Mihály von Munkácsy

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Mihály von Munkácsy

Munkácsy Mihály.jpg

Personlig information
Født Lieb Mihály LeóRediger på Wikidata
20. februar 1844Rediger på Wikidata
MukatjevoRediger på Wikidata
Død 1. maj 1900 (56 år)Rediger på Wikidata
EndenichRediger på Wikidata
Dødsårsag SyfilisRediger på Wikidata
Gravsted Kerepesi kirkegårdRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Akademie der Bildenden Künste München,
Wien Kunstakademi (1865-1865),
Kunstakademiet i Düsseldorf,
Ungarns KunstakademiRediger på Wikidata
Elev af Franz Adam, Ludwig Knaus, Antal Ligeti, Carl Rahl, Benjamin VautierRediger på Wikidata
Medlem af Kungliga Akademien för de fria konsternaRediger på Wikidata
Beskæftigelse KunstmalerRediger på Wikidata
Elever Fritz von UhdeRediger på Wikidata
Genre PortrætRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Æresborger i Mukatjevo (1880)Rediger på Wikidata
Signatur
Munkácsy aláírása.png
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Mihály von Munkácsy (født 20. februar 1844 i Mukatjevo (Munkács), død 2. maj 1900 i Endenich sindssygeanstalt ved Bonn) var en ungarsk maler.

Tidlig forældreløs sled han sig igennem som snedkersvend; i den omrejsende ungarske kunstner Szamossy fik han sig en ikke unyttig lærer, men i øvrigt uddannede han sig under studieårene i Pest, hvor han også malede skilte, Wien (1866) og München, hvor Piloty frakendte ham alt talent, mest på egen hånd; i Düsseldorf kom hans kunst under mere akademisk røgt og skoledes af Knaus. Efter her at have malet fornøjelige genrestykker i Knaus' manér og i dennes lidet tiltalende asfalttoner (Bruden, det pudserlige Ved daggry etc.) brød han afgørende igennem med En dødsdømts sidste dag (1869, kom til Philadelphia), der senere vakte formelig sensation på Salonen i Paris. Hertil flyttede han i 1872, og her modtog han stærke indtryk af Courbets kunst. Han malede nu (i Paris 1872—96) en række "træffere", der bragte ham yderligere i ry, blev rigt gift, adledes 1878 for sit måske betydeligste værk Milton dikterer sine døtre "Det tabte paradis" (Lennoxgalleriet i New York), fik kolossale priser for sine virtuosmæssige billeder (Kristus for Pilatus: 120 000 dollar) og modtoges ved besøg i Ungarn næsten som triumfator; rastløs flittig og i stadig snspændelse for at kunne holde sig på højden af sit verdensry sled han sig op og endte sine dage på en sindssygeanstalt. Han begravedes i Ungarn på statens bekostning.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]