Banevogteren, landsbyen Ring

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Banevogteren, landsbyen Ring
Banevogteren
The Lineman (Laurits Andersen Ring) - Nationalmuseum - 21932.tif
L.A. Ring 1884
Olie på lærred
57 × 46 cm
Nationalmuseum, Stockholm
Katalog
Hans Christian Christensen,
Fortegnelse over Malerier og Studier af L.A. Ring,
Ikke nævnt i kataloget
Det gyldne snit lagt ind maleriet Banevogteren Landsbyen Ring

Banevogteren eller Banevogteren, Landsbyen Ring er et maleri af L.A. Ring. Det er signeret 1884. Banevogteren er hans første væsentlige landskabskomposition.[1] Maleriet er præget af melankoli på grund af farveholdningen, hvor den blågrå tone er gennemgående. Maleriet blev påbegyndt i 1883, hvor L.A. Ring var taget hjem til sine forældre, da faderen lå for døden. Ring har brugt den lange ventetid med friluftsmaleri og lavede to malerier, hvoraf kun Banevogteren eksisterer.[2]

Motiv[redigér | redigér wikikode]

Motivet er den nyanlagte jernbane, der gik gennem familiens jordlod i landsbyen Ring.[3] Maleriet viser en bevogtet jernbaneoverskæring, hvor bommene er lukket, og toget er på vej forbi, mens banevogteren står og kigger mod toget. På skyggen ser man det lukkede led og et barn og en voksen, der venter på, at toget skal passere; barnet har hånden oppe til hilsen.

Modtagelse[redigér | redigér wikikode]

Maleriet blev udstillet på "Juleudstillingen ved Charlottenborg" i 1884, hvor det næsten ikke gav nogen omtale i aviserne. Kun på forsiden af Politikens søndagsudgave den 14. december 1884 stod blandt andet:

Iaar synes det at være de Yngstes Hensigt at overfløje Kunstens Gennembrudsmænd fra Halvfjerdserne i Radikalisme. Men Friheden naar ikke ud over Valget af Motiverne, det skorter paa den tekniske Dygtighed til at gennemføre dem. Vi vælger paa Lykke og Fromme nogle Eksempler blandt mange. L.A. Ring udstiller to Billeder: En Banevogter og En Vogterdreng. Malemaaden og Anordningen er yderlig fri; men Farverne er usande med en gennemgaaende tør, graalig Tone, og Tegningen er ikke videre solid. Hr. Ring gjorde for et par Aar siden en vis Opsigt ved det Dristige og Ny i hans Billeder, men synes nu at være paa vej til at kopiere sig selv.

Efter udstillingen i 1884 har maleriet været ukendt for offentlighed og glemt, og selv H. Chr. Christensen fik ikke maleriet med i fortegnelsen over Rings malerier.

Men efter at Sveriges Nationalmuseum købte Banevogteren i 1951, efter dets udstilling i Esbjerg i 1973 og efter det blev vist på udenlandske museer i 1980'erne har maleriet fået anerkendelse; maleriet er i dag kendt og værdsat for Rings tekniske dygtighed, hans malemåde og farvevalg.[4]

Siden 1951, hvor maleriet kom frem i offentligheden, er der skrevet mere end 150 artikler om Rings kunst, og Banevogteren er nok det maleri, der har fået flest omtaler.

Komposition[redigér | redigér wikikode]

L.A. Ring har gjort brug af det gyldne snit, linearperspektivet og den lodrette midterlinje i billedets komposition. Banevogteren står i højre sides lodrette gyldne snit, og banens tracé tangerer det venstre. Ledvogterhuset og banevogterens jakke står på nederste vandrette gyldne snit, og venstre skinne i jernbanesporet begynder i øverste. Forsvindingspunktet ligger lige bag lokomotivet, som banevogteren kigger på, og som beskuerens øjne søger mod. Jernbanesporet går diagonalt ind i billedet og derefter svinger og forsvinder det skråt ud - et typisk ledemotiv for Ring. Han anvender ofte vejen som ledemotiv, og ikke bare landevejen, hulvejen og markvejen, men også vandveje som bække, åløb og telefontråde.[5]

Den lodrette midterlinje deler billedet i to: venstre del er moderne og dynamisk med tog og telegraftråde, mens højre side er stabilit. Midterlinjen er ikke brugt til at skabe en symmetri, men brugt til at fremhæve forskellen.[6]

Beskæring[redigér | redigér wikikode]

Beskæringen er usædvanlig, idet venstre billedkant overskærer skinnerne og skyggerne fra banevogteren og ledvogterhuset. Øverst skæres telegraftrådene og telegrafpælen over. I højre side skæres hytten over, så man ikke kan se hjørnet, og hyttens nummer er malet helt ude ved kanten.

Proveniens[redigér | redigér wikikode]

Maleriet har kun haft tre ejere; i 65 år var det familien Wimmer.[7]

Udstillinger[redigér | redigér wikikode]

Banevogteren har været udstillet følgende steder:[8]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Statens Museum for Kunst, Randers Kunstmuseum (2006). 'L.A. Ring, På kanten af verden'. s. 211. ISBN 8790006738. 
  2. ^ Henry Nielsen og Dorte Fogh, PÅ SPORET AF BANEVOGTEREN - Et ikoniske maleri fra 1884, ISBN 978 87 7124 933 0, side 20
  3. ^ Statens Museum for Kunst og Randers Kunstmuseum, L.A. Ring, På kanten af verden, ISBN 8790006738, side 19
  4. ^ kunstmagasinet JANUS nr.2, juni 2015, side 16
  5. ^ kid
  6. ^ Henry Nielsen og Dorte Fogh, PÅ SPORET AF BANEVOGTEREN - Et ikoniske maleri fra 1884, ISBN 978 87 7124 933 0, side 96
  7. ^ Henry Nielsen og Dorte Fogh, PÅ SPORET AF BANEVOGTEREN - Et ikoniske maleri fra 1884, ISBN 978 87 7124 933 0, side 35-48
  8. ^ Henry Nielsen og Dorte Fogh, PÅ SPORET AF BANEVOGTEREN - Et ikoniske maleri fra 1884, ISBN 978 87 7124 933 0, side 71-93

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • kulturmagasinet JANUS, nr.2, Juni 2015, side 16 - 17
  • Henry Nielsen og Dorte Fogh, PÅ SPORET AF BANEVOGTEREN - Et ikoniske maleri fra 1884, 2016, ISBN 978 87 7124 933 0

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]