Aachen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Aachen
Aachen Rådhus (bagside)
Aachen Rådhus (bagside)
Våben Beliggenhed
Coat of arms of
Aachen (Tyskland)
Aachen
Administration
Land Tyskland Tyskland
Delstat Nordrhein-Westfalen
Admin. region Köln
Kreis Kreisfri by
Overborgmester Marcel Philipp (CDU)
regeringspartier CDUDe grønne
Statistiske data
Areal 160,83 km²
Højde 266 m
Indbyggere 258.380  
 - Tæthed 1.607 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade AC
Postnr. 52062–52080
Tlf.-forvalg 0241 / 02408
Hjemmeside www.aachen.de

Koordinater: 50°46′N 6°6′E / 50.767°N 6.100°Ø / 50.767; 6.100

Aachen (nederlandsk: Aken; fransk: Aix-la-Chapelle) er en by i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen. Den ligger tæt på grænsen til både Belgien og Nederlandene og er Tysklands vestligste storby.

Byen var Karl den Stores residensby, og den har en domkirke fra omkring år 800. Den er kendt for sin lange historie, sin rige arkitektur- og kulturarv og for vigtige begivenheder som den årlige uddeling af den prestigefyldte Karlspris.[1]

Domkirken og den nærliggende Liebfrauenkirche er optaget på UNESCO's liste over verdensarv i Europa.

Navn[redigér | redigér wikikode]

Romerne døbte de varme svovlkilder på stedet Aquis-Granum. Der findes flere teorier om navnet Granum, men det er nu alment accepteret, at det kommer af den keltiske gud for vand og helse.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Efter romertiden blev byen forladt indtil 800-tallet, da den blev nævnt under navnet Aquis villa. I 768 kom Karl den Store til Aachen for første gang. Han syntes om stedet og byggede et palads der tyve år senere. Aachen blev derefter hovedstad i Frankerriget. Paladsets kapel blev senere til Domkirken i Aachen. Karl den Store tilbragte hovedparten af sine vintre her mellem år 800 og sin død i 814. Han blev også begravet her.

I 936 blev Otto 1. kronet til konge i domkirken. Fra da af og 600 år frem blev de tyske konger (i alt 30 med udtagelse af fire) kronet i domkirken. Den sidste kroning var Ferdinand 1.'s i 1531.

I middelalderen var Aachen en af de største byer i det Tysk-romerske rige. Aachen forblev en fri rigsstad under det Tysk-romerske rige. Efter Trediveårskrigen havde byen dog bare regional betydning. I 1880 havde byen 80.000 indbyggere og var et jernbaneknudepunkt.

I elleve år efter Første Verdenskrig var Aachen besat af Belgien. Blandt andet aftjente forfatteren Georges Simenon sin værnepligt i byen. Aachen blev hårdt skadet under Anden Verdenskrig. Den 21. oktober 1944 blev Aachen den første tyske by, der blev indtaget af allierede tropper.

Kultur og sport[redigér | redigér wikikode]

Sport[redigér | redigér wikikode]

Fra byen kommer fodboldklubben Alemannia Aachen.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

I Aachen ligger RWTH Aachen, en af de største og mest traditionsrige tekniske højskoler i Europa, som siden 2007 bliver regnet blandt de tyske eliteuniversiteter.

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: