Bent Sørensen (skakspiller)
Bent Sørensen | |
---|---|
Borgmester i Hals Kommune | |
Embedsperiode 1. januar 1998 – 31. december 2006 | |
Foregående | Evald Martinsen (V) |
Efterfulgt af | Posten nedlagt |
Personlige detaljer | |
Født | 20. oktober 1943 Klim, Danmark |
Død | 3. marts 2022 (78 år) Nørresundby, Danmark |
Politisk parti | Socialdemokratiet |
Uddannelsessted | Aarhus Universitet |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
- For alternative betydninger, se Bent Sørensen. (Se også artikler, som begynder med Bent Sørensen)
Bent Sørensen (født 20. oktober 1943, død 3. marts 2022[1][2]) var en dansk skakspiller og politiker.
Skakspiller
[redigér | rediger kildetekst]I 1993 blev Sørensen stormester i korrespondanceskak.[1]
Han opnåede skaktitlen international mester som 72-årig i 2016 da han fik tredjepladsen ved senior-EM i Armeniens hovedstad Jerevan. I 2011 og 2016 blev han dansk mester i seniorskak.[1]
Han opnåede 5 danmarksmesterskaber i holdskak med Nordre Skakklub i Aarhus og 2 andenpladser med Nørresundby Skakklub.[3]
Sørensen deltog også i organisatorisk arbejde i skakverdenen. Han var medlem af Nørresundby Skakklubs bestyrelse, formand for Dansk Skak Unions 7. hovedkreds (Nordjylland) og skakunionens seniorchef i 2010'erne.[3] Han arrangerede mindeturneringer for Bent Larsen efter dennes død.[1]
Politiker
[redigér | rediger kildetekst]Sørensen var byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Hals Kommune fra 1982 og var borgmester i kommunen fra 1998 til den blev nedlagt ved udgangen af 2006. [4] Han blev valgt til regionsrådet i Region Nordjylland ved det første regionsrådsvalg i 2005[5] og var gruppeformand for Socialdemokratiets regionsrådsgruppe.[1]
Personligt
[redigér | rediger kildetekst]Bent Sørensen blev født i 1943 i Klim Fjordholme vest for Fjerritslev (Han Herred) og voksede op i Thy.[1] Han var cand.scient. i matematik og fysik fra Aarhus Universitet[3] og underviste i de to fag på Aalborg Katedralskole fra 1973 til 1997.[1] Han stoppede som gymnasielærer da han blev borgmester i Hals.[3] Han døde i Nørresundby[6] i 2022 efter længere tids sygdom.[1]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d e f g h Mads Boe; Thomas Vestergård (5. marts 2022), "IM Bent Sørensen er død", skak.dk, Dansk Skak Union, hentet 14. november 2022
- ^ "Bent Sørensen (skakspiller)". Gravsted.dk.
- ^ a b c d Per Grevlund (7. marts 2022), "Bent Sørensen *20.10. 1943 – Død 03.03. 2022", enpassant.dk, Nørresundby Skakklub, hentet 14. november 2022
- ^ "Bent Sørensen. Borgmester.", borgmesterfakta, KL, hentet 14. november 2022
- ^ "Region Nordjylland. Det nye Regionsråd.", kmdvalg.dk
- ^ "Dødsannonce. Bent Sørensen.", nordjyske.dk, hentet 14. november 2022
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Bent Sørensens profil og partier på chessgames.com (engelsk)
- Bent Sørensens profil på chesstempo.com (engelsk)
- Bent Sørensens profil hos FIDE (engelsk)
- Bent Sørensens profil hos ICCF (engelsk)
- Bent Sørensens profil hos 365Chess.com (engelsk)