Bent Sørensen (skakspiller)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bent Sørensen
Bent Sørensen ved senior-VM i skak 2016 i Marienbad (Tjekkiet)
Borgmester i Hals Kommune
Embedsperiode
1. januar 1998 – 31. december 2006
Foregående Evald Martinsen (V)
Efterfulgt af Posten nedlagt
Personlige detaljer
Født 20. oktober 1943
Klim, Danmark
Død 3. marts 2022 (78 år)
Nørresundby, Danmark
Politisk parti Socialdemokratiet
Uddannelses­sted Aarhus Universitet
Informationen kan være hentet fra Wikidata.
For alternative betydninger, se Bent Sørensen. (Se også artikler, som begynder med Bent Sørensen)

Bent Sørensen (født 20. oktober 1943, død 3. marts 2022[1][2]) var en dansk skakspiller og politiker.

Skakspiller[redigér | rediger kildetekst]

I 1993 blev Sørensen stormester i korrespondanceskak.[1]

Han opnåede skaktitlen international mester som 72-årig i 2016 da han fik tredjepladsen ved senior-EM i Armeniens hovedstad Jerevan. I 2011 og 2016 blev han dansk mester i seniorskak.[1]

Han opnåede 5 danmarksmesterskaber i holdskak med Nordre Skakklub i Aarhus og 2 andenpladser med Nørresundby Skakklub.[3]

Sørensen deltog også i organisatorisk arbejde i skakverdenen. Han var medlem af Nørresundby Skakklubs bestyrelse, formand for Dansk Skak Unions 7. hovedkreds (Nordjylland) og skakunionens seniorchef i 2010'erne.[3] Han arrangerede mindeturneringer for Bent Larsen efter dennes død.[1]

Politiker[redigér | rediger kildetekst]

Sørensen var byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Hals Kommune fra 1982 og var borgmester i kommunen fra 1998 til den blev nedlagt ved udgangen af 2006. [4] Han blev valgt til regionsrådet i Region Nordjylland ved det første regionsrådsvalg i 2005[5] og var gruppeformand for Socialdemokratiets regionsrådsgruppe.[1]

Personligt[redigér | rediger kildetekst]

Bent Sørensen blev født i 1943 i Klim Fjordholme vest for Fjerritslev (Han Herred) og voksede op i Thy.[1] Han var cand.scient. i matematik og fysik fra Aarhus Universitet[3] og underviste i de to fag på Aalborg Katedralskole fra 1973 til 1997.[1] Han stoppede som gymnasielærer da han blev borgmester i Hals.[3] Han døde i Nørresundby[6] i 2022 efter længere tids sygdom.[1]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d e f g h Mads Boe; Thomas Vestergård (5. marts 2022), "IM Bent Sørensen er død", skak.dk, Dansk Skak Union, hentet 14. november 2022
  2. ^ "Bent Sørensen (skakspiller)". Gravsted.dk.
  3. ^ a b c d Per Grevlund (7. marts 2022), "Bent Sørensen *20.10. 1943 – Død 03.03. 2022", enpassant.dk, Nørresundby Skakklub, hentet 14. november 2022
  4. ^ "Bent Sørensen. Borgmester.", borgmesterfakta, KL, hentet 14. november 2022
  5. ^ "Region Nordjylland. Det nye Regionsråd.", kmdvalg.dk
  6. ^ "Dødsannonce. Bent Sørensen.", nordjyske.dk, hentet 14. november 2022

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]