felten i 1871 drog han tilbage til Berlin, hvor han boede i Lützowstraße 31. I 1874 flyttede han til en villa i Potsdamer Straße 113, og havde da allerede en etableret position som maler og var forholdsvis velstående. I 1875 blev han direktør for Königliche Hochschule der bildende Künste. Samme år åbnede han et nyt atelier i Karlsbad 21. Han blev generalkommisær for den tyske afdeling i verdensudstillingen i 1895 og senere også formand for Berlins kunstnerforening. Hans æresgrav befinder sig på den gamle Zwölf-Apostel-Kirchhof i Berlin-Schöneberg.

Anton von Werners mest kendt værk er "Die Proklamation des Deutschen Kaiserreiches", hvor motivet er fra Spejlsalen i Versailles, hvor det tyske kejserrige udråbtes til de tyske fyrsters sabelhilsen. Slottet Versailles var hovedkvarter for de preussiske styrker i Frankrig under den tysk-franske krig, og frem til Frankrig havde betalt de pålagte krigsskadeserstatninger.

Vigtige værker[redigér | redigér wikikode]

"Die Proklamation des Deutschen Kaiserreiches" (1877)
  • 1864 "Kinderkopf im Profil"
  • 1867 "Kauernder Jüngling"
  • 1872 "Allegorie auf die Entstehung der deutschen Einheit" (en forstudie til mosaikken til Siegessäule i Berlin)
  • 1873 "Husar und älterer Offizier"
  • 1877 "Die Proklamation des Deutschen Kaiserreiches"
Kronprins Friedrich, den senere Kejser Frederik III, og feltmarskalk Helmut von Moltke i den fransk-tyske krig

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]