Mihály von Munkácsy
| Mihály von Munkácsy | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Pseudonym | Munkacsy, Michael V.  |
| Født | Lieb Mihály Leó 20. februar 1844 Mukatjevo, Ukraine |
| Død | 1. maj 1900 (56 år) Endenich, Nordrhein-Westfalen, Tyskland |
| Dødsårsag | Syfilis |
| Gravsted | Kerepesi kirkegård |
| Familie | István Reök[1] (onkel) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Akademie der Bildenden Künste München, Wien Kunstakademi (1865-1865), Kunstakademiet i Düsseldorf, Ungarns Kunstakademi |
| Elev af | Franz Adam, Ludwig Knaus, Antal Ligeti, Carl Rahl, Benjamin Vautier |
| Medlem af | Kungliga Akademien för de fria konsterna |
| Beskæftigelse | Kunstmaler |
| Fagområde | Malerkunst |
| Elever | Fritz von Uhde |
| Genre | Portræt |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Æresborger i Mukatjevo (1880) |
| Signatur | |
 | |
| Eksterne henvisninger | |
| Mihály von Munkácsys hjemmeside | |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Mihály von Munkácsy (født 20. februar 1844 i Mukatjevo (Munkács), død 2. maj 1900 i Endenich sindssygeanstalt ved Bonn) var en ungarsk maler.
Tidlig forældreløs sled han sig igennem som snedkersvend; i den omrejsende ungarske kunstner Szamossy fik han sig en ikke unyttig lærer, men i øvrigt uddannede han sig under studieårene i Pest, hvor han også malede skilte, Wien (1866) og München, hvor Piloty frakendte ham alt talent, mest på egen hånd; i Düsseldorf kom hans kunst under mere akademisk røgt og skoledes af Knaus. Efter her at have malet fornøjelige genrestykker i Knaus' manér og i dennes lidet tiltalende asfalttoner (Bruden, det pudserlige Ved daggry etc.) brød han afgørende igennem med En dødsdømts sidste dag (1869, kom til Philadelphia), der senere vakte formelig sensation på Salonen i Paris. Hertil flyttede han i 1872, og her modtog han stærke indtryk af Courbets kunst. Han malede nu (i Paris 1872—96) en række "træffere", der bragte ham yderligere i ry, blev rigt gift, adledes 1878 for sit måske betydeligste værk Milton dikterer sine døtre "Det tabte paradis" (Lennoxgalleriet i New York), fik kolossale priser for sine virtuosmæssige billeder (Kristus for Pilatus: 120 000 dollar) og modtoges ved besøg i Ungarn næsten som triumfator; rastløs flittig og i stadig snspændelse for at kunne holde sig på højden af sit verdensry sled han sig op og endte sine dage på en sindssygeanstalt. Han begravedes i Ungarn på statens bekostning.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Galleri
[redigér | rediger kildetekst]
|
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Munkácsy, Michael (Mihaly) v. i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1924), forfattet af A. Holck