Aurich

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Aurich
Aurich town centre's pedestrian zone
Aurich town centre's pedestrian zone
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Aurich
Aurich (Tyskland)
Aurich
Administration
Land Tyskland Tyskland
Delstat Niedersachsen
Kreis Aurich
Borgmester Heinz-Werner Windhorst (Uafh.)
Statistiske data
Areal 197,21 km²
Højde 4 m
Indbyggere 40.637  (31/12/2013)
 - Tæthed 206 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade AUR
Postnr. 26603 - 26607
Tlf.-forvalg 04941
Hjemmeside www.aurich.de
Beliggenhed af byen Aurich i Landkreis Aurich
Map

Koordinater: 53°28′17″N 07°29′01″E / 53.47139°N 7.48361°Ø / 53.47139; 7.48361

Aurich (frisisk: Auwerk, plattysk: Auerk) er en by og hovedlokalitet i det tyske Landkreis Aurich i forbundslandet Niedersachsen. Byen har omkring 40.500 indbyggere og var tidligere residensby for de østfrisiskea fyrster og sæde for Preussens og Kongeriget Hannovers forvaltning af Østfrisland. Under tiden for den frisiske frihed blev det frisiske ting årligt afholdt ved Upstalsboom uden for Aurich. Aurich bliver derfor anset som Østfrislands hovedstad.

Store torv i Aurich år 1900
Lambertuskirken i Aurich

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Slottet i Aurich
I Aurich (Auerk) tales både højtysk og plattysk.
Vindmølle i Aurich
Det centrale Aurich
Slotsområdet i Aurich

Aurich ligger centralt i Østfrisland i et område, som tidligere var et udpræget moselandskab. Det centrale Aurich ligger på et så kaldt gestområde, 3-9 meter over havet. Omkring tre fjerdedele af kommunens areal udgøres af agerland, og gest og mose præger byens omgivelser. En tiendedel af arealet består af skov, hvilket for Østfrisland er en ret høj andel. Lige som i det øvrige Østfrisland er de med træer og buske bevoksede voldhække typiske for de landlige områder omkring byens centrum.

Auricherland[redigér | redigér wikikode]

Staden Aurich ligger i det historiske frisiske landskab Auricherland. Under tiden for den frisiske frihed var Auricherland et selvstændigt landskab, som deltog i frisernes så kaldte Upstalsboomsforbund. Dette landskab grænsede i vest mod Brokmerland, i nord mod Norderland og Harlingerland, i øst mod Östringen og i syd mod Uplengen og Moormerland.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Bebyggelsen Aurich omtales første gang i 1276 i en lovtekst som Aurechove. Lokaliteten opstod omkring Lambertuskirken, som grundlagdes af grev Moritz 1. af Oldenborg til minde om biskoppen Lambertus af Maastricht.

Under senmiddelalderen prægedes Aurichs historie af de vedvarende konflikter mellem Østfrislands forskellige høvdinge. Disse konflikter ophørte først omkring 1350, da familien Cirksena kom til magten. Denne familie skulle blive den regerende greve- og fyrstefamilie i Østfrisland. Frem til 1561 regerede familien i Emden, men som følge af uroligheder der flyttede familien sin residens til Aurich i 1561. De følgende århundreder var adelsslægten Cirksena ansvarlig for byens trivsel.

I 1744 døde den sidste fyrste af huset Cirksena, og Preussen tog uden modstand magten i Østfrisland. Aurich blev regeringshovedstad i den nye preussiske kreds Ostfriesland. Under Napoleonkrigene blev Aurich besat af først hollandske og der efter franske tropper. Aurich var på denne tid sæde for den franske præfekt, som styrede Departement de l’Ems-Oriental, det vil sige Østlige Ems. Efter Wienerkongressen blev Østfrisland og Aurich en del af kongeriget Hannover, men efter den preussisk-østrigske krig i 1866 blev området atter preussisk.

I 1866 blev Aurich garnisonsby. Byen fortsatte med at være en udpræget embedsmandsby. Ved valgene i 1932 og i 1933 vandt Nationalsocialisterne og i 1938 gennemførtes også i Aurich aktioner mod byens jødiske befolkning, blandt andet ødelagdes byens synagoge under krystalnatten. Under 2. verdenskrig beskadigedes byens bygninger i ret begrænset omfang.

Efter 2. verdenskrig voksede byene indbyggertal fra cirka 7.000 til omtrent 10.000 på grund af mange flygtinge. Byen har i dag cirka 40.000 indbyggere.

I en kiste i Cirksenaslægtens mausoleum i Aurich findes resterne efter den svenske prinsesse Gustav Vasas ældste datter Katarina (1539-1610); hun var gift grevinde af Østfrisland.

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Det østfrisiske kulturparlament, Ostfriesische Landschaft, har sit sæde i Aurich. Et stort antal huse i Aurich er bygningsfredede. Blandt de mere kendte bygninger i Aurich kan nævnes Pingelhus, Lambertuskirken, Knodtsche Haus og slottet.

Næringsliv[redigér | redigér wikikode]

Aurich har længe været en embedsmandsby, men under de seneste år er også en del industrier kommet til. Handel og turisme er vigtige dele af byens næringsliv. Blandt andet er opført et vindkraftværk i Aurich (Enercon).

Gennem byen går blandt andet Ems-Jade-kanalen samt hovedvejene B210 Emden-Wilhelmshaven og B72 Norddeich-Cloppenburg.

Kendte personer[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Wikisource-logo.svg
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel:
Wikiquote har citater relateret til:
Wiktionary-logo.svg Se Wiktionarys definition på ordet: