Spring til indhold

Benjamin Vautier

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Benjamin Vautier
Personlig information
FødtMarc Louis Benjamin Vautier Rediger på Wikidata
27. april 1829, 24. april 1829 Rediger på Wikidata
Morges, Schweiz Rediger på Wikidata
Død25. april 1898 Rediger på Wikidata
Düsseldorf, Nordrhein-Westfalen, Tyskland Rediger på Wikidata
DødsårsagLungebetændelse Rediger på Wikidata
GravstedFriedhof Unterrath, Nordfriedhof Rediger på Wikidata
ÆgtefælleBerta Vautier[1] (fra 1858) Rediger på Wikidata
BørnPaul Louis Vautier,
Clara von Wätjen[2],
Otto Vautier,
Karl Vautier[3] Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedKunstakademiet i Düsseldorf (fra 1850),
Musée Rath Rediger på Wikidata
Elev afAlfred van Muyden, Jean-Léonard Lugardon, Rudolf Jordan, Jules Hebert, Karl Ferdinand Sohn Rediger på Wikidata
Medlem afKungliga Akademien för de fria konsterna,
Malkasten,
Kunstverein für die Rheinlande und Westfalen,
Akademie der Bildenden Künste München Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler, universitetsunderviser, genremaler, illustrator Rediger på Wikidata
FagområdeGenremaleri Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverKunstakademiet i Düsseldorf Rediger på Wikidata
ArbejdsstedDüsseldorf (fra 1850) Rediger på Wikidata
EleverCarl Sundt-Hansen, Augusta Borjesson, Mihály Munkácsy Rediger på Wikidata
GenreGenremaleri Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserSankt Mikaels Orden,
Frans Josefsorden (1868),
Den røde ørns orden (1869) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Benjamin Vautier, Kinder beim Mittagessen / (Børn ved middagsmaden), 1857, Eremitagen (Sankt Petersborg))

Marc Louis Benjamin Vautier (født 27. april 1829 i Morges i Kanton Vaud, død 25. april 1898 i Düsseldorf) var en schweizisk maler og illustrator.

Han studerede under Ernest Hébert og Jean-Léonard Lugardon i Genève, senere (fra 1850) under Rudolf Jordan i Düsseldorf, var et års tid i Paris, men vendte 1857 tilbage til Düsseldorf. Her levede og virkede han resten af sit liv, og til denne bys kunsttraditioner sluttede han sig. Kendskabet til Ludwig Knaus og hans værker førte ham over imod bondelivsmaleriet. I begyndelsen tog han især schweizerne, sine landsmænd, på kornet; senere gav bondelivet i Schwarzwald og deromkring ham en uudtømmelig emnekreds. Allerede det i Paris påbegyndte En schweizisk landsbykirkes indre vakte opmærksomhed, og snart efter fulgte den række fornøjelige og hyggelige folkelivsbilleder, der i gengivelser er trængt ind i tusinder hjem over hele Europa. Vautier skildrer bønderne på hævdvunden vis, i et malerisk foredrag, hvor den udmærkede tegning gerne står højt over farveværdierne, med sympatetisk og humoristisk blik, lægger hygge og idyl over deres færden og forskønner typerne; der er dog natur og sundhed i hans harmoniserende bondelivsskildringer, frodigt og fremragende fortællertalent og elskværdig og rammende karakteristik, der spænder over ret mange følelsesskalaer. Han har også virket som illustrator, Karl Immermanns Oberhof, Berthold Auerbachs Barfüssele med mere.

  • Friedrich Pecht, Deutsche Künstler, III, side 351—379;
  • Adolf Rosenberg, Vautier, 1897

Eksterne henvisninger og kilder

[redigér | rediger kildetekst]


  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.