Arnold Sommerfeld
| Arnold Sommerfeld | |
|---|---|
 Arnold Sommerfeld 1897 i Göttingen | |
| Personlig information | |
| Født | Arnold Johannes Wilhelm Sommerfeld  5. december 1868 Königsberg, Preussen |
| Død | 26. april 1951 (82 år) München, Bayern, Tyskland |
| Dødsårsag | Trafikulykke |
| Gravsted | Nordfriedhof |
| Nationalitet |  Tysk |
| Ægtefælle | Johanna Sommerfeld |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Albertus-Universität Königsberg |
| Elev af | Niels Bohr, Ferdinand von Lindemann |
| Medlem af | Burschenschaft Germania Königsberg, Royal Society (fra 1926), Ungarsk Videnskabsakademi, National Academy of Sciences (fra 1929), Det Preussiske Videnskabsakademi med flere |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, matematiker, teoretisk fysiker |
| Fagområde | Spektroskopi |
| Faglig interesse | Faststoffysik |
| Deltog i | Første Congrés Solvay |
| Arbejdsgiver | Georg-August-Universität Göttingen (1895-1897), RWTH Aachen (1900-1906), Technische Universität Clausthal (1897-1900), Ludwig-Maximilians-Universität München (1906-1947) |
| Arbejdssted | Aachen, München |
| Elever | Peter Debye, Wojciech Rubinowicz, Werner Romberg, Hans Albrecht Bethe, Linus Pauling med flere |
| Kendte værker | Forelæsninger over Teoretisk Fysik, Bohr-Sommerfeld atommodel, finstrukturkonstanten, Sommerfeld-nummer, Orr – Sommerfeld ligning med flere |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Oersted-medaljen (1949), Matteucci-medaljen (1924), Foreign Member of the Royal Society (1926), Max Planck-medaljen (1931), Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1931) med flere |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Arnold Sommerfeld (født 5. december 1868 i Königsberg, død 26. april 1951 i München) var en tysk fysiker, som var en pioner inden for atom- og kvantefysiken.
Sommerfeld fik sin doktorgrad i 1891 fra universitetet i Königsberg, hvor han studerede matematik. Efter sin habilitation i Göttingen, arbejdede Sommerfeld på Bergakademie Clausthal, det Tekniske Universitet i Aachen og universitetet i München.
I 1906 blev han tildelt en plads ved universitetet i Leiden. Fra 1916 arbejdede han på udviklingen af kvanteteorien, inden for rammerne af den såkaldte "gamle" kvanteteori, som hovedsagelig var baseret på atommodellen af Niels Bohr. I 1919 udgav han Atombau und Spektrallinien, et værk som blev anset som autoritativt indtil den "nye" kvanteteori blev udviklet i tyverne. I 1924 blev han tildelt Matteuccimedaljen.
Blandt Sommerfelds studerende indgår Hans Bethe, Werner Heisenberg, Wolfgang Pauli, og hollænderen Peter Debye.
Han blev nomineret til nobelprisen i fysik 84 gange, men modtog aldrig prisen.[1][2]
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Karl von Meyenn: Die grossen Physiker: Bd. 2, Von Maxwell bis Gell-Mann. C.H.Beck, München 1997.
- Helmut Maier: Forschung als Waffe, Rüstungsforschung in der Kaiser-Wilhelm-Gesellschaft und das Kaiser-Wilhelm-Institut für Metallforschung 1900-1945/48. Wallstein Verlag, Göttingen 2007.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ "Nomination Database". www.nobelprize.org. Arkiveret fra originalen 12. februar 2018. Hentet 4. maj 2018.
- ↑ Crawford, Elisabeth (november 2001). "Nobel population 1901–50: anatomy of a scientific elite". Physics World. Arkiveret fra originalen 3. februar 2006.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]
 | Spire Denne biografi om en tysker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |
 | Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. | |