Mihály von Munkácsy
Mihály von Munkácsy | |
---|---|
Personlig information | |
Pseudonym |
Munkacsy, Michael V. ![]() |
Født |
Lieb Mihály Leó ![]() 20. februar 1844 ![]() Mukatjevo, Ukraine ![]() |
Død |
1. maj 1900 (56 år), 30. april 1900 (56 år), 1900 ![]() Endenich, Nordrhein-Westfalen, Tyskland ![]() |
Dødsårsag |
Syfilis ![]() |
Gravsted |
Kerepesi kirkegård ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted |
Akademie der Bildenden Künste München, Wien Kunstakademi (1865-1865), Kunstakademiet i Düsseldorf, Ungarns Kunstakademi ![]() |
Elev af |
Franz Adam, Ludwig Knaus, Antal Ligeti, Carl Rahl, Benjamin Vautier ![]() |
Medlem af |
Kungliga Akademien för de fria konsterna ![]() |
Beskæftigelse |
Kunstmaler ![]() |
Fagområde |
Malerkunst ![]() |
Elever |
Fritz von Uhde ![]() |
Genre |
Portræt ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Æresborger i Mukatjevo (1880) ![]() |
Signatur | |
Eksterne henvisninger | |
Mihály von Munkácsys hjemmeside ![]() | |
Information med symbolet ![]() |
Mihály von Munkácsy (født 20. februar 1844 i Mukatjevo (Munkács), død 2. maj 1900 i Endenich sindssygeanstalt ved Bonn) var en ungarsk maler.
Tidlig forældreløs sled han sig igennem som snedkersvend; i den omrejsende ungarske kunstner Szamossy fik han sig en ikke unyttig lærer, men i øvrigt uddannede han sig under studieårene i Pest, hvor han også malede skilte, Wien (1866) og München, hvor Piloty frakendte ham alt talent, mest på egen hånd; i Düsseldorf kom hans kunst under mere akademisk røgt og skoledes af Knaus. Efter her at have malet fornøjelige genrestykker i Knaus' manér og i dennes lidet tiltalende asfalttoner (Bruden, det pudserlige Ved daggry etc.) brød han afgørende igennem med En dødsdømts sidste dag (1869, kom til Philadelphia), der senere vakte formelig sensation på Salonen i Paris. Hertil flyttede han i 1872, og her modtog han stærke indtryk af Courbets kunst. Han malede nu (i Paris 1872—96) en række "træffere", der bragte ham yderligere i ry, blev rigt gift, adledes 1878 for sit måske betydeligste værk Milton dikterer sine døtre "Det tabte paradis" (Lennoxgalleriet i New York), fik kolossale priser for sine virtuosmæssige billeder (Kristus for Pilatus: 120 000 dollar) og modtoges ved besøg i Ungarn næsten som triumfator; rastløs flittig og i stadig snspændelse for at kunne holde sig på højden af sit verdensry sled han sig op og endte sine dage på en sindssygeanstalt. Han begravedes i Ungarn på statens bekostning.
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Galleri[redigér | rediger kildetekst]
|
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- Munkácsy, Michael (Mihaly) v. i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1924), forfattet af A. Holck
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
|