Balthazar Lange

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Balthazar Conrad Lange
Personlig information
Født 25. marts 1854
Aker
Død 13. september 1937
Oslo
Nationalitet Norsk
Sandefjord Station fra 1881.
Sagene Brandstation fra 1913.

Balthazar Conrad Lange (født 25. marts 1854 i Asker, død 13. september 1937 i Oslo) var en norsk arkitekt.

Lange startede sit arbejdsliv efter at være gået ud af realskolen i Arendal i 1869 med at være assistent i et år hos arkitekten Nestor Thomassen. Han gik derefter i lære som murer, før han i efteråret 1879 tog til Oslo, hvor han blev elev hos arkitekten Jacob Wilhelm Nordan og elev på Den kongelige tegneskole (Tegneskolen) i tre år indtil 1873. I 1873 stiftede han sammen med otte andre Norsk arkitektforening. På trods af det nationale navn kom foreningen imidlertid kun til at bestå af de ni medlemmer i de to år den eksisterede indtil 1875.[1] Lange selv fik et såkaldt håndværksstipendium efter studietiden for at fuldføre sin uddannelse som arkitekt på Polytechnische Institut i Hannover i 1875-1877.

Efter at Lange kom tilbage til Oslo arbejdede han som assistent hos arkitekten August Tidemand i to år og derefter hos stadskonduktør Georg Andreas Bull. Fra 1878 til 1881 var han arkitekt hos statsbanernes anlægskontor, hvor han blandt andet stod for stationsbygninger i Østfold og Vestfold samt Porsgrunn Station. Blandt hans større arbejder som jernbanearkitekt var Trondheim Station, Larvik Station (der har en spejlvendt tvilling i den gamle Tønsberg Station) og en station i BergenVossebanen, der nu er revet ned. Disse stationer er i tegl, mens Sandefjord Station fra 1881 er i træ. Stationsbygninger i træ bygger i stor grad Peter Andreas Blix' typetegninger for stationer.

Lange tegnede også flere bygninger i Arendal, idet han var gift med Elise Kløcker, der tilhørte byens borgerskab. Han tegnede blandt andet en ny bankbygning til Arendals Sparebank, der imidlertid aldrig blev opført, da banken gik konkurs i 1886.[2]

Lange blev bygningsinspektør hos stadsarkitekten i Oslo, og i 1898 blev han ny stadsarkitekt, hvilket han forblev indtil han gik af med pension i 1920.

Andre arbejder[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Brochmann, Odd. - disse arkitektene. Oslo 1986, side 20.
  2. ^ Banken som aldri ble bygd, Avtrykk.no, 14.12.2016

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]