Arnulf af Kärnten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Arnulf af Kärnten (sandsynligvis født 850; død 8. december 899), søn af Karloman af Bayern. Han voksede op i Moosburg i Kärnten. Han var markgreve af Kärnten (876-899) og hertug af Bayern (887-899).

Arnulf var også konge af Østfranken i 887-899, konge af Lothringen i 887-895, konge af Italien 894-899 og romersk kejser (modkejser) i 896-899.

Arnulfs søn Zwentibold var konge af Lothringen i 895-900. En anden søn Ludvig Barn blev østfrankisk konge, konge af Lothringen og hertug af Bayern. En tredje søn Ratold var kortvarigt underkonge i Italien i 896.

I 895 fik Arnulf den bøhmiske hertug Borivoj til at gøre oprør mod Mähren. I stedet blev Bøhmen en lydstat under Østfranken. Ved denne alliance undgik tjekkerne truslen om en frankisk invasion med en efterfølgende fortyskning af landet.