L.A. Ring

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
L.A Ring
Knud Larsen - Portrait of Laurits Andersen Ring.jpg
Portræt malet Knud Larsen (1901)
Fødselsnavn Laurits Andersen
Fødselsdato 15. august 1854
Fødselsted Ring
Død 10. september 1933 (79 år)
Dødssted Skt. Jørgensbjerg
Nationalitet Danmark Dansk
Felt Maleri
Uddannelse Kunstmaler
Periode Symbolisme
Hovedværker Banevogteren, landsbyen RingForår. Ebba og Sigrid KählerI høstSommerdag ved Roskilde FjordI havedøren. Kunstnerens hustru, Kalkemanden. Det gamle hus bliver pudset op, Forår i Hals, Efter solnedgang. "Nu skrider Dagen under, og Natten vælder ud", Stygt vejr. Baldersbrønde, Ved frokostbordet og morgenaviserne og På kirkegården i Fløng
Beskyttere Heinrich Hirschsprung og Lars Ebbesen
Inspirerede Ole Ring
Udstilling Ordrupgaard 1984
Statens Museum for Kunst 2006
Randers Kunstmuseum 2007
LA Ring signatur.jpg
L.A Rings signatur
L.A. Ring, I havedøren. Kunstnerens hustru, 1897, Statens Museum for Kunst

Laurits Andersen Ring (født Laurits Andersen) (15. august 1854 i Ring10. september 1933 i Skt. Jørgensbjerg) var en af dansk kunsts fremmeste malere ved indgangen til det 20. århundrede. I 1881 tog han navn efter sin fødeby, landsbyen Ring syd for Næstved, og kendes siden som L.A. Ring. Han var en pioner inden for såvel symbolisme og socialrealisme i dansk kunst. Hans maleri Sommerdag ved Roskilde Fjord regnes blandt et af dansk kulturhistories absolutte hovedværker og blev indlemmet i Den Danske Kulturkanon i 2006. Ring var erklæret ateist og dybt engageret i bøndernes og arbejdernes kamp for sociale og økonomiske forbedringer.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Kunstneren blev født som Laurits Andersen i landsbyen Ring på Sydsjælland. Rings forældre var hjulmager og tømrer Anders Olsen (1816–83) og landmandsdatter Johanne Andersdatter (1814–95). Han voksede således op under beskedne kår på et husmandssted og kom efter konfirmationen i lære som håndværksmaler i Præstø. I 1873, mens han arbejdede i København, besluttede Laurits at tage timer i maleri, og efter to års private studier blev han optaget på Det Kgl. Danske Kunstakademi i 1875. Han blev dog aldrig tilfreds med at gå på akademiet og brød sig ikke om den strenge træning inden for de klassiske discipliner.[1] Han tilbragte også kort tid på Kunstnernes Frie Studieskoler under skagensmaleren P. S. Krøyer.

Navneforandring[redigér | redigér wikikode]

I 1881 besluttede han og vennen, maleren Hans Andersen fra landsbyen Brændekilde, at ændre deres efternavne. De tog deres fødebyers navne til efternavne for at undgå at blive forvekslet ved en fælles udstilling. Laurits kom da til at hedde L.A. Ring, og vennen Hans blev til H.A. Brendekilde. Rings første udstilling fandt sted i 1882, men det var ikke før Emil Hannover og Karl Madsen, skrev i Tilskueren om L.A. Rings kunst i 1887 og 1889, at han begyndte at høste anerkendelse for sit arbejde.[2]

Krise[redigér | redigér wikikode]

L.A Ring, "Haveparti med Portrætfigur af Lars Ebbesen". En gårdejer fra Raagelunde, 1884

Men inden succesen skulle Ring igennem en krise. Det gik dårligt med salg af hans malerier i starten og faderen blev syg og Ring måtte tage hjem flere gange til forældrene i hjemmet og være der under faderens sygdom og død. Under disse ophold hos forældrene i perioden 1883-84 brugte Ring noget af tiden på to malerier Banevogteren og En vogterdreng, de første malerier han laver som friluftsmaleri.

I denne krisetid får han hjælp af H.A. Brendekilde, der formidler en invitation til besøg hos gårdejer Lars Ebbesen i RågelundFyn i sommeren 1884, Ebbesen var en nær bekendt af Brendekilde[3] og en usædvanlig kunstmæcen.[4] Dette besøg udvikler sig til et livslangt venskab mellem Ring og Ebbesen og Ring kommer der også i somrene 1884 og 1885. Som tak malede Ring et portræt af Lars Ebbesen og af andre i familien. Desuden malede han her et høstbillede Tre mejere i 1884.[5] Under opholdet i 1883 malede han kun To piger der graver kartofler, i 1884 portrætterne Petra. Rågelund, Portræt af Peder Andersen. Rågelund og Portræt af Johanne. Rågelund og det omtalte Tremejere og "Haveparti med Portrætfigur af Lars Ebbesen". En gårdejer fra Raagelunde. I 1885 malede han blandt andet Helligaften på landet. Rågelund.[6]

Som en udvej af krisen foreslog vennen A.C. Tersløse at udvandre til Amerika, men Ring havde afstukket den vej han ville følge, skildring af det miljø han havde oplevet, og blev derfor hjemme.[7]

Revolutionær[redigér | redigér wikikode]

Danmark befandt sig i en politisk turbulent tid, idet konseilspræsident Estrup tilsidesatte det demokratiske styre og regerede gennem de såkaldte provisorielove. Ring var politisk aktiv i Riffelbevægelsen, en revolutionær gruppe studerende, der greb til våben som forberedelse til et oprør; Ring gik rundt med en skarpladt pistol i baglommen.[8] Ring blev stadig mere optaget af de fattiges vanskelige vilkår og social retfærdighed for underklassen.[1]

Ulykkelig forelskelse[redigér | redigér wikikode]

Mens han boede i København blev han nære venner med advokat og amatørmaler Alexander Wilde og hans familie. Han tilbragte jule og somre sammen med familien, og formede et nært venskab med Wildes hustru Johanne. Ring var dybt forelsket i hende, men selvom de to udvekslede hyppige og intime breve, forblev hun tro mod sin mand. Ring malede adskillige indfølende portrætter af Johanne Wilde. Da han imidlertid indså, at forholdet aldrig ville kunne blive til noget, vendte han ryggen til familien Wilde, hvorefter han gennemlevede en periode præget af dyb depression. I 1893 modtog han et rejselegat og tilbragte året med studier i Italien.[9]

Nattevagten[redigér | redigér wikikode]

I 1894 blev Ring benyttet som model for en af karaktererne i romanen Nattevagt af Henrik Pontoppidan, den danske forfatter og senere Nobelprismodtager og Rings gamle ven. Ring tjente som model for den lidet flatterende karakter Thorkild Drehling, en maler og mislykket revolutionær, der var forelsket i sin bedste vens hustru. Ring protesterede ikke imod det uindsmigrende portræt, men han var krænket over at Pontoppidan på denne måde havde røbet hans forelskelse i Johanne Wilde. Dybt såret over at Pontoppidan således havde forrådt hans fortrolighed, afbrød han venskabet uden nogensinde at give en forklaring derfor.[9]

Rings "forår"[redigér | redigér wikikode]

Efter sin hjemkomst fra Italien begyndte han arbejdet på en stribe malerier med den unge maler Sigrid Kähler som model. Hun var datter af Næstved-keramikeren Herman Kähler.[10] Den 25. juli 1896 giftede Ring sig med Sigrid Kähler, som på det tidspunkt kun var 21 år gammel (han var 42). I årene efter ægteskabet indtræder der nogle lysere toner og motiver i Rings maleri.[11] Parret boede sammen i Karrebæksminde og fik tre børn, før Sigrid Kähler døde i 1923, 49 år gammel. I 1900 modtog Ring bronzemedaljen på Verdensudstillingen i Paris for sit store portræt af Sigrid, I havedøren. Kunstnerens hustru (1897). Parrets søn, Ole Ring (1902-1972), blev også kunstner og malede i en stil, der var tydeligt påvirket af faderens.[12]

En tid boede Ring i Baldersbrønde nær Hedehusene, i den tidligere skolebygning, der senere skulle komme til at fungere som hjem for en anden maler, Ludvig Find. Ring lavede talrige malerier fra disse landsbyer. I 1913 var Ring blevet et anerkendt medlem af det danske kunstliv, og sad i bedømmelsesudvalget ved de årlige censurerede Charlottenborgudstillinger. Han fik bygget et hus ved Sankt Jørgensbjerg i Roskilde med udsigt over fjorden – her tilbragte han de sidste ti år af sit liv, før sin død i 1933.[1]

Eftermæle[redigér | redigér wikikode]

Et år efter Rings død udgav forfatteren Peter Hertz en biografi, hvor han opsummerede Rings liv og virke: ”Hans Livsværk bliver som hans Liv og som hans Væsen: det stille Vand med den dybe Grund”.[13] Johannes V. Jensen udgav i 1937 digtsamlingen Paaskebadet, der indeholdte et hyldestdigt om L.A. Ring med titlen L.A. Ring og første verslinje i første strofe er "Han gjorde ej paa Mesterværket Jagt."[14] I dag er Rings kunst repræsenteret på stort set alle danske kunstmuseer, og talrigt på især Ordrupgaard, Kroppedal Museum, Den Hirschsprungske Samling, Randers Kunstmuseum og Statens Museum for Kunst.[15][16] Derudover ejer Statsministeriet 31 Ring-malerier.[17] Malerierne i Statsministeriet er testamentarisk arv fra forretningsmanden, O.P. Christensen.

Omtale og udstillinger[redigér | redigér wikikode]

Siden 1951 har Rings værker været beskrevet i mere end 150 artikler, i aviser, tidsskrifter og bøger. Dertil kommer adskillige udstillinger i Danmark og i udlandet af Rings værker, dansk-svensk vandreudstilling i 1973 med 46 værker, "Northern Light" i 1982-83 tre steder i USA, 1984 stor udstilling på Ordrupgaard med 100 værker, "Nordiske stemninger" 2003 på Blaafarveværket, Norge, med 42 Ring-malerier og "På kanten af verden" i 2006-07 på Statens Museum for Kunst og Randers Kunstmuseum med 85 værker.[2]

Stil og motiver[redigér | redigér wikikode]

Ring trak veksler på en dansk tradition for almuekunst, som det kendes fra værker af for eksempel J. Th. Lundbye, men inkorporerede også påvirkninger fra mere moderne malere som Paul Gauguin, Jean-François Raffaëlli og Jean-François Millet.[15] Tidligere er det blevet diskuteret blandt forskere hvorvidt Ring skulle kategoriseres som en realistisk eller symbolistisk maler, men i de senere år har man indenfor den kunsthistoriske forskning accepteret, at de to aspekter af hans værk er lige vigtige og komplimenterer hinanden.[18]

Et træk som Ring har brugt flere gange er at placere et eller flere objekter i billedkanten, hvilket for eksempel kan se i Runesten ved Roskilde Landevej, Når taget ventes. Jernbaneoverkørsel ved Roskilde Landevej, Sommerdag ved Roskilde Fjord og Lundbyes bænk ved Arresø. Ring bruger også ofte at lægge horisontlinjen højt, som i arbejderskildringerne, men også i Lundbyes bænk ved Arresø, Krager på pløjemarken, På kirkegården i Fløng og Skærsommer. Tre børn i en mark med kornblomster.[19]

Maleriet I havedøren (1897) forestiller Rings hustru, Sigrid Kähler, omgærdet af subtile symboler, der vidner om hans kærlighed til hende. For eksempel er myrtegrenene over hendes hoved et symbol for Afrodite i græsk mytologi, og myrten blev traditionelt brugt til at smykke bruden ved bryllupper i Danmark.

Som kunstner distancerede Ring sig aldrig fra sin ydmyge baggrund, men gjorde det snarere til et hovedtema i sin kunst at skildre det fattige landlivs realiteter. Dette ses for eksempel i maleriet Akssamlere (1887), der viser hvordan de fattige landboere møjsommeligt indsamlede de korn, som lå tilbage på marken efter høst med maskiner; et motiv der først fandt berømmelse med Millets malerier i 1850’erne. Hovedparten af Rings malerier gengiver landsbyliv og landskaber på Sydsjælland, fra Præstø til Næstved. I hans landskabsmalerier finder man imidlertid også lag af psykologisk symbolisme, indgydet som de er med en overjordisk mystik og sælsomme stemninger. Denne stil er blevet beskrevet som "anti-naturalisme".[20]

Inspireret af forfattere som J.P. Jacobsen og idéer fra Det Moderne Gennembrud blev Ring ateist, og hans malerier udforskede i udpræget grad motiver og symboler, der satte livets og dødens kræfter op imod hinanden. Selv i skildringer af landarbejdere indlejrede Ring altid dybere lag af symbolisme og abstraktion. For eksempel er det store maleri I høst (1885) ikke blot en skildring af en arbejdende landmand, ej heller af hans bror, der agerede model, men af livets cyklus symboliseret ved leen, der høster det modne korn.[21]

Rings vedholdende engagement i livets ubehagelige realiteter afstedkom, at en kritiker gav ham tilnavnet "det hæsliges apostel".[22] Men Karl Madsen skriver senere i Tilskueren: "Ring er maaske den mest ubestikkelige Sandhedssøger i hele vor Kunst. Han regner ikke med hvad Verden anser for skønt og hvad den anser for hæsligt; (...).".[23][24] Andre har tolket hans interesse for usentimental realisme som et udtryk for hans ateistiske livsholdning. Kunstneren selv skrev lakonisk i et brev i forbindelse med sin 40 års fødselsdag, at ”Livet er kort og Kunsten lang".[13]

Rings motivkredse[redigér | redigér wikikode]

Hele hans oeuvre er udtryk for, at han var splittet mellem et stærkt tilhørsforhold til traditionen og samtidig til en moderne tidsånd. Mange af hans billeder gengiver korsveje og tærskler: overgangen mellem at vente i og forlade en døråbning, et vindue eller en jernbaneoverskæring.[15] Denne symbolisme ses for eksempel i maleriet I havedøren. Kunstnerens hustru, der viser kunstnerens hustru stående på dørtærsklen mellem stuen og haven udenfor, på en baggrund af spirende forårsvækster og knudrede, visne grene.[15][25] Sommetider optræder mere end en motivkreds i et maleri, som for eksempel i Runesten ved Roskilde Landevej, der indeholder både tærskel og vejen, som motivkreds.

Arbejderskildringer[redigér | redigér wikikode]

Som Erik Henningsen og H.A. Brendekilde malede L.A. Ring socialrealistiske arbejderskildringer, men ikke så bemærkelsesværdige som Henningsens En såret arbejder og Brendekildes Udslidt. Ring forsøger ikke at vække medlidenhed eller søge sympati for de svage. L.A. Ring udførte en række monomentale arbejderskildringer, I høst fra 1885, Drænrørsgraverne også fra 1885, Arbejdere ved en vandledning ved Søndersø fra 1891, Teglværksarbejdere. Ladby Teglværk fra 1892 og Sædemanden fra 1910. De er alle malet i det store format ca. 185 x 155 cm bortset fra Drænrørsgraverne der har det mindre format 142,5 x 111,5.

Malerierne har alle en høj horisontlinje og personerne rager ikke ind i himlen i overensstemmelse med Rings ateistiske holdning og forbliver ved jorden, de har ydermere taget farver fra omgivelserne.[26]

Døden[redigér | redigér wikikode]

Efter broderens død i 1886 og frem til hjemkomsten fra Italien i 1895, var Ring meget optaget af døden og det satte sig spor hans motivverden både i landskabsmalerierne og figurbilleder.[27]

Under rejsen til Italien 1893-95 havde Ring planer om at male en dødedans. Idéen blev opgivet, i stedet blev det indarbejdet i kulminationen af Rings optagethed af døden i maleriet, Efter solnedgang, "Nu skrider Dagen under, og Natten vælder ud".[28]

Vejen[redigér | redigér wikikode]

I Rings kunst er vejen, landevejen, hulvejen og markstien et gennemgående motiv, også andre linjer som bække, åløb, flodmundinger og åbent hav og det moderne som broer, jernbanespor og telefontråde bruger Ring som ledemotiver. Vejene leder blikket ind i billederne og videre ud igen, som symbol på den menneskelige tilværelse.[29]

Tærskel[redigér | redigér wikikode]

Ring bruger ofte døre og vinduer som tærskler. I nogle af tærskelbillederne befinder mennesket sig i en tøvende tilstand foran døråbningen eller vinduet og venter på at kunne forene sig med verden udenfor.[30] I andre motiver er det den ultimative tærskel til døden, som i Den syge mand og På kirkegården i Fløng. Et andet tærskelmotiv er mødet mellem gammelt og nyt, som i Banevogteren, Når toget ventes - Jernbaneoverskæring ved Roskilde Landevej og Runesten ved Roskilde Landevej.

Landskaber[redigér | redigér wikikode]

Ring var især landskabsmaler, men i starten af karrieren var det ikke landskabsmalerierne der dominerede. Frem til 1887 var der vel 10 landskabsmalerier ud af ca. 90 malerier. Fra 1888 og til Rings død udgjorde landskabsmaleriet ca. tre fjerdedele af hans produktion.[31]

Hovedværker[redigér | redigér wikikode]

Banevogteren. Landsbyen Ring, I Høst, Forår i Hals, Forår. Ebba og Sigrid Kähler, I havedøren. Kunstnerens hustru, Ved frokostbordet og morgenaviserne, Efter solnedgang. "Nu skrider Dagen under, og Natten vælder ud", Sommerdag ved Roskilde Fjord, På kirkegården i Fløng, Kalkemanden. Det gamle hus bliver pudset op og Stygt vejr. Baldersbrønde kan betragtes som Rings hovedværker.

Gengivelser af kunstneren[redigér | redigér wikikode]

Hæder[redigér | redigér wikikode]

  • 1887, 1889, 1893, 1894 Akademiet
  • 1889 Mention honorable, Paris
  • 1896 årsmedalje 1
  • 1897 guldmedalje, Dresden
  • 1899 Serdin Hansens Præmie
  • 1899 Det anckerske Legat
  • 1900 bronzemedalje, Verdensudstilling i Paris (for I havedøren. Kunstnerens hustru)
  • 1901 guldmedalje München
  • 1901 2 (Eckersberg Medalje)
  • 1906 Thorvaldsen Medaillen
  • 1918 Treschow
  • 1924 N.P. Mols
  • 1930 medlem af Kunstakademiet i Stockholm

Et lille udvalg af værker af L.A. Ring[redigér | redigér wikikode]

Se også et større udvalg af Værker af L.A. Ring

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c L.A. Rings liv. Hentet 1 April 2016. 
  2. ^ a b Henry Nielsen og Dorte Fogh, PÅ SPORET AF BANEVOGTEREN - Et ikoniske maleri fra 1884, ISBN 978 87 7124 933 0, side 71-93
  3. ^ Henry Nielsen og Dorte Fogh, PÅ SPORET AF BANEVOGTEREN - Et ikoniske maleri fra 1884, ISBN 978 87 7124 933 0, side 24
  4. ^ Henry Nielsen og Dorte Fogh, PÅ SPORET AF BANEVOGTEREN - Et ikoniske maleri fra 1884, ISBN 978 87 7124 933 0, side 11
  5. ^ Henry Nielsen og Dorte Fogh, PÅ SPORET AF BANEVOGTEREN - Et ikoniske maleri fra 1884, ISBN 978 87 7124 933 0. side 25
  6. ^ Herman Madsen,"En kritisk periode i en stor kunstners liv", KUNST, nr. 6 marts 1955, 2. årgang, side 151-161
  7. ^ Herman Madsen,"En kritisk periode i en stor kunstners liv", KUNST, nr. 6 marts 1955, 2. årgang, side 158
  8. ^ Larsen, Peter Nørgaard. L.A. Ring - På kanten af verden. s. 25 og 46. ISBN 87 90006 73 8. 
  9. ^ a b Finn Terman Frederiksen, EN KÆRLIGHEDSHISTORIE: Nogle kunsthistoriske konsekvenser af L.A. Rings forhold til Johanne Wilde. Udtryk vol. 8:1, 2007, Randers Kunstmuseum.
  10. ^ I havedøren. Kunstnerens hustru. Kunsthistorier. SMK. Hentet 1 April 2016. 
  11. ^ Kunstnere - L.A. Ring 1854-1933: Statens Museum for Kunst
  12. ^ Ole Ring - Gyldendal - Den Store Danske. Hentet 1 April 2016. 
  13. ^ a b På tærsklen. Kunstistorier. SMK. Hentet 1 April 2016. 
  14. ^ Paaskebadet
  15. ^ a b c d L.A. Ring - Gyldendal - Den Store Danske. Hentet 1 April 2016. 
  16. ^ www.kulturarv.dk
  17. ^ L.A. Rings personlige vidnesbyrd. Kristeligt Dagblad. 
  18. ^ "L.A. Ring, På Kanten af Verden". Udtryk (Randers Kunstmuseum). 2007. 
  19. ^ Larsen, Peter Nørgaard. L.A. Ring - På kanten af verden. s. 242. ISBN 87 90006 73 8. 
  20. ^ Berman, Patricia G. (Oct 1, 2007). In another light: Danish painting in the nineteenth century. Vendome Press. s. 193. 
  21. ^ Laurits Andersen Ring: I høst. Hentet 1 April 2016. 
  22. ^ Hannover, Emil (1887). "Nogle Indtryk fra Foraarsud stillingen paa Charlottenborg". Tilskueren Aarg. 4: 382. 
  23. ^ Madsen, Karl (1889). "L.A. Ring". Tilskueren Aarg. 6: 304 og 305. 
  24. ^ Larsen, Peter Nørgaard. L.A. Ring - På kanten af verden. s. 211-212. ISBN 87 90006 73 8. 
  25. ^ Laurits Andersen Ring: I havedøren. Kunstnerens hustru. Hentet 1 April 2016. 
  26. ^ Larsen, Peter Nørgaard. L.A. Ring - På kanten af verden. s. 26 og 32. ISBN 87 90006 73 8. 
  27. ^ Larsen, Peter Nørgaard. L.A. Ring - På kanten af verden. s. 44. ISBN 87 90006 73 8. 
  28. ^ Larsen, Peter Nørgaard. L.A. Ring - På kanten af verden. s. 230 og 237. ISBN 87 90006 73 8. 
  29. ^ Wivel, Mikael. Dansk kunst i det 20. århundrede. s. 50. ISBN 978-87-02-02985-7. 
  30. ^ Larsen, Peter Nørgaard. L.A. Ring - På kanten af verden. s. 128 og 129. ISBN 87 90006 73 8. 
  31. ^ Larsen, Peter Nørgaard. L.A. Ring - På kanten af verden. s. 86. ISBN 87 90006 73 8. 

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Karl Madsen, L.A. Ring, Samleren, julen 1927.
  • Holger Jerrild, "Hos Maleren L.A. Ring", s. 163-172 i: Gads Danske Magasin, 1933.
  • Peter Hertz, 'Maleren L. A. Ring', 1934
  • Peter Nørgaard Larsen, L.A. Ring – på kanten af verden, Statens Museum for Kunst og Randers Kunstmuseum, 2006. ISBN 87-90096-73-8.

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]