Moskvas metro

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Moskvas Metro
Московский метрополитен
Moscow Metro.svg
Metro MSK Collage 2016.png
Overblik
Type Pendlertog
Lokalitet Moskva og Moskva oblast
Antal stationer Metro 206
Monorail 6
Centrale cirkellinje 31
Antal linjer 14
Dagligt passagertal 6,533 mio.(2015)[1]
Website mosmetro.ru
Drift
Åbnet 13. maj 1935; 81 år siden (1935-05-13)
Ejer(e) Moskvas regering
Operatør(er) Moskovskij Metropoliten
Depot(er) 16
Teknisk
Sporlængde Metro 346,2 km
Monorail 4,7 km
Centrale cirkellinje 54 km
Sporvidde Metro og Centrale cirkellinje: 1520 mm
Elektrificering Metro: Strømskinne
Monorail: Strømskinne
Centrale cirkellinje: Køreledning
Strækningshastighed 80 km/t
Gennemsnitshastighed: 41,24 km/t

Moskvas Metro, som dækker det meste af Moskva, er et af verdens mest benyttede metrosystemer. Den er kendt for udsmykningen på mange af dens stationer, som viser smukke eksempler på socialistisk realistisk kunst.

Rutenettet i metroen er i alt på 331,7 km, der er 12 linjer og 199 stationer; på en normal hverdag transporterer metroen 8,2 millioner passagerer. Passagertrafik er markant lavere i weekenden, hvilket bringer det gennemsnitlige daglige passagertal over hele året ned på 7,1 millioner passagerer. Moskvas Metro er et statsejet selskab.

Hver linje kan identificeres ved et alfanumerisk index (som regel bare et nummer), et navn og en farve.

Kort over Moskvas metro, monorail og Centrale cirkellinje og projekterede udvidelser


Linjerne i Moskvas Metro[redigér | redigér wikikode]

Navn Nummer
og farve
Russisk navn Strækning Færdiggjort Nyeste station
tilføjet
Længde Stationer
Sokolnitjeskaja 1 Сокольническая SalarevoBoulevard Rokossovskogo 1935 2016 32,6 km 22
Zamoskvoretskaja 2 Замоскворецкая KhovrinoAlma-Atinskaja 1938 2015 39,9 km 22
Arbatsko-Pokrovskaja 3 Арбатско-Покровская SjtjolkovskajaPjatnitskoje Sjosse 1938 2012 45,1 km 21
Filjovskaja 4 Филёвская Aleksandrovskij havenKuntsevskaja 1958 2006 14,9 km 13
Koltsevaja 5 Кольцевая Kurskaja - Park Kulturij - Kurskaja
ringlinje
1950 1954 19,3 km 12
Kaluzjsko-Rizjskaja 6 Калужско-Рижская BabusjkinskajaMedvedkovo 1958 1990 37,6 km 24
Tagansko-Krasnopresnenskaja 7 Таганско-Краснопресненская PlanernajaKotelniki 1966 2015 42,0 km 23
Kalininsko-Solntsevskaja (øst) 8 Калининско-Солнцевская TretjakovskajaNovokosino 1979 2014 16,3 km 8
Kalininsko-Solntsevskaja (vest) 8A Калининско-Солнцевская Park PobedyDelovoj center 1979 2014 3,4 km 2
Serpukhovsko-Timirjazevskaja 9 Серпуховско-Тимирязевская AltufevoBoulevard Dmitrija Donskogo 1983 2002 41,2 km 25
Ljublinsko-Dmitrovskaja 10 Люблинско-Дмитровская Dmitrovskoje SjosseZjablikovo 1995 2016 33,5 km 20
Kakhovskaja 11 Каховская KasjirskajaKakhovskaja 1995 1969 3,3 km 3
Butovskaja 12 Бутовская Bittsevskij parkBuninskaja alleja 2003 2014 10,0 km 7
Monorail 13 Монорельс Ulitsa Sergeja EjzensjtejnaTimirjazevskaja 2004 2004 4,7 km 6
Centrale cirkellinje 14 МЦК OkruzjnajaLikhobory
ringlinje
2016 2016 54 km 31
Total: 339,1 203

Historie[redigér | redigér wikikode]

Animeret illustration af udbygningen af Moskvas metrolinjer 1935-2011

De første planer for et metro-system i Moskva dateres tilbage til Det Russiske Kejserrige, men blev udskudt af Første Verdenskrig, Oktoberrevolutionen og den russiske borgerkrig. I 1923 havde Moskvas byråd etableret et designkontor der under Moskvas Jernbaner skulle udvikle planer for undergrundsbanen. I 1928 havde lå et projekt for første linje fra Sokolniki til centrum klar. Samtidig blev det tyske firma Siemens Bauunion anmodet om at fremlægge et projekt, de havde udarbejdet for samme rute. I juni 1931 blev beslutningen om at påbegynde opførelsen af ​​Moskvas Metro truffet af Central Kommiteen for Sovjetunionens kommunistiske parti. I januar 1932 blev planen for de første linjer godkendt, og den 21. marts 1933 godkendte den sovjetiske regering en plan, der indeholdt 10 linjer med en samlet længde på 80 km.

De første linjer blev anlagt i overensstemmelse med generalplanen for udvikling af Moskva udarbejdet af Lazar Kaganovitj. Moskvas Metro bygningsingeniører konsulterede deres kolleger fra London Underground, verdens ældste metro system. Dels på grund af disse forbindelser kom ​​Gants Hill Station i London, der blev afsluttet langt senere, til at minde om en Moskvas metros stationer.[2][3]

Sovjetiske arbejdere udførte anlægs- og udsmykningsarbejderne, mens de tekniske detaljer, ruter og byggeplaner blev håndteret af specialister rekrutteret fra London Underground. De britiske specialister anbefalede udgravning i tunnelgange i stedet for åbne udgravninger, brug af rulletrapper i stedet for elevatorer, og de skitserede rutenettet og udformningen af ​​det rullende materiel.[4] Adskillige af de britiske ingeniører blev anholdt for spionage af NKVD, fordi de havde indsamlet et indgående kendskab til byens infrastruktur.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Технико-эксплуатационные показатели метрополитенов 2015 год. Международная Ассоциация «Метро».  (Russisk)
    dansk: ~ Vigtigste tekniske- og driftsdata for Moskvas metro 2015., hentet 21. januar 2017
  2. ^ http://www.pootergeek.com/wordpress/wp-content/uploads/2008/08/gants_hill.jpg
  3. ^ Lawrence, David (1994). Underground Architecture. Harrow: Capital Transport. ISBN 1-85414-160-0. 
  4. ^ Michael Robbins, "London Underground and Moscow Metro," Journal of Transport History, (1997) 18#1 pp 45-53.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Jernbane Stub
Denne jernbaneartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Koordinater: 55°38′N 37°37′Ø / 55.64°N 37.62°Ø / 55.64; 37.62