Bent Christensen (fodboldtræner)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bent Christensen
Cheftræner for Lyngby Boldklub, 2004
Personlig information
Fulde navn Bent Egsmark Christensen
Født 2. februar 1963 (61 år)
Værløse, Danmark[1]
Position Midtbane
Ungdom
Værløse BK
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1980–1989 Lyngby Boldklub
1990–1996 BSC Young Boys
1996–1998 Lyngby FC
Landshold
1980–1981 Danmark U/19 7 (0)
1982–1986 Danmark U/21 8 (3)
1988–1989 Danmark 4 (0)
Træner for
2003 Brønshøj Boldklub
2003–2005 Lyngby Boldklub
2009–2014 B 1903 (FCK II)
2017–2018 Odder IGF
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Bent Christensen (født 2. februar 1963) er en tidligere dansk fodboldspiller og forhenværende cheftræner for Lyngby Boldklub.

Spillerkarriere[redigér | rediger kildetekst]

Bent gjorde tidligt opmærksom på sit store talent på midtbanen. Han spillede på ynglingelandsholdet og siden U 21-landsholdet i begyndelsen af firserne sammen med andre unge og velkendte talenter som Michael Laudrup, Jan Mølby, Henrik Andersen, Jan Heintze og Kim Vilfort. Bent Christensen opnåede i sin karriere 4 landskampe med debut i 1988 mod Polen.

Bent startede med at spille fodbold i sin ungdom for Værløse Boldklub, hvor han spillede i årene 1970-1980. Bent spillede i sin seniorkarriere for Lyngby Boldklubfra 1981-1989. Bent var med på holdet, som i 1983 vandt "the double" for nordsjællænderne og yderligere to landspokaler i 1984 og 1985.

I 1989 tog Bent Christensen til Young Boys i Schweiz, og blev ved hjemkomsten i 1996 døbt "Alpe Bent". Bent spillede efter hjemkosten igen hos Lyngby Boldklub fra 1996-1998.

Trænerkarriere[redigér | rediger kildetekst]

Bent Christensen blev første gang en del af trænerstaben i Lyngby i 90erne, da daværende cheftræner for Lyngby BK Benny Lennartsson hev Bent Christensen ind i trænerteamet. Siden da blev det til ITU-træner samt assistentroller for blandt andre Poul Hansen og Kasper Hjulmand. Bent Christensen stod ligeledes i spidsen for Lyngby, da De Kongeblå rykkede op fra 2. division til 1. division.

Bent har yderligere i sin trænerkarriere været cheftræner for både Brønshøj BK og B1903. Han har været assistent for Morten Wieghorst på det danske U21-landshold.

Han har været assistenttræner for Morten Wieghorst i AGF

Bent Christensen er nu træner for 2.divisions klubben Odder IGF.

Træneruddannelser[redigér | rediger kildetekst]

Bent Christensen har følgende uddannelser indenfor fodbolden: DBU Prof 1 - 1993 DBU Prof 2 - 1997 UEFA B License - 2009 UEFA A-license - 2011

Andet virke[redigér | rediger kildetekst]

I sin fritid spiller Bent Christensen stadig veteranfodbold i Lyngby, og af og til bliver det til kampe for oldboys- og veteranlandsholdet.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Bent Christensen". transfermarkt.com.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]