Værløse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Værløse (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Værløse)
Værløse
Værløse Kirke.jpg
Værløse Kirke
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Hovedstaden
Kommune: Furesø Kommune
Sogn: Værløse Sogn
Postnr.: 3500 Værløse
Demografi
Værløse by: 13.070[1] (2018)
Kommunen: 40.911[1] (2018)
 - Areal: 56,68 km²
Andet
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.furesoe.dk
Oversigtskort

Koordinater: 55°46′55″N 12°22′23″Ø / 55.78194°N 12.37306°Ø / 55.78194; 12.37306 Værløse er en by i Nordsjælland med 13.070 indbyggere (2018)[1]. Byen ligger i Furesø Kommune og hører til Region Hovedstaden. Engang hed den Lille Værløse, fordi Kirke Værløse var den store by, og stationsbyen Værløse den lille. Men i 1990'erne blev præfikset "lille" strøget fra byskiltene. Før 2007 var byen det administrative center for Værløse Kommune.

Værløse er måske mest kendt fra vejrudsigten, idet Flyvestation Værløse indtil 2007 indgik i DMI's meldeområder, og navnet kan lyde som "Vejrløse".[kilde mangler] Dagbladet Politikens spalte At tænke sig (ATS) havde dog også en anden navneform, nemlig Geværløse, som også har relation til flyvestationen, da dens flyeskadrille Eskadrille 721 i 2004 flyttede til Flyvestation Aalborg og dens helikoptereskadrille Eskadrille 722 og Søværnets Flyvetjeneste flyttede til Flyvestation Karup i 2003-2004.

I byen[redigér | redigér wikikode]

Følgende bygninger er særlige for byen: Værløsehallen, som er et resultat af et frivilligt arbejde i starten af 1960'erne. Værløse Kirke, der er en moderne sognekirke i et tidløst design. Værløse Bibliotek, et moderne folkebibliotek, der også anvendes som mødested for byrådet. Byen er desuden omgivet af tre store søer: Furesøen, Farum Sø og Søndersø, der alle er omkranset af store skove, herunder især af Hareskoven. Ved Furesøen ligger byens badestrand Furesøbad som et naturligt supplement til Værløse Svømmehal. På det kulturelle område har Værløse bl.a. fostret musikerne Nik & Jay, der findes kunst i Skovhuset, teater på Furesø Teater[2][3] og i Egnsteatret Undergrunden,[4] samt film i Værløse Bio, som blev kåret som Årets biograf i 1991.

Strukturreform[redigér | redigér wikikode]

Værløse kommune blev i 2005 tvangssammenlagt med Farum Kommune som følge af den kommunale stukturreform. Sammenlægningen havde virkning d. 1. januar 2007, og den nuværende kommune er som førnævnt Furesø Kommune. Der var stor modstand i Værløse mod sammenlægningen med nabokommunen på grund af Farum Kommunes økonomiske dispositioner under borgmester Peter Brixtofte, med en deraf følgende uigennemskuelig økonomi og en gæld, som ikke kan gøres op.[kilde mangler] Sammenlægningen blev gennemført af daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen på trods af store lokale protester i Værløse.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Lille Værløse var oprindeligt en landsby. Navnet optræder første gang 18. november 1248 som Withærløse litlæ.[5] Tilføjelsen "lille" angiver en modsætning til Kirke Værløse (oprindeligt Vetherløsa maklæ, dvs. Værløsemagle eller Store Værløse).[6]

I 1682 bestod Lille Værløse af 10 gårde og 12 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 529,8 tønder land skyldsat til 119,13 tønder hartkorn.[7] Dyrkningsformen var trevangsbrug.[8]

Lille Værløse fik station på Slangerupbanen. I 1916 havde Værløse stationsby 329 indbyggere.[9]

Gennem mellemkrigstiden voksede stationsbyen jævnt: 327 indbyggere i 1921, 395 i 1925, 440 i 1930, 488 i 1935[10] og 806 indbyggere i 1940.[11] I 1930 var fordelingen efter næringsveje: 101 levede af landbrug, 140 af håndværk og industri, 40 af handel, 34 af transport, 25 af immateriel virksomhed, 33 af husgerning, 60 var ude af erhverv og 7 havde ikke opgivet indkomstkilde.[12]

Efter 2. verdenskrig blev Lille Værløse i stigende grad inddraget i Storkøbenhavns byudvikling: stationsbyen havde 897 indbyggere i 1945, 1.314 i 1950[13], 1.915 i 1955[14] og 4.718 indbyggere i 1960[15]; i 1965 blev hele kommunen regnet som forstad. I 1960 var fordelingen efter næringsveje: 145 levede af landbrug, 1.927 af håndværk og industri, 638 af handel, 342 af transport, 1.208 af administration og liberale erhverv, 126 af andre erhverv, 289 af formue eller understøttelse mens 43 ikke havde opgive indkomstgrundlag.[16]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5
  • Lis Weise: Efterstillet adjektiv i danske stednavne (Navnestudier udgivet af Institut for Navneforskning Nr. 8); Akademisk Forlag, København 1969

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Furesø Teater. Hentet 2017-12-03. 
  3. ^ Syvstjernescenen bliver til Furesø Teater - Furesø Avis. Hentet 2017-12-03. 
  4. ^ GALAKSEN - Egnsteatret Undergrunden. Hentet 2017-12-03. 
  5. ^ Weise, s. 28
  6. ^ Weise, s. 29
  7. ^ Pedersen, s. 4
  8. ^ Frandsen, bilagskort
  9. ^ Folketællingen 1916, s. 63
  10. ^ Folketællingen 1935, s. 172
  11. ^ Folketællingen 1940, s. 123
  12. ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A Nr. 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 128
  13. ^ Folketællingen 1950, s. 5
  14. ^ Folketællingen 1955, s. 6
  15. ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; Det statistiske Departemwent, København 1964; s. 169
  16. ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk 1963:I Folke- og boligtællingen 26. september 1960; Det statistiske Departement, København 1963; Tabel 1 - Ø:3