Bent Larsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Bent Larsen (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Bent Larsen)
Bent Larsen

De Deen Larsen, Bestanddeelnr 929-0503.jpg

Personlig information
Født 4. marts 1935Rediger på Wikidata
Thisted KommuneRediger på Wikidata
Død 9. september 2010 (75 år)Rediger på Wikidata
Buenos AiresRediger på Wikidata
Dødsårsag HjerneblødningRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Skakspiller, skribentRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Skak-Oscar (1967)Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Larsen (Hoogovens Beverwijk 1961).

Jørgen Bent Larsen (født 4. marts 1935 i Tilsted Sogn nær Thisted,[1] død 9. september 2010 i Buenos Aires) var en dansk skakstormester og -forfatter. Med sin fantasifulde og uortodokse spillestil var han den første alvorlige vestlige udfordring mod den sovjetiske dominans i to årtier fra midten af 1950'erne.[2] Han blev regnet for den bedste nordiske spiller i historien, indtil Magnus Carlsen brød igennem.

Larsen vandt det danske mesterskab i skak fra 1954-1956, 1959 og 1963-1964, samtlige gange han stillede op i perioden.[2] Han deltog i skakolympiaden i både 1954 og 1956, hvor han opnåede pæne placeringer. Han har ligeledes vundet interzoneturneringer tre gange, men nåede aldrig frem til at spille den afgørende match om VM-titlen.

Han flyttede i begyndelsen af 1970'erne til Las Palmas, men flyttede i 1982 med sin argentinskfødte hustru til Argentina, hvor han boede til sin død.

Karriereforløb[redigér | redigér wikikode]

De første år[redigér | redigér wikikode]

Larsen fik interesse for skak allerede som 7-årig, hvor en legekammerat lærte ham reglerne. Som 12-årig blev han meldt ind i Holstebro Skakklub.[1] Larsen blev student fra Aalborg Katedralskole og repræsenterede Danmark ved juniorverdensmesterskabet i skak allerede som 16-årig i Birmingham i 1951 med en femteplads som resultat. I København i 1953 opnåede han en ottendeplads. Han studerede til civilingeniør, men opnåede aldrig den afsluttende eksamen, fordi han foretrak en karriere som professionel skakspiller.[1]

Som 19-årig repræsenterede Danmark ved skakolympiaden i Amsterdam og nåede en individuel bronzemedalje, hvilket sikrede ham titlen som international mester.[1][2] Han vandt sit første danmarksmesterskab i 1954 og generobrede denne titel i 1955, 1956, 1959, 1963 og 1964.[1][3]

Larsen som ung stormester[redigér | redigér wikikode]

Han blev regnet som den stærkeste skakspiller i Norden på dette tidspunkt, og han vandt en matchsejr over den islandske stormester Fridrik Olafsson.[1]

Bent Larsen blev Danmarks første stormester i skak. Det skete ved afslutningen af skakolympiaden i Moskva 1956, hvor han bl.a. imponerede ved at spille remis mod verdensmesteren Mikhail Botvinnik. Han fik en score på 77,8 på førstebrættet, hvilket var det højeste under turneringen.[1]

Han fortsatte med at imponere, da han delte førstepladsen i den stærkt besatte turnering i Hastings 1956–57 med 6½/9, samme score som Svetozar Gligorić. Efter to mindre succesfulde sæsoner kom han stærkt tilbage med en delt førsteplads i Beverwijk i 1961, hvor han scorede 7½/9 ligesom Borislav Ivkov.

Udfordrer til verdensmesterskabet[redigér | redigér wikikode]

I begyndelsen af 1960'erne havde Larsen fundet en fleksibel spillestil, som blandt andet gjorde ham kendt for nogle gange at anvende usædvanlige åbninger. Han var en af de meget få moderne stormestre som lejlighedsvis anvendte Birds åbning (1. f4), og åbningstrækket 1. b3 kaldes nogle gange Nimzo-Larsen-angrebet til ære for ham (og Aaron Nimzowitsch).

Dette førte til nogle risikable stillingstyper, hvor han forsøgte at hindre modstanderne i at opnå balance i stillingerne. Dette førte til en udvikling af hans skakforståelse, som bandt andet blev udnyttet i zoneturneringen i Halle, hvor han blev nummer to efter vinderen Lajos Portisch. Hans udsædvanlige åbningsrepertoire blev også anvendt i interzoneturneringen i Amsterdam 1964, hvor han delte førstepladsen med de etablerede sovjetiske stjernespillere Boris Spassky, Mikhail Tal og Vasilij Smyslov med scoren 17/23. Hermed var han kvalificeret til kandidatturneringen. Han deltog i kandidatturneringen om VM i skak ved fire lejligheder: 1965, 1968, 1971 og 1977. I kandidatturneringen i 1965 i Bled vandt han over Borislav Ivkov med 5½–2½, men tabte derefter i semifinalen til den tidligere verdensmester Mikhail Tal med 4½–5½. Tal vandt det afgørende parti med et spektakulært springeroffer. Larsen vandt herefter en playoff-match mod Efim Geller med 5–4 i København 1966 om direkte adgang til interzoneturneringen. Senere i 1966 vandt han en stærkt besat turnering i Le Havre foran Lev Polugajevskij. I 1967 vandt han den stærkt besatte interzoneturnering i Sousse med 15½/21, efter at Bobby Fischer havde trukket sig fra turneringen. Desuden vandt han yderligere 3 stærke turneringer dette år, hvilket indbragte ham Chess Oscar award. Selv anså han 1967 som det mest succesfulde år i sin karriere og sejren i Havana dette år som et højdepunkt.[4]

I 1968 slog han Lajos Portisch med 5½–4½ i kvartfinalen i kandidatturneringen i Porec 1968, men tabte efterfølgende i semifinalen i Malmø til Boris Spasskij, som senere blev verdensmester.

I 1970 delte han andenpladsen i interzoneturneringen på Mallorca med 15/23. Bobby Fischer, der var på toppen af sin karriere, vandt turneringen. Efter turneringen var Bent Larsen placeret som nr. 3 på ELO-ranglisten, den højeste placering, han opnåede i karrieren.[5]. I kandidatturneringen i 1971 tabte han semifinalen 6-0 til Bobby Fischer, der endte med at vinde verdensmesterskabet.

Larsen fulgte sine tidligere topplaceringer i interzoneturneringen med en sejr i 1976 i Biel i Schweiz. Med tre vundne titler interzoneturneringer er han den mest vindende nogensinde, da denne type turneringer ikke afholdes længere.[1]

De senere år[redigér | redigér wikikode]

Bent Larsen i 1998

I 1988 tabte Bent Larsen et parti til Deep Thought, en forløber for den senere berømte Deep Blue, i Software Toolworks Championship, og blev dermed den højst rangerede FIDE-spiller (2560) og den første stormester, som blev slået af en computer i en turnering.[3] Larsen spillede højt op i alderen stadig lejlighedsvis turneringer. I 1999 sluttede han som nummer syv ud af ti ved de danske mesterskaber og blev nummer fire i 2002 i Najdorf Memorial knock-out i Buenos Aires. Hans Elo-score i FIDEs liste fra april 2009 var 2415, dvs. stadig på niveau med en god international mester.

Repræsentant for Danmark[redigér | redigér wikikode]

Bent Larsen repræsenterede seks gange Danmark ved skakoplympiaderne, altid på førstebrættet. Hans samlede score ved disse optrædener var 75/109, en imponerende score på 68,8 %.

Berømte partier[redigér | redigér wikikode]

Et af Larsens kendteste gevinstpartier spillede han mod Tigran Petrosjan ved Piatigorsky-Cup i Los Angeles 1966, hvor han slog den tidligere verdensmester med et effektfuldt dronningeoffer. Larsen – Petrosjan 1. e2–e4 c7–c5 2. Sg1–f3 Sb8–c6 3. d2–d4 c5xd4 4. Sf3xd4 g7–g6 5. Lc1–e3 Lf8–g7 6. c2–c4 Sg8–f6 7. Sb1–c3 Sf6–g4 8. Dd1xg4 Sc6xd4 9. Dg4–d1 Sd4–e6 10. Dd1–d2 d7–d6 11. Lf1–e2 Lc8–d7 12. 0–0 0–0 13. Ta1–d1 Ld7–c6 14. Sc3–d5 Tf8–e8 15. f2–f4 Se6–c7 16. f4–f5 Sc7–a6 17. Le2–g4 Sa6–c5 18. f5xg6 h7xg6 19. Dd2–f2 Te8–f8 20. e4–e5 Lg7xe5 21. Df2–h4 Lc6xd5 22. Td1xd5 Sc5–e6 23. Tf1–f3 Le5–f6 24. Dh4–h6 Lf6–g7

a b c d e f g h
8 a8 b8 c8 d8 e8 f8 g8 h8 8
7 a7 b7 c7 d7 e7 f7 g7 h7 7
6 a6 b6 c6 d6 e6 f6 g6 h6 6
5 a5 b5 c5 d5 e5 f5 g5 h5 5
4 a4 b4 c4 d4 e4 f4 g4 h4 4
3 a3 b3 c3 d3 e3 f3 g3 h3 3
2 a2 b2 c2 d2 e2 f2 g2 h2 2
1 a1 b1 c1 d1 e1 f1 g1 h1 1
a b c d e f g h


I denne stilling fik Larsen muligheden for at brillere:

25. Dh6xg6 Se6–f4 26. Tf3xf4 f7xg6 27. Lg4–e6+ Tf8–f7 28. Tf4xf7 Kg8–h8 29. Td5–g5 b7–b5 30. Tg5–g3 1:0

Hyldest[redigér | redigér wikikode]

I forbindelse med Bent Larsens 75-års fødselsdag den 4. marts 2010 udgav Dansk Skak Union et hyldestskrift, hvor mange detaljer om Bent Larsens liv og karriere er beskrevet.[6] Da nyheden om hans død blev kendt, udtalte formanden for Dansk Skak Union bl.a.:

"Bent Larsen var i særklasse og et forbillede for en hel generation af skakmestre over hele verden. Mens han var på toppen vandt han turneringer foran verdenseliten, inklusive syv verdensmestre, og han var sin tids eneste vestlige udfordrer mod den sovjetiske skak-dominans."

Ved sin død blev han i en nekrolog af en anden dansk stormester, Sune Berg Hansen, i Politiken kaldt "Danmarks største skakspiller", og beskrev ham som en "fremragende skakspiller, men også et nysgerrigt og frem for alt karismatisk og underholdende menneske."[1]

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Larsen. 1935-1965. (Bind I). Ed.: Jan Løfberg & Erik André Andersen. København, Løfbergs Forlag, 2014. ISBN 9788792772039

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d e f g h i Hansen, Sune Berg (2010-09-11). "Danmarks største skakspiller er død". Politiken (JP/Politikens Hus). Hentet 2017-12-24. 
  2. ^ a b c Speelman, Jon (19. september 2010). "Bent Larsen: Chess player who with Bobby Fischer was one of only two players the Soviets feared in the 1960s and '70s". The Independent. Hentet 25. december 2017. 
  3. ^ a b McClain, Dylan Loeb (2010-09-11). "Bent Larsen, Chess Grandmaster, Dies at 75" (på engelsk). The New York Times. Hentet 2017-12-24. 
  4. ^ Jan Løfberg:"Larsens jubelår" i:Skakbladet nr. 3, 2017, s. 32
  5. ^ http://chess.eusa.ed.ac.uk/Chess/Trivia/AlltimeList.html Elo ratings 1970–1997]
  6. ^ Ekstranummer af Skakbladet, februar 2010

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]