Bøddel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Bøddel ved skafot

En bøddel (eller mestermand) er den, der fuldbyrder den straf, som er idømt af domstolene. Han udfører dødsdomme eller henrettelser, pryglestraffe, brændemærkning, fængsling og fordrivelse af de dømte.

Bøddelhvervet i Danmark blev ofte varetaget af tyske bøddelfamilier eller en uærlig mand som en dødsdømt, der ved at påtage sig bøddelhvervet, reddede sit eget liv.

Ordet bøddel stammer fra plattysk 'bodel', jfr. det tyske ord 'büttel', fangevogter.

Bødlen var ofte en udstødt i samme kategori som rakkere og natmænd, omend han var offentligt ansat og til tider velbetalt. Aflønningen skete efter tarif: to mark og en skilling for 'et øre at afhugge' eller ti mark for 'at halshugge, partere og lægge på hjul og stejle'.

I enkelte danske byer måtte at bødlen bære en skamsdragt, så alle kunne se, hvem han var. Hans erhverv var urent, fordi han skulle omgås tyve og røvere, et tabu der endda ramte fængselsbetjente i begyndelsen af 1900-tallet.

Bøddelhvervet var en selvstændig stilling. Bøddelen havde ofte hjælpere, der hjalp med radbrækning og andet uærligt arbejde.

I Frankrig var der en officiel bøddel indtil dødstraffens afskaffelse i 1981. (Frankrigs sidste henrettelse foregik ved guillotine i 1977).

Natmændene hed sådan, da de tømte byens lokumsspande om natten og rakkeren samlede selvdøde husdyr sammen og flåede dem.


Job Stub
Denne artikel om et job er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.