Atomkrig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 8. sep. 2014, 16:27 af Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) (Bot: Fjerner {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for.)
Instruktionsfilm Duck and Cover fra 1951 med instruktioner til civilbefolkningen om forholdsregler ved et atomangreb.

Atomkrig er en krig, hvor der benyttes atomvåben, også kaldet kernevåben. Sammenlignet med konventionel krigsførelse uden brug af kernevåben kan atomkrig være væsentlig mere destruktiv og være i stand til at tilføje skade på langt kortere tid. En større atomkrig vil kunne medføre væsentlige negative følger for for miljø og sundhedstilstand for befolkningerne i de ramte områder primært som følge af forhøjet radioaktiv stråling, men også i form af en mulig forurening af jordens atmosfære i form af såkaldt atomvinter.[1]

Kernevåben har alene været anvendt under krigsførelse to gange i historien, begge gange af USA ved afslutningen af 2. Verdenskrig i 1945, da amerikanerne detonerede atomvåben under luftangreb på byerne Hiroshima og Nagasaki.

Koldkrigstiden

Ved afslutningen af 2. Verdenskrig var USA det eneste land, der havde atomvåben, men den 29. august 1949 foretog Sovjetunionen en prøvesprængning af en atombombe, kaldet RDS-1. Med to supermagter, der begge råede over atomvåben, opstod under Den Kolde Krig en terrorbalance, hvor truslen om en gensidig ødelæggende atomkrig blev anset for at have en stabiliserende virkning på verdenssamfundet.

I 1962 udsendte den danske regering en pamflet Hvis krigen kommer, der giver vejledninger til den danske befolkning om hvordan den skal forholde sig i tilfælde af atomkrig.

Efter den kolde krig

Et muligt skrækscenarium er, at et ustabilt land, som f.eks. (p.t.) Nordkorea eller Iran, angriber f.eks. USA, som da er nødsaget til at gengælde angrebet. Dette ville få voldsomme klimatiske[kilde mangler] og politiske konsekvenser for hele verden, og på længere sigt gøre livet på Jorden meget vanskeligt.[kilde mangler]

Stanislav Petrov

I 1983 undlod Stanislav Petrov at reagere på elektroniske alarmer som sagde at der var atommissiler på vej mod Sovjetunionen. Det viste sig at være fejl i kameraudstyret på sporingssatellitter, som tog fejl af reflekteret sollys og varmestråling fra missiler.

Noter

MilitærSpire
Denne artikel om militær er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.