Arbatsko-Pokrovskajalinjen
 Arbatsko-Pokrovskajalinjen | |||
|---|---|---|---|
.svg) | |||
| Overblik | |||
| Type | Metrolinje | ||
| System | Moskovskij Metropoliten | ||
| Lokalitet | Stor-Moskva | ||
| Endestationer | Sjtjolkovskaja (øst) Pjatnitskoje Sjosse (nodvest) | ||
| Antal stationer | 22 | ||
| Dagligt passagertal | 733.000(est. 2011)[1] | ||
| Drift | |||
| Åbnet | 13. marts 1938 | ||
| Ejer(e) | Moskovskij Metropoliten | ||
| Operatør(er) | Moskovskij Metropoliten | ||
| Karakter | Pendlertog | ||
| Rullende materiel | • Rusitj (81-740/741) • Ока (81-760/761) | ||
| Teknisk | |||
| Strækningslængde | 45,1 km | ||
| Sporvidde | 1520 mm | ||
| Elektrificering | Strømskinne | ||
| |||
Arbatsko-Pokrovskajalinjen (russisk: Арбатско-Покровская линия, tr. Arbatsko-Pokrovskaja linija) er Moskvas metros linje , og med sine 45,1 km, den længste linje i Moskvas metrosystem. Linjeforløbet er fra øst for Moskva til nordvest gennem centrum af byen: stationen "Revolutionspladsen" er en af de nærmeste stationer Den Røde Plads og Kreml. Linjen har 22 stationer og er 45,1 km lang. I oversigter over metroen er linjen blå farve og hedder Arbatsko-Pokrovskajalinjen, Арбатско-Покровская линия. Kronologisk er Arbatsko-Pokrovskajalinjen metroens anden linje
Den østlige del af linjen (Sjtjolkovskaja - Partizanskaja) er højtliggen med én station, Izmajlovskaja, på jordniveau. Den vestlige del (Pjatnitskoje Sjosse - Slavjanskij boulevard) ligger dybt og passerer gennem den nordvestlige tunnel. To stationer, Kuntsevskaja og Mjakinino, er placeret umiddelbart under jordoverfladen. Den centrale del (Semjonovskaja - Park Pobedy) er dybtliggende undergrundsbane.
Med færdiggørelsen af afsnittet Strogino - Mitino blev Arbatsko-Pokrovskajalinjen den længste metrolinje i Moskva. Forud for dette, var den længste Serpukhovsko-Timiryazevskaya, der nu er ca. 4 km kortere end Arbatsko-Pokrovskajalinjen. Det gennemsnitlige daglige passagertal på Arbatsko-Pokrovskajalinjen var 733.000(est. 2011)[1].
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b "Годовой отчёт метрополитена за 2011 год" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 21. oktober 2013. Hentet 16. januar 2017.
